Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ny jagtminister
#1
Eva Kjer Hansen

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
Politisk korrekthed: Adfærd eller synspunkter, der er styret af frygt for andres mening.
Svar
#2
Uha - det bliver slemt for den lille natur og markvildtet.
Eva Kjer Hansen har tidligere bl.a. udtalt "slip bønderne fri" - Vor Herre bevares, hvis de (landmændene) får lov at udpine den lille natur endnu mere end de har gjort indtil nu, forsvinder den sidste lille rest "natur" i kulturlandskabet.

Øv[xx(]

Mvh
Korthår [Smile]
Svar
#3
Så er det jo godt at alle selv kan købe sig et stykke jord og bestyrer det som man mener det bør. I stedet for at overlade det til folk der gør det de kan for at betale bankgæld.
Svar
#4
Til gengæld får vi en minister der kommer fra landet og ved hvor føden
kommer fra.
Hun er ikke miljøaktivist eller lystfiskertosse.
Svar
#5
Citat:quote:

Originally posted by okj

Så er det jo godt at alle selv kan købe sig et stykke jord og bestyrer det som man mener det bør. I stedet for at overlade det til folk der gør det de kan for at betale bankgæld.



Det kan alle, så netop IKKE.[Sad!]
Landbrugsjord (jord med landbrugspligt, som næsten al jord i det åbne land er) er forbeholdt landmænd.
Jeg tror vi er mange, som gerne ville kunne købe f.eks. det ukurante jord som landmanden jo stort set er totalt ligeglad med. Det er kun noget bøvl, at han ikke kan komme til at pløje det.[Wink] - men det må og kan vi altså ikke.

Mvh
Korthår[Smile]
Svar
#6
Det er ikke rigtigt. Alle kan købe et stykke jord anvendelsen skal man naturligvis søge om at få ændret. Det er sikkert et administrativt helvede og pissedyrt.
Den største forskel er vel bare at det er ham der ønsker natur der skal betale. Den forrige regering mente det var landbruget der skulle betale.

Jeg har feks. 12 hektar landbrugsjord der efter jeg overtog det er tilplantet og afgræsset hvor jeg syntes det skal. Og da det er et kafkask helvede at skulle holde rede på papirne har jeg også opgivet landbrugsstøtten. Så det har faktisk ikke kostet andre end mig at få lidt planlagt " natur".
Svar
#7
Regelforenkling og mindre støtte til konventionielt landbrug og mere til øko og vildtvenlig. Bare det at anlægge en 6 m sprøftefri bræmme langs læhegn gavner markvildtet meget. Især hvis man reducerer udsædsmængden 40-50%. Det giver en mere varm, tør og vildtvenlig afgrøde. Desuden så trives nytteinsekter, der faktisk bekæmper afgrødeskadelige insekter. Prisen, alt inklusiv, er 1-3 kroner pr. meter for sådan en 6 meter sprøjtefri stribe.

Her i midtjylland, hvor jorden er meget sandet, dyrkes der i dag yderst sjældent roer, men oftere majs. Majsen står elendigt i år, kun 10 cm høj, den skulle have været over en halv meter. Roer er en mere sikker løsning og godt for vildtet. Men majs er da ok for råvildtet og til dels fasaner og agerhøns, bortset fra markerne er golde om vinteren. Der er jo intet føde til kyllinger, så lykken er ikke store stykker majs, selvom de da ofte holder meget vildt i efteråret.

Den lokale landmand har lige bygget ny stalde så han kan have 1200 malkekvæg. Desuden så fjerner de læhegn konstant, med det resultat at jorden bliver så tør at det fyger helt vildt med sand. Igen med dårligere udbytte til følge, men så lader de bare markerne sejle i gylle og møg. De glemmer helt at læhegn holder både på fugt og næringstoffer. Vildtmæssigt giver det jo ligesom sig selv, at det er et fantastisk vigtigt element i landskabet for alle vildtarter.

Deres græsmarker tager de seks (6!) slæt på om året. De sejler også i vand og gylle og der er aldrig en hare, rådyr eller agerhøne på det. Skulle en optimistisk hare sætte sig, bliver den slået ihjel af slåmaskinen eller overhældt med vand og gylle og dens unger dør.

Jeg har da heldigvis jagten på en økoejendom, hvor der bliver taget slæt kun 2-3 gange om året og ikke bliver kørt vand eller gylle på. Der er godt med harer og lidt fasaner og agerhøns. Kornmarkerne er åbne og fulde af liv. Markerne normalt kun 75 meter brede, men lange så de alligevel er nemme for landmanden og med masser af insektvolde og læhegn, der passer med maskinbredden.
Økogården ligger som en oase i en ørken[Smile]

Det er jo ikke holdbart for naturen med den voldsomme udnyttelse af jorden. Hvis det er nødvendigt for at kunne drive landbrug, så står det skidt til.
Det er ikke en tilsvining af landmænd, men et virkeligt eksempel på hvad jeg mener er en lille naturkatastrofe. Jeg kender da også konventionielle storbønder, der faktisk planter læhegn, laver fodermarker og udsætter fasaner. Der er bare lidt for langt i mellem dem[Sad]
Svar
#8
Citat:quote:

Originally posted by okj

Det er ikke rigtigt. Alle kan købe et stykke jord anvendelsen skal man naturligvis søge om at få ændret. Det er sikkert et administrativt helvede og pissedyrt.



