ETA 8/6-2018, 16:30

[Rolin]

Sidder og nyder et godt glas rom efter en forrygende tur til Tyskland efter sort buk, igen var det samme person som sidste år jeg var på jagt hos, her er alt ordnet privat, ingen fordyrende mellemled, men direkte afregning på reviret.

I år var vi (der var også tilmeldt 3 andre jægere) til denne weekend jagt, folk jeg aldrig havde mødt før, hvilket jeg normalt ikke deltager i, men det var positivt.

Efter lidt hjælp med Tysk jagttegn og en overnatning hos en venlig formand (tak M@X) gik turen mod Bremen, her skull vi alle mødes til lidt hygge og aftensmad inden vi skulle ud på jagt.

Området var for mig nyt, men meget interessant, lidt som det (måske) så ud i Danmark lige efter sidste verdenskrig, mange små skel, mindre marker, mange enge, samt vådmarker, noget vildtet gavnes af.

På vejen ud til området (18:00) står der råvildt overalt, chefen for områder fortæller at han mindst sr 100 stk. Råvildt på en alm. Rundtur. 

Jeg bliver anvist et mindre tårn, på den ene side af grusvejen, små marker omkranser mig med mange mindre hegn imellem, min guide sidder i et tårn på den anden side af grusvejen og dækker et andet område, aftalen er at vi har øjenkontakt, så hvis bukken dukker op hos guiden kan jeg hurtigt flytte mig over til ham.

Der går ikke længe før en rå dukker op 70 ret frem for mig, hun virker nervøs, men falder langtsomt til ro, pludselig sænker hun bagkroppen og ørene står som tragte tydelig at se der er noget galt, jeg begynder langsomt at afsøge området med min håndkikkert, mit hjerte har allerede øget takten men da jeg får øje på den sorte buk i kikkerten, slår mit hjertet over i galop, afstanden er kun 55 meter men træer og små buske skygger for ham, riflen er nu listet frem, men ikke en mulighed for at komme til skud, bukken forsvinder helt ud af syne bag et birketræ.

Minutter bliver timer, ja i ved selv hvordan tiden føles når man er helt oppe at køre, men der går ca. 2 minutter så begynder jeg at kunne se bukken, riflen ligger på kanten af tårnet, bukken har travlt med at vaske sig, bevæger sig knapt, råen holder jeg også med, hun står nu 90 meter fra mig, men esser og er ligeglad med mig og bukken.
Endelig tager bukke det sidste skridt, jeg spænder hanen, sætter trådkorset lige bag bladet og slipper kuglen.

Bukkens reaktion passer mig ikke, han krummer ryg og går 10 meter frem for at lægge sig, satan tænker jeg, waidskud hvilket jeg ikke håber, min guide er på vej over marken op mod stedet hvor bukken ligger, jeg holder et skarpt øje med området hvis nu bukken rejser sig.

Skuddet er perfekt har taget hjerte, lever men vinklet og er gået igennem mellemgulvet, med han døde på stedet, puha, kan mærke at pulsen er begyndt at falde.

Jeg kravler ned fra tårnet og går over til bukken, men bliver meget overrasket over størrelsen på den, ikke en dag over 13 kg, dette er den mindste buk jeg i mit liv har skudt, men samtidig som vi studere bukken går det op for os bege at dette ikke er en normal buk, det er en gammel buk.

FAKTA.
13 kg.
Øjnene var helt grønne, som en gammel hund, hvilket jeg aldrig har set, har trods alt skudt flere end 200 stk.
Masser af ar i hele hovedet, en del friske.
1 dyb ridse midt på hver hornhinde.
Den eneste fortand der var tilbage, kunne jeg trække ud med fingrene, uden problemer.
Alle kindtænder var glatte som jernbaneskinner.

Jeg har valgt at få konservatoren til at sende underkæben til mig, nu vil jeg vide hvor ung/gammel denne buk var.






/Rolin




PPS: Alt fra bukken træder ud af skoven til den falder død om er filmet.