Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
243W: Hylstre, fabrikat, vægt, hastighed
#9
Jo, jeg har overvejet, at konvertere nogen 308w hylstre til 243w, men nu ser vi lige hvordan det her går...

Der er en god tråd der drejer sig ind på samme emne her:
http://www.kammeret.no/forum/viewtopic.php?f=43&t=119482&sid=2967da0e00d58a381ea017f36d22c317&start=40

Her er nogen fremførte pointer fra den tråd:
- Norma hylstre ca. 8,46 gram/cm3 
- Winchester hylstre ca 8,26 gram /cm3
- 7-10grains messing- tilsvarer 1grain krudtvariation

Hvis man ligger 1 grain under max, det gør jeg ofte, så skal der potentielt ikke mere end 7-10grs messing til at bringe ladningen på maxtryk. Jeg har ikke et problem med at køre max eller over, men jeg vil gerne vide når jeg gør det.

Jagtmæssigt (100-200m) formoder jeg ikke, at 1-2 grains krudt (ækv. Til 10-20grs messing-) variation får nogen væsentligt konsekvens for træfpunkt. Lige præcis mht 243w synes jeg nærmere, at præcisionen går fløjten før jeg får tryktegn. Så arbejdshypotesen er at messingvariationen giver spredning mere end tryktegn. Men vi får se. Hastigheden kan måske også vises, at variere systematisk (højere V0 ved tungere hylstre->mindre volumen->højere tryk), men konteksten her er jagt og ikke langdistance.

En anden pudsighed er at publicerede max ladninger fra Norma ofte ligger en del under (fx 80%) max i Quickload. Når jeg har prøvet at teste mig op imod QL max, så er præcisionen ofte forringet til 3-4cm spredning på 100m før jeg når i nærheden af max, og det er jo ikke så fedt. I 6.5x55 ligger Normas publicerede ladedata på gennemsnitligt 93% af QL max-tryk, som virker fornuftigt (se evt her: http://www.riffeljagt.com/forum/code/topic.asp?TOPIC_ID=27482), men ikke for dette kaliber, af en eller anden årsag.

Vægten er selvfølgelig langtfra den eneste vigtige parameter. Remington hylstrene er vægtmæssigt meget homogene, men der er jo nok en grund til at de ikke er foretrukne ift Lapua (evt frekvens af skæv hals mm.)

De letteste og tungeste hylstre på tværs af fabrikater vejer hhv. 158,5grs (Norma) og 184,1grs (RWS), altså en forskel på 25,6grs hvilket potentielt tilsvarer en krudtvariation på 2,6 til 3,6 grs alt efter om 7 eller 10grs messing tilsvarer 1 gr krudt. Men på tværs af fabrikater/batches kan messing-legerings-massefylden jo variere, men potentialet til spredning og hastighedsvariation synes væsentlig.

Indenfor et enkelt fabrikat er den største variation på 14,2grs (RWS) tilsvarende 1,4-2,0grs krudtvariation. Så der er måske en pointe i at kontrolveje sine hylstre selvom man holder sig indenfor et fabrikat. Ikke at jeg har overvejet at gøre det - før nu.

Så er der udvalgt 5 hylstre til 6 grupper hhv. Sako, Lapua, Norma, Remington, RWS "Light" & RWS "Heavy".

Sako: 172,8 - 172,8 - 172,9 - 173,0 - 173,0 grs
Lapua: 172,8 - 172,8 - 172,9 - 173,0 - 173,1 grs
Norma: 165,3 - 165,5 - 165,7 - 165,7 - 165,7 grs
Remington: 161,2 - 161,3 - 161,3 - 161,4 - 161,7 grs
RWS "Light": 170,0 - 170,8 - 172,2 - 172,9 - 173,1 grs
RWS "Heavy": 183,8 - 183,9 - 183,9 - 184,1 - 184,3 grs

Jeg.Hader.Flyers.[Smile]

Mvh Pete
Svar


Beskeder i denne tråd
243W: Hylstre, fabrikat, vægt, hastighed - af pete1234 - 25-01-2016, 02:03 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)