Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kombinationsvåben/Drilling til Dansk jagt
#2
Det kommer an på, hvor du kommer på jagt. I de vestjyske plantager er det helt almindeligt at kombivåben må anvendes. Især hvis der skydes kronvildt har det været populært med en drilling. Jeg talte også med en jæger der var glad for drillingen når der kom råvildt for. Han syntes tit han oplevede at de standsede op på 60-80 m afstand og sikrede. Det var for langt til haglgeværet, men meget passende til drilling med åbne sigtemidler.

Det er dog min fornemmelse at man mere og mere går over til at holde småvildtjagt og hjortejagt adskilt, og så have haglgevær med til det ene og riffel til det andet.

Jeg har valgt at vente med at anskaffe drilling til behovet opstår, og det er ikke opstået endnu [Smile]. Skulle det ske, er jeg helt enig i, at 20/7x57 er noget nær ideelt.

Jeg kan ikke lade være med at fortælle om dengang en nabojæger på en drivjagt fik en kæmpechance til kronvildt. Der blev sagt på parolen at der var set friske spor af kronvildt, så de der havde kombivåben eller riffel med måtte bruge det. Min nabojæger havde en Valmet 412S, så han skiftede O/U haglløbet ud med bockbüchsflinteløbet, og så var han klar. Så skete det meget heldige at hjorten kom ud til venstre for ham. Han var en glimrende lerdueskytte, så han svingede bøssen igennem og skød et skud en halv meter foran hjorten. Problemet var, at han var så vant til at skyde lerduer med geværet, at han holdt alt for langt foran med riflen. Hans ansigtsudtryk da han stod med tomt gevær og hjorten lige så stille forsvandt var ubetaleligt [Big Grin]

P.S. Jeg gider ikke sige noget om sikkerhedsovervejelserne ved kombivåben, jeg ved du har styr på den ende.

Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar


Beskeder i denne tråd
Kombinationsvåben/Drilling til Dansk jagt - af LasseScout - 02-01-2017, 11:32 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)