Borgerkrig/ kronvildtforvaltning

[Kima]

Opslaget er af benny gade 16 august , lemvig folkeblad.
Fodslaw omkring hjortejagten.
Debatten har de seneste måneder gået højt, når det handler om forvaltning af kronvildtet. Derfor er det interessant, at de såkaldte hjortevildtgrupper for Vestjylland, Midtjylland, Djursland og Himmerland er enige om, hvordan jagten på kronvildt kan administreres fremover.
Grupperne har blandt andet repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, landbruget, skovforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. Det er altså en bred vifte af grønne organistioner, der står bag indstillingen.
Fire væsentlige aktører
Det fælles fodslaw er fundet hen over sidste weekend, og derfor er forslaget nu fremsendt til den nationale hjortevildtgruppe, der skal samle holdningerne i hele landet og aflevere et fælles udkast til den fremtidige jagt og forvaltning af kronvildtet. Der vil formentlig også blive lyttet interesseret til forslaget, da de fire grupper omfatter arealer, hvor en væsentligt del af den danske bestand af krondyr holder til. Formanden for den vestjyske kronvildtgruppe, Knud Pedersen, har da også en forventning om, at der vil blive lyttet.
»Det er et nyt oplæg, som vi er nået frem til. De fire grupper har haft nogle møder for at se, om vi i fællesskab kunne lave et forslag, der sikrer en bedre aldersfordeling blandt kronhjortene samtidigt med, at vi får begrænset dyrene på steder, hvor der er for mange hinder og kalve. Derfor kommer vi med et forslag til jagttids-begræsninger,« siger Knud Pedersen.
Må skydes før solopgang
Som noget nyt lægger gruppen op til, at hind og kalv kan skydes en time før solopgang.
Det er efterhånden mange år siden, at Vildtforvaltningsrådet lagde op til en debat om en fremtidig forvaltning af hjortevildt - herunder især kronvildt. Tidligere led kronvildtet under, at hjortene blev skudt, inden de var udvoksede som 10-12 årige, mens hinderne nåede en anselig alder. Derfor ønsker rådet en forvaltning, hvor der både bliver plads til gamle hjorte, og hvor der bortskydes nogle af de ældste hinder.
Sindene i kog
Den seneste tids debat har sat sindene i kog på mange sociale medier, hvor jagten bliver diskuteret. Den er ikke mindst startet, efter Landbrug og Fødevarer sammen med skovbrugerne og Danmarks Naturfredningsforening foreslog, at der kun må skydes kalve - ikke hjorte og hinder - på ejendomme under 50 hektar. Mange følte, at deres ret til at gå på jagt efter et voksent krondyr dermed blev trådt under fode. Det samme gjorde sig gældende ved et forslag om laugdannelser, hvor jagten reguleres inden for laugets afgrænsninger.
»Folk har taget afstand fra laugdannelser. Det har været for svært at gennemskue, hvordan de skal administreres,« konstaterer Knud Pedersen.
Derfor satte de fire hjortevildtgrupper sig sammen for at finde et nyt og i deres øjne bedre forslag, og det har de nu fået på plads.
En del af forslaget er, at de mellemstore hjorte bliver fredede, mens de større kun må jagtes til 15. december.
»Det giver os halvanden måned mere, hvor vi kan koncentrere os om at jage hinder og kalve,« forklarer Knud Pedersen.
Morgenjagt
Et andet, kontroversielt punkt er, at grupperne ønsker en morgenjagt på hind og kalv en time før solopgang. I dag er al jagt på hjortevildt forbudt fra solnedgang til solopgang af frygt for, at de mørke timer kan føre til anskydninger. I andre lande praktiseres jagten dog også i skumringstimerne.
»Jeg er ikke bange for anskydninger. Man skyder næppe på lange afstande, når det er dunkelt,« siger Knud Pedersen.
Ønsket om den tidlige jagt er blandt andet affødt af mange lodsejere, der døjer med markskader. Deres erfaring er, at kronvildtet forsvinder fra markerne umiddelbart før solopgang, og dermed inden det er jagtbart. Derfor er det i dag svært at regulere jagten.
Knud Pedersen understreger, at skumringsjagten skal være en tre-årige forsøgsperiode.
»Vi skal have tilbagemeldinger, så vi ved, hvad tid på døgnet dyrene bliver skudt og hvilken effekt skumringsjagten har,« siger han.
Det er også skrevet ind i forslaget, at gruppen på Djursland gerne vil have en jagttid på hjorte sidst i august. Til gengæld er man parat til at frede dem i september. Desuden er der i det midtjyske store, sammenhængende skovområder, hvor man gerne vil have lov til at forvalte bestanden bedre. Det vil i praksis sige, at man ønsker tilladelse til at skyde svage mellemhjorte.
»Det er gruppen klar til, men så skal det ske på basis af en forvaltningsplan, der beskriver, hvor mange dyr man sammenlagt ønsker bortskudt. Skyder man en mellemhjort, mister de altså retten til at skyde en anden og større hjort,« siger Knud Pedersen.
Det er en regel, man kun anbefaler for sammenhængende skove på mere end 500 hektar, hvilket der stort set ikke findes i det vestjyske.
Vinder forslaget gehør?
Det er usikkert, i hvor høj grad forslaget vil vinde gehør, men Knud Pedersen håber, at han og kollegerne får mulighed for at diskutere det med den nationale hjortevildtgruppe og eventuelt modtage input fra blandt andet jægere.
»Så må vi diskutere eventuelle rettelser, men vi kan lige så godt konstatere, at vi aldrig kommer til at lave et forslag, som alle vil være tilfreds med. Lad os nu se, hvor godt det her kommer til at virke,« siger han.
De nye forvaltningsregler ventes tidligst at blive gældende omkring 2017-18.


Politisk korrekthed: Adfærd eller synspunkter, der er styret af frygt for andres mening.