20-08-2015, 11:05 AM
Nu har jeg læst rapporten og der er intet i den som tilsiger at det er nødvendigt at ændre et komma i den nuværende jagtlov. Bestanden på Djursland har rigeligt med hanner til at viderføre generne. Der er ingen steder i verden hvor hjortevildet ikke er underlagt jægeres gunst efter deres gevirer. Så det er ikke fysisk muligt at dokumentere hvordan en bestandsammensætning ville være i naturen. Resten er ævl og bævl om hvilken biologi linje man brænder for. Statistik og prognoser, estimater, evaluerede modeller, formodede kønssammensætning, aldersfordeling og overlevelse beregnet ud fra livstabeller. Der er ikke ret meget håndgribeligt i de ord.
En sammensuring af rapporten.
Sådanne konkrete (målbare) optimeringsønsker (som ikke alle lader sig realisere
samtidigt) kunne være:
i. Det højest mulige udtag af dyr eller kød
ii. Flest mulige store trofæer
iii. En høj andel gamle handyr i bestanden
iv. Sikring af bestandens langsigtede levedygtighed (herunder genetisk)
v. En ”naturlig” demografisk sammensætning
vi. Minimering af skader (afgrøde, skov, trafik)
vii. Et bestemt niveau af afgræsning af naturarealer.
Uanset hvilke målsætninger man for en given bestand måtte ønske at fremme,
skal man i forbindelse med tilrettelæggelsen af sin afskydning tage stilling
til følgende bestandsspørgsmål:
1) Hvor stor ønskes bestanden at være?
2) Hvilken demografisk sammensætning skal bestanden have?
a. Hvilket forhold ønskes mellem antallet af hundyr og handyr?
b. Hvilken aldersfordeling tilstræbes inden for hvert køn?
Rapporten er forholdsvis neutral i sine betragtninger omkring disse punkter. Så derfor må der være nogen i hjortegruppen som har bestemt at flest mulige store trofæer er mere vigtigt end bestandens langsigtede overlevelse ( det har slet ikke været debatteret i hjorteudvalgene)
Personligt så ville jeg vælge bestandens langsigtede overlevelse frem for gevirer og så ville jeg vælge maksimalt kød og jagt oplevelse frem for gevirer. Heri kan bestanden passes og plejes og udvikles på den lange bane.
Kronvildtets største problem er deres sammenklumpninger i sommerperioderne når de søger føde på landmandens marker og om vinteren når se skræller barken af skovejerens træer.
En sammensuring af rapporten.
Sådanne konkrete (målbare) optimeringsønsker (som ikke alle lader sig realisere
samtidigt) kunne være:
i. Det højest mulige udtag af dyr eller kød
ii. Flest mulige store trofæer
iii. En høj andel gamle handyr i bestanden
iv. Sikring af bestandens langsigtede levedygtighed (herunder genetisk)
v. En ”naturlig” demografisk sammensætning
vi. Minimering af skader (afgrøde, skov, trafik)
vii. Et bestemt niveau af afgræsning af naturarealer.
Uanset hvilke målsætninger man for en given bestand måtte ønske at fremme,
skal man i forbindelse med tilrettelæggelsen af sin afskydning tage stilling
til følgende bestandsspørgsmål:
1) Hvor stor ønskes bestanden at være?
2) Hvilken demografisk sammensætning skal bestanden have?
a. Hvilket forhold ønskes mellem antallet af hundyr og handyr?
b. Hvilken aldersfordeling tilstræbes inden for hvert køn?
Rapporten er forholdsvis neutral i sine betragtninger omkring disse punkter. Så derfor må der være nogen i hjortegruppen som har bestemt at flest mulige store trofæer er mere vigtigt end bestandens langsigtede overlevelse ( det har slet ikke været debatteret i hjorteudvalgene)
Personligt så ville jeg vælge bestandens langsigtede overlevelse frem for gevirer og så ville jeg vælge maksimalt kød og jagt oplevelse frem for gevirer. Heri kan bestanden passes og plejes og udvikles på den lange bane.
Kronvildtets største problem er deres sammenklumpninger i sommerperioderne når de søger føde på landmandens marker og om vinteren når se skræller barken af skovejerens træer.