Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Vildtudbyttet er stort set uændret
#1
Jægernes udbytte af vildt er uændret

De 160.000 danske jægere nedlagde i alt 2,56 mio. stykker vildt i sæsonen 2004/05. Fasan, gråand og ringdue er fortsat jægernes mest almindelige bytte – de tre arter tegner sig alene for over halvdelen af det vildt som nedlægges i Danmark. Det fremgår af DMU’s årlige statistik over jægernes vildtudbytte.

Det samlede jagtudbytte var på niveau med den foregående sæson. Der var dog en del ændringer i udbyttet for de enkelte arter. Jægerne skød således markant flere krondyr og skovsnepper, mens udbyttet af hare og agerhøne fortsatte det fald der har stået på gennem flere årtier. DMU forsker netop i disse år i årsagerne til at de to arter er gået tilbage. Også ederfuglejægerne havde en sæson der var dårligere end de foregående år.

Krager og skader fanges i fælder
I 2004 fik de danske jægere igen mulighed for at fange krager og husskader i fælder. Jægerne har ønsket en mulighed for at regulere bestanden af krager og husskader så tæt op mod yngletiden som muligt, fordi det netop er i yngletiden at harekillinger samt æg og kyllinger af agerhøns og fasaner er mest sårbare, samtidig med at det er her krager og husskader har størst behov for at skaffe føde til deres unger. Også mange ikke-jægere ønsker at få bestanden af krager og husskader reduceret – især for at begrænse de to fugles jagt på småfuglenes æg og unger, som ofte foregår meget synligt i haven lige uden for vinduet.

Mange jægere har benyttet sig af muligheden for at bruge fælder allerede i den første sæson. I alt blev knapt 25.000 fugle nedlagt på denne måde, svarende til 15 % af kragerne og 28 % af det samlede udbytte af husskader. Det samlede udbytte af de to fugle er dog uændret i forhold til tidligere år.

For mange jægere glemmer at indberette deres udbytte
Statistikken bygger på jægernes indberetninger. Alle jægere har pligt til at indberette, hvor meget vildt de har nedlagt, men det glemmer 4 ud af 10 jægere desværre. DMU har korrigeret udbyttetallene for dette forhold på basis af en spørgeskemaundersøgelse fra 2003, men det er klart at jo flere jægere der ikke indberetter deres udbytte, jo større vil usikkerheden være på de endelige tal og dermed på de vurderinger af bestandene, der bl.a. bruges når myndighederne skal vurdere jagtens bæredygtighed.

Se mere her

vildtudbytte 2004/2005

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)