Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Landmænd laver ny natur
#1
Landmænd sår natur på markerne

FoodCulture, Landbrugsraadet

23.677 landmænd har etableret nye naturområder på deres marker inden for blot ét år. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet GfK for Dansk Landbrug.

Det svarer til 52 pct. af alle danske landbrug, skriver Landbrugsraadets magasin, FoodCulture. De nye naturområder er hovedsageligt småbevoksninger, læhegn, vandhuller og vildtstriber i brakmarker.

- Jeg synes, det er et rigtigt flot resultat. Og jeg glæder mig lige så meget over, at undersøgelsen også viser, at lige så mange bedrifter planlægger at skabe nye naturområder i fremtiden, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug, Karen Post.
Ifølge undersøgelsen planlægger 22.805 bedrifter at oprette nye naturprojekter i nær fremtid.

Det er første gang, Dansk Landbrug undersøger, hvor stor en del af de danske bedrifter, der aktivt gør noget for at forbedre den danske natur. Der har dog været så kraftig en stigning i interessen for at etablere ny natur, at Dansk Landbrug har bemærket en forskel:

- Der er ingen tvivl om, at der er etableret mere og mere natur på de danske bedrifter inden for de seneste 10-15 år. Og alt tyder på, at den tendens vil fortsætte. Landmændene er begyndt at tænke mere på naturen, hvor det før i højere grad gik ud på at 'afskaffe' naturen for at have et rentabelt markbrug, forklarer Karen Post og tilføjer:

- På den måde kan man jo sige, at de moderne landmænd gør op med den gamle fordom om, at landmænd ikke tager hensyn til naturen.

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)