Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Krybskytter i vestjylland
#1
Groft krybskytteri i Vestjylland

Natten mellem den 22. og den 23. januar hørte en ældre lodsejer i området syd for Hoverdal Plantage i Vestjylland først et skud -og derefter fem eller seks skud hurtigt efter hinanden.

Da han kiggede ud af vinduet, så han en firehjulstrækker køre væk. Han havde nok en opfattelse af, at noget ulovligt var sket, men ville ikke ulejlige politiet på det tidspunkt.

Cirka halvanden time senere hører manden en bil i nærheden af ejendommen.

Det er en firehjulstrækker med projektør, som nu lyser ud over marken. Den ældre mand tænder lyset i huset, og det får bilen til at forsvinde.

Næste morgen kontakter han politiet i Ringkøbing, men på grund af en misforståelse tror politiet, at det er i selve plantagen, at der har været problemer.

En skovfoged er ude at lede uden resultat, og først tirsdag den 24. januar findes en kronhind dræbt af et riffelskud cirka 100 meter vest for Præstevej (vejen er åben for offentlig færdsel, og fører tværs gennem Hoverdal Plantage).

Politiet bliver nu klar over, at de har ledt et forkert sted, så en schweisshundefører bliver tilkaldt, og han finder yderligere en dræbt hind cirka 100 meter øst for Præstevej.

- Derudover tyder det på, at et tredje krondyr er blevet skudt og fjernet, siger politiassistent Peter Lykke Jensen fra Ringkøbing Politi.

Schweisshundeføreren fandt i øvrigt et tomt patronhylster, og derfor ved man med sikkerhed, at gerningsvåbnet (eller et af gerningsvåbnene) er af kaliber 308 Winchester. Dette spor håber politiet at få mere ud af.

Alarmberedskab mod
krybskytter i Vestjylland

Lad os gøre alt for at få de banditter fanget! Så klart og bombastisk udtaler Knud Pedersen sig om krybskytterne i Vestjylland.

Han er formand for Danmarks Jægerforbunds region 3, hvor man tidligere har været plaget af krybskytteri.

For to år siden blev en krybskytte anholdt, efter at han havde skudt en kronhjort på anden mands jord ved nattetide og derefter skåret hovedet af dyret. Og sidste år var området ved Rejkær Sande udsat for ulovlig jagt, idet fire hjorte blev fundet dræbt ved flere lejligheder.

Det aktuelle tilfælde er også i den svære ende af skalaen, idet minimum tre dyr er blevet påskudt.

Gerningsmanden eller gerningsmændene – der blev talt seks eller syv skud – har tilsyneladende overrasket en rudel kronvildt tæt på Præstevej i Hoverdal Plantage, og har derefter i skæret fra bilens forlygter og projektører skudt på dyrene, så længe de kunne se dem.

- Jeg er meget glad for, at politiet har afsat to mand til at efterforske sagen, for den er virkelig grov, understreger Knud Pedersen.

- Internt i regionen gør vi os i øjeblikket nogle overvejelser for at oprette et slags alarmberedskab. Vi vil forsøge at stable en telefon rundringningsliste på benene. Denne liste kan alle interesserede borgere få tilsendt. Hvis de ser eller hører noget mistænkeligt, skal rundringningen starte, og på den måde får vi alarmeret en masse jægere i netop det område, hvor der er sket noget. Dermed er disse folk ekstra opmærksomme, går uden døre, kører måske selv rundt i området og observerer. Det er logisk, at firehjulstrukne køretøjer eller varebiler med en eller to mand i, og tilmed måske udstyret med projektør på taget, vil komme i fokus.

- Selv om vi ikke her og nu er i stand til at udpege en hovedmistænkt til politiet, vil vores indsats resultere i en bank af oplysninger, som måske i sidste ende vil pege på en eller flere personer, forudser Knud Pedersen.
Steinar

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar
#2
Krybskytterne dømt

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar
#3
Citat:quote:

Bødestraf til krybskytter

Print siden

AF JOHN THOMSEN
TOSH@BERGSKE.DK

To krybskytter skød i januar kronvildt om natten på fremmed jord. Nu er de straffet med bøde

20. November 2006 11:40

HOVER: Sporene var for tydelige, da to krybskytter i januar var på spil omkring Præstegårdsvej i Hover.

Der var tydelige bilspor efter en firehjulstrækker, der havde været brugt til at transportere et af tre skudte krondyr væk på, lige som der blev fundet patronhylstre.

- De tekniske spor og det folk i området havde set og hørt gjorde, vi havde gode spor at gå efter, så det lykkedes os at få fat i gerningsmændene, fortæller politiinspektør John G. Christensen fra politiet i Ringkøbing.

Sagen er nu behandlet, og krybskytterne, der stammer fra Ringkøbings østlige opland, har fået et bødeforlæg.

- De har fået en bøde, der svarer til forbrydelsen. Hvis de ikke vedtager bøden, ender sagen i retten, fortæller John G. Christensen.

Vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen er glad for, at krybskytterne blev fanget.

- Det er noget svineri, de har lavet, så det er dejligt, de er pågrebet. Personligt synes jeg, det er en skam, at man i øjeblikket ikke i samme forbindelse fradømmer dem jagttegnet oven i bøde, siger Jens Henrik Jacobsen.



Det er jo bindegalt - man kan beholde sit jagttegn selv om man bliver taget for krybskytteri...?
Mvh Thomas
Svar
#4
Udtalelse fra jægerforbundet

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar
#5
Taget fra jæger forbundet

"I en flere år gammel sag fra Nordsjælland var straffen anderledes hård og kontant. To mænd havde jagtet fasaner, harer og råvildt i et sommerhuskvarter fra bil og med salonriffel. Både våben og bil blev konfiskeret, og jagttegnet frakendt."

Jeg syntes helt erligt det er for slapt. man skal bare ikke kunne slippe så let fra krypskytteri.
Jeg ved ikke hvor tit man fanger krypskytterne, men jeg kan forestille mig det er meget svært. Så når man endelig fanger dem skal det altså falde en hårdere straf, så det ikke er værd at rissikere at blive taget.

Vi lever jo ikke i et land hvor folk er tvunget til at skyde vildt for at forsørge familien.

Ingen sejrherre tror på tilfældigheder
Freidrich Nietzsche

Mvh Lars Nielsen
Mvh
Sneppen
Svar
#6
I og med, at de to krybskytter fortsat har deres jagttegn kunne de jo rejse en tur til Sverige og prøve at skyde en tre-fire elge ved nattetide på anden mands jagtmark.....bare for at se hvad der sker....

Jeg gætter på 6-12 måneder i spjældet, inddragelse af jagttegn, konfiskation - uden erstatning - af alt hvad der minder om våben + køretøj og en bøde på 100.000+ oven i hatten....

Dette under forudsætning af, at jagtretsindehaveren ikke har skudt, brækket og vakuumpakket krybskytterne inden sagen kommer videre (Gør man sådan noget, SÅ får man en bøde....[Big Grin])

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#7
Høegh får svenskerne til at lyde så barbariske, det er jo ikke helt retfærdigt.

Jeg har da hørt, at når man har skudt, brækket og vakuumpakket en krybskytte, så sender man indtægten fra kødsalget til enken og de faderløse børn.[Big Grin]

Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)