Hej okj
Jeg stopper her [Smile]
Mine mange års erfaring fra ejendomshandel og finansiering af bl.a. landbrugsjord, slår vist ikke til her[8D]

Afslutningsvis vil jeg dog gerne pointere, at det ikke er den enkelte landmand eller erhvervet jeg som sådan er "efter". I den krise mange landmænd befinder sig i i dag, kan man ikke fortænke dem i, at tænke på egen indtjening forud for alt andet. Det tror jeg vi alle ville gøre i samme situation.
Men erfaringsmæssigt har og er jeg vidne til, at hvis landmænd ikke reguleres gennem en meget stram lovmæssig styring, så bliver naturen taberen.
Derfor så jeg gerne yderligere honorering af naturpleje til den enkelte landmand, så det var en reel mulighed for ham at overveje.
"de blå" tror åbenbart alle landbrugets problemer bliver løst bare de må give noget mere gødning (hvilket kan være en god ide på visse jordtyper), reducere eller devaluere §3 områder og producere nogle flere grise, som de i dag har underskud på.[Wink]

Landbrugets evige (selvforskyldte[?]) problem er, at enhver produktionsgevist straks kapitaliseres med stigende jordpris til fordel for sælgeren, og så står den unge og produktive landmand med et produktionsapperat, som igen er for dyr og derfor ikke rentabel, og så skal det sidste læhegn lige fjernes, marken rettes ud o.s.v......

Mvh
Korthår[Smile]
Svar
#9
Al respekt for erfaring. Jeg vil gerne henvise til et alternativ.
Landbruget har brug for nytænkning, og denne nytænkning kan den nye regering levere. Det mener Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

- Derfor glæder vi os til at samarbejde med de tre fagministre, som især har berøring med vores erhverv. - Vi kan tilbyde dem konstruktive og langsigtede løsninger på de mange udfordringer, de bliver mødt med på deres nye poster, påpeger Hans Dahm, formand for FRDK.

Tilbud

FRDK's tilbud går i al væsentlighed ud på følgende:

- at fastholde en stor, sikker planteproduktion

- at lagre betydelige mængder af drivhusgassen CO2 i jorden

- at forbedre jordens vandhusholdning

- at fastholde flere næringsstoffer i jorden

- at mindske udledningen af næringsstoffer til det omgivende miljø

- at forhindre erosion forårsaget af såvel vind som vand

- at sikre en sund jord med stor biodiversitet (regnorme, insekter, bakterier, svampe mm.)

- at få en betydelig øget biodiversitet i agerlandet i form af flere fugle og dyr

- at mindske brugen af sprøjtemidler

For at indlede en dialog om disse muligheder har FRDK i dag sendt et brev til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Dokumenterede løsninger

- Måske mener de nye ministre, at det lyder overdrevent eller utænkeligt. Men fra praksis både her i Danmark og i andre EU-lande kan vi dokumentere, at disse fordele er opnåelige, fastslår Hans Dahm.

Han fremhæver, at der er flere og flere landmænd verden over, som dyrker efter principperne i Conservation Agriculture. Det er et dyrkningssystem, som ifølge Hans Dahm forener det bedste fra de konventionelle og økologiske tankegange, men som er uden deres respektive negative effekter.

Whats not to like. Det har ingen omkostninger for samfundet. Gevinsterne vil være. Flere skatteindtægter. Bønder som selv kan servicere deres gæld uden støtte. En enorm mængde co2 kan oplagres til varig gavn for alle danskere. For landbeboere vil gevinsterne især være mindre jord på vejene, mindre kemi i luften, mindre afbrænding af diesel. Især i forhold til økologisk landbrug. Biodiversiteten vil stige, agerhøns og hare vil især have gavn af denne dyrkningsmetode.
[Image: IMG_5872.JPG]
Svar
#10
Hej Korthår så stopper vi.
Men det kan stadig lade sig gøre at købe en landbrugs ejendom og drive den som man har lyst. Der er lidt bøvl hvis man kommer over de 30 hektar og ikke har grønt bevis såvidt jeg husker men det kan også dispenseres fra.
Problemet ligger nok et andet sted nemlig de kære penge.
Det er jo trods alt gratis at stå på borgen og smide flere begrænsninger ud i stedet for at købe jorden og lave dem frivilligt. Og med alle de folk der mener at vide hvordan landbrug skal drives virker det besynderligt at man ser så få af dem på gårdene.
Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by okj

