Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ansatte ud af kulegravning
#1
Ansatte udtræder af kulegravningsudvalg

Direktør Jørgen Damgaard og kommunikationschef Stig T. Møller udtræder efter eget ønske af kulegravningsudvalget.

Jægerforbundets hovedbestyrelse imødekom deres ønske på sit seneste møde den 29. januar.

Begge finder det rigtigst at trække sig fra udvalget, som er styret af et politisk betinget kommissorium og derfor rettelig bør være sammensat af medlemmer fra tillidsmandskorpset.

Da kulegravningsarbejdet trækker store veksler på administrationen, er det uhensigtsmæssigt, at direktøren er medlem af udvalget.

Der er tillige modstridende interesser i at skulle forvalte og være ansvarlig for administrationens budget og samtidig at være opdragsgiver i kraft af at være medlem af udvalget.

Med direktørens udtrædelse af udvalget skabes der således en klarere skillelinie mellem det politiske budgetansvar, som er udvalgets, og som bør være tydeligt adskilt i forhold til det administrative budgetansvar, som påhviler direktøren.

Fra den 29. januar består udvalget således af fungerende næstformand i Jægerforbundet Arne Holten (formand for udvalget) og hovedbestyrelsesmedlemmerne Tonny Rasmussen (region 13), Hans Chr. Fuglsang (region 7) samt regionsbestyrelsesmedlem Bjarne From (region 3) og kredsformand Steen L. Thomsen (kreds 22, Fyn).
-HUS

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)