Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Rævejagt 2016 - 17
#4
Ræven og Gåsen har nu egentlig kun det eneste tilfælles, at de begge i øjeblikket hænger på min vildtkrog.[Smile]

Nu er det jo en tråd om ræve jagt, så her er historien om ræven:

Jeg havde et par timer til rådighed inden jeg skulle møde på jobbet, og da vejret var perfekt til rævejagt, besluttede jeg mig for at prøve om der skulle være en ræv ude i ”Røvhullet”[Big Grin].

For at der ikke skal opstå misforståelser, er Røvhullet i dette tilfælde et braklagt engareal på ca. 20 td.l. Fra skydetårnet har jeg fuldt overblik over engen, og kan samtidigt overvåge en tilgrænsende stubmark på ca. 50 td.l.

Sidste sæson skød jeg fire ræve fra tårnet, men i år har jeg – efter otte besøg – endnu ikke set en eneste ræv.

Denne morgen var næsten vindstille, og der havde været et par graders frost natten igennem, så jeg havde store forventninger til at rævene var fremme.
Da jeg var kommet op i tårnet, afsøgte jeg området med håndkikkerten. Der var en del råvildt fremme, men endnu ingen ræve.
Efter at jeg havde siddet ca. en halv time, skete der pludseligt noget. Jeg så ham i det høje græs ude i brakmarken. Han var på vej hjem fra ”arbejde”, og havde retning lige ind imod mig. Der var jo ingen grund til hastværk, så jeg gjorde riflen klar til at tage imod ham når, han kom lidt tættere på.

Hvis han fortsatte ville han sikkert følge den veksel der gik ind i skoven ca. fem meter til venstre for tårnet hvor jeg sad. Jeg fulgte ham i sigtekikkerten, imens jeg ventede på at han evt. ville stoppe op og vende siden til.

Han var efterhånden kommet ind på under 100 meter, så jeg besluttede mig for at snuppe ham i et spidsskud, inden han kom alt for tæt på. Han gjorde et ophold på ca. 60 meters afstand fra mig, og han nåede aldrig at opdage hvad der ramte ham.

Det var en stor hanræv jeg denne morgen skød i ”Røvhullet” [Big Grin]

Historien om Gåsen er en helt anden![8D]

[Image: logo1mini.jpg]
Svar


Beskeder i denne tråd
Rævejagt 2016 - 17 - af Swift - 27-11-2016, 03:33 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af bobo - 27-11-2016, 10:36 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af hogmeister - 28-11-2016, 02:25 AM
Rævejagt 2016 - 17 - af Swift - 28-11-2016, 11:59 AM
Rævejagt 2016 - 17 - af bobo - 29-11-2016, 12:54 AM
Rævejagt 2016 - 17 - af Marion Morrison - 29-11-2016, 01:03 AM
Rævejagt 2016 - 17 - af Hesselager - 11-12-2016, 08:48 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af Swift - 14-12-2016, 10:45 AM
Rævejagt 2016 - 17 - af n/a - 14-12-2016, 03:08 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af Hesselager - 14-12-2016, 04:42 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af Swift - 06-01-2017, 01:23 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af tikka93 - 12-02-2017, 01:57 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af Boldsen - 14-02-2017, 02:28 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af hogmeister - 14-02-2017, 04:47 PM
Rævejagt 2016 - 17 - af Boldsen - 14-02-2017, 05:19 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)