Hej Korthår så stopper vi.
Men det kan stadig lade sig gøre at købe en landbrugs ejendom



Hej okj
Ja en landbrugsEJENDOM, men ikke landbrugsjord alene, herunder naturarealer, moser m.v., som normalt er pålagt "landbrugspligt".
Så er vi måske enige alligevel [8D]

Mvh
Korthår[Smile]
Svar
#12
Det er ikke helt korrekt. Frijord kan købes af alle. Landbrugspligt kan ophæves også på større arealer hvis man har pengepungen i orden. Hvor der er vilje er der vej.
Svar
#13
Der står 30.000 deltidslandmænd på spring til at passe og pleje naturen hvis de får lempelige vilkår. Dvs underskud i driften skal kunne trækkes fra selv om de er deltidslandmænd.
http://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/delt...driftsgren
Svar
#14
Unknown og OKJ
Det er ikke fair at bruge den slags argumentation (fakta og moddebattantens egen vilje) til at afbalancere denne slags indlæg [Big Grin]

Korthår
Er det landmændenes fejl, at de kapitalisere en fremtidig forbedret indtjeningsmulighed. Eller er det bankerne og kreditinstitutionerne som ud over al sund fornuft giver finansieringsmulighed for denne kapitalisering.


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed
Svar
#15
Der er også en enkelt husejer der har kapitaliseret en rentesænkning. Har jeg hørt, en enkelt.
Svar
#16
Citat:quote:

Originally posted by n a

Unknown og OKJ
Det er ikke fair at bruge den slags argumentation (fakta og moddebattantens egen vilje) til at afbalancere denne slags indlæg [Big Grin]

Korthår
Er det landmændenes fejl, at de kapitalisere en fremtidig forbedret indtjeningsmulighed. Eller er det bankerne og kreditinstitutionerne som ud over al sund fornuft giver finansieringsmulighed for denne kapitalisering.



Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Borger i en bananrepublik, hvor myndigheder og bandegrupperinger, udviser en forbavsende lighed



Hej na

For det første har jeg vist hele tiden argumenteret for, at det skulle kunne "betale sig" for landmanden at dyrke naturen. (Betalt af os andre) Det er faktisk det blå blok vil have pillet ved, og flyttet midlerne over på egentlig landbrugsproduktion.

For det andet forstår jeg ikke kommentaren ang. (fakta og moddebattantens egen vilje) vedr. Unknown og okj, hjælp mig gerne på vej[Smile]
Frijord har jo aldrig været inde i debatten vedr. handel med landbrugsjord, ligesom fredskov og sommerhusgrunde heller ikke har.

For det tredje er det ikke alene landmandens "fejl" at han har givet for meget for jord og andet produktionsapperat. Rådgivere både i landbrugsorganisationer, pengeinstitutter og realkreditinstitutter burde også have meget røde øre[xx(] - MEN det er jo landmanden som har underskrevet dokumenterne - og havde der været gevinst, havde han nok ikke frivilligt betalt ekstra i rente[Wink]

Det jeg - nok meget klodset - forsøger at argumentere for, er at blå blok vil produktionens vej - frem for "alternativ tænkning" med småmidler til vildtstriber, lempelige gødskningsregler for fodermarker eller andre små naturtiltag.
De har - efter min opfattelse - set sig blinde på bare vi kan producere yderligere, så går det nok, uden tanke for, at næsten alle svin produceret i Dk. allerede i dag sendes til slagtning i udlandet.
[Sad]

Blå blok tænker overhovedet ikke "ud af boxen". (efter min mening[Smile])

Mvh
Korthår[Smile]
Svar
#17
Er der nogen der tænker overhovedet?

http://landbrugsavisen.dk/v%C3%A5rbyg-ma...aturfredet

Som udeforstående er det nemt at tro at når man ser en græsmark iblandet blomster og diverse spildplanter så er det natur. Det kunne også være det var landmanden som i en periode gjorde lidt ekstra for naturen. Men men men, desværre så bliver man alt for ofte slået tilbage til start og de 4000kr bliver frarøvet en. Læs artiklen og prøv så at forstå hvorfor mange landmænd hellere river en græsmark op førend det fulde potentiale udspiller sig for naturen frem for at lade den ligge et par år mere.Hvis alle JER der peger af landmændene gik til politikerne og pressede dem til at give landmændene mere råderum, ja så ville der også komme mere kvalificeret natur. Ikke Morten KK natur men kvalificeret lokal natur som får lov til at blomstre frem og høstes når der er gået en del år. Nøjagtigt som man passer lyngen. Fødsel, vækst, død. Hvis naturen ikke bliver passet og plejet så bliver det blot et ufarbart vildnis som kræver rigtig meget arbejde for at blive kulturnatur igen.
Svar
#18
Lidt om hvad landmænd også mener omkring vores landbrug og miljø samt rent drikkevand.
http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2...nisterium/
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)