Hvordan vælges en ”værktøjsriffel” af riffeljæger, der ikke er helt ny mere. Det er jo nok et emne der aldrig dør ud 
Lidt inspireret af en ung jæger der spurgte mig om riffelvalg, efter at have læst rigtigt meget om dette emne, også nogle indlæg på dette forum:
Blev igen for nyligt spurt af en ny jæger om hvilken riffel han skulle købe. Ifølge ham er nettet fyldt med spørgsmål fra, og råd til, de nye jægere der står og skal købe deres første riffel. Han var bare kommet endnu mere i tvivl om hvad valget skulle falde på, som han jo rigtigt nok siger: Det ene sted siger de en ting at andet sted noget helt andet. Da jeg lige selv har købt ny riffel spurgte han mig, hvordan mit valg var blevet som det blev. Har hermed prøvet at skrive ned hvad svaret egentligt blev fra min side, det kunne jo måske hjælpe andre nye jægere i med samme spørgsmål.
Først skal man jo nok starte med at sige der ikke findes en facitliste i forbindelse med køb af riffel. Man køber jo først og fremmest med følelser, så man forhåbentlig ender med noget man føler sig tryg ved.
Om det så er en hypermoderne rustfri plasticskyder i et avanceret specialkaliber der affyrer superkugler med ekstrem høj BC under en kikkert i 40.000kr klassen der har afstandsmåler og kuglebanekompensator. Eller en gammel Mosin Nagant, der skyder med tunge rundnæsede blyspidskugler under en sovjetisk fremstillet 2,5x24 kikkert. Er det jo først og fremmest hvad skytten selv føler, der er det vigtigste parameter for hvilken riffel hun/han skal vælge.
Så kære venner, den riffel jeg lige har valgt, er først og fremmest valgt fordi jeg personligt føler mig godt tilpas med den, om det var et godt valg vil tiden vise. Det bedste råd jeg mener at kunne give til den nye jæger er således: Vælg den riffel du føler passer til dig, hvis du skifter mening med tiden, så hellere skift riflen end beholde en du føler dig utilpas med.
Så kom det store spørgsmål til mig: Hvordan havde jeg valgt min nye riffel????
Besluttede at der skulle ryddes op i våbenskabet. I den forbindelse skal riffelbestanden ned på 3. En salonriffel 22LR, en ”miniriffel” i 222-243 klassen. Endelig en ”rigtig” riffel til jagt over hele verden.
Salonriffel og en lille BRNO FOX .222 rem, har jeg allerede, så det er en riffel der kan tage over for min Sauer 202, med 2 kalibrere: 6,5x55 og 9,3x62. Det er fint med mulighed for kaliberskift, men efterhånden skyder jeg stort set kun med 6,5ern, dog er der visse lande/steder, vor 9,3ern kommer på.
Igennem årene kommer der jo en del personlige erfaringer indsamlet på jagt i mange forskellige situationer. Disse erfaringer kan man så sammenfatte, og får en ret lang liste, med mere eller mindre strenge krav man forestiller sig en kommende riffel skal kunne klare.
Så var der selve søgningen efter den rigtige riffel, der opfylder overstående forestillinger.
Da en større Østjysk våbenhandel ligger på min daglige rute til arbejdet, startede jeg med at besøge dem. De havde rigtigt mange fine rifler stående, og specielt i brugt afdelingen var der et par interessante emner, selv om der naturligvis også var en del godt brugte i den afdeling. Fik således godt kik på en Winchester M70, og en gammel Krico, som efter min mening så flot ud med godt håndværk. Uden at ville hænge en butik ud, kan jeg oplyse det var tæt på en nitte da det var umuligt at komme i kontakt med en ekspedient, på trods af at der næsten ingen folk var i butikken. Var simpelt hen ved at gå min vej, og der gik over 30 min inden jeg fik kontakt.
Winchesterens låsegang og vinkel faldt ikke rigtigt i min smag, og så syntes jeg ikke super godt om skæftet, uden at kunne sige helt hvad det var. Kricoen, der var kaliber 30-06 var lige noget for mig, men der var kun et 3 skuds udtageligt magasin med til den, og da de ikke laves mere kan nye magasiner, med mere kapacitet ikke uden videre skaffes.
Så en dag da turen gik forbi Bording, blev en jagtbutik der ligger der besøgt. Ekspedienten var der med det samme, og jeg fik 1 klasses betjening. En helt ny SAKO 85 faldt rigtigt godt i min smag, og i ”standard” model med laminatskæfte kaliber 308, var det meget tæt på at der blev indgået handel. Dog faldt tanken lidt på prisen. Har nok råd, men de penge der går til riffel bliver trukket fra pengene til jagtrejser, så holdt lige lidt igen, da man jo helst skal sove et par dage på sådan noget.
Der blev også set alvorligt på Bergara, men på trods af plasticskæfterne på disse ikke er så ubehagelige som eksempelvis Tikkas, faldt den fra på grund af plastic.
Et par dage senere skulle vi på familieferie til Sydfyn, hvor der jo ligger en jagtbutik i Svendborg, der blev besøgt. Her stod en Ruger 77 scout, der lige var det jeg søgte, hvis ikke det havde været for materialet. Metaldelene var alle lavet af Crom-ødelagt stål. Men med 10 skuds løst magasin, suverænt godt aftræk, laminatskæfte og rail var den ellers perfekt. Faktisk blev jeg så benovet af den at jeg var klar til at købe den. Heldigvis gav jeg det lige et par dage til eftertanke, og tanken om Crom-stålet, fik mig til at falde fra igen.
Efter ferien var det ellers i mit hoved besluttet at det skulle være den der SAKO fra Bording. Til hvilken der var blevet fundet et ekstra 10 skuds magasin på nettet, der så skulle tilkøbes. Dