Der er gråzoner her.
Der er ingen tvivl om, at du må lade til venner og bekendte, så længe det ikke er erhvervsmæssigt. Jeg har set noget vagt på skrift engang om, at du godt må kræve betaling for det krudt, fænghætter mm. du har brugt, men ikke tjene penge på det.
Jeg er også rimelig sikker på, at du må have projektiler og hylstre i kalibre du ikke selv har tilladelse til, men det afhænger af betingelserne i din genladningstilladelse. I min står der, at jeg må genlade alle kalibre til skytteforenings- og jagtbrug, så selvfølgelig må jeg have komponenterne til det. I min første tilladelse fra 1987 stod der, at jeg måtte genlade patroner til "egne lovlige kalibre", så dengang var det ikke muligt at lade til kalibre jeg ikke selv havde. Der var også nogle der havde de specifikke kalibre nævnt i tilladelsen, men politiet blev trætte af at lave nye genladetilladelser når folk købte et nyt kaliber.
Det sidste spørgsmål, om du må have de færdige patroner, skændes de kloge om endnu. Nogle betjente mener nærmest at ham du lader til skal være til stede når du lader, så han kan overtage patronerne med det samme. Jeg mener, at når du har tilladelse til at lade patronerne,har du implicit også tilladelse til at opbevare resultatet af genladningen, andet ville ikke give mening. Men det er min mening, der er andre som argumenterer hårdt og længe for den modsatte opfattelse.
Der er ikke domspraksis på området, så vi kan ikke vide med sikkerhed hvordan domstolene læser paragrafferne. Derfor kan den ene tolkning være lige så god som den anden for tiden.
Hilsen Lasse
Regulering er jagt!