02-12-2015, 07:16 PM
Da jeg var barn (10-12år), og boede i Tolne i nordjylland - da fik vi også en opringning fra faster der boede på den anden side af vejen (lille sidevej med 4 huse) om at Jehovas Vidner var på rundtur.
Far kaldte på mig, om at jeg skulle hente to haglgeværer og begge patrontasker, samt -bælter.
Jeg rendte alligevel rundt i cowboybukser og armytrøje, så det var rigeligt fint til formålet.
Så lige da de rundede hækken ved indkørslen, da skulle jeg løbe ud til bilen med geværer og patroner - jeg nåede da også lige at råbe "HEJ" i forbifarten til de to måbende .... vidner.
Far kom så ud i arbejdstøj og hans grønne jakke og råbte til hunden "Kom så, vi skal på jagt".
Mor kom med en tom thermokande og en mulepose og "sendte os afsted" med en "Hav en god jagt og her er lidt forsyninger". (de kunne ikke se den var tom, og at der ikke var mad i posen)
De stod og kiggede lidt på hinanden og "nød" hele optrinnet med åben mund og polypper.... hvorefter de listede af og over til naboen.
Tror vi endte i den sorte bog under fanen "Håbløse tilfælde" idet mand, kone, børn og hund var SÅ interesserede i jagt, men det vigtigste er - vi fik aldrig besøg af dem igen.
Og dét helt uden at snakke med dem - ud over mit "Hej" i forbifarten.
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Far kaldte på mig, om at jeg skulle hente to haglgeværer og begge patrontasker, samt -bælter.
Jeg rendte alligevel rundt i cowboybukser og armytrøje, så det var rigeligt fint til formålet.
Så lige da de rundede hækken ved indkørslen, da skulle jeg løbe ud til bilen med geværer og patroner - jeg nåede da også lige at råbe "HEJ" i forbifarten til de to måbende .... vidner.
Far kom så ud i arbejdstøj og hans grønne jakke og råbte til hunden "Kom så, vi skal på jagt".
Mor kom med en tom thermokande og en mulepose og "sendte os afsted" med en "Hav en god jagt og her er lidt forsyninger". (de kunne ikke se den var tom, og at der ikke var mad i posen)
De stod og kiggede lidt på hinanden og "nød" hele optrinnet med åben mund og polypper.... hvorefter de listede af og over til naboen.
Tror vi endte i den sorte bog under fanen "Håbløse tilfælde" idet mand, kone, børn og hund var SÅ interesserede i jagt, men det vigtigste er - vi fik aldrig besøg af dem igen.
Og dét helt uden at snakke med dem - ud over mit "Hej" i forbifarten.
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Polarbears walk a lonely path..
But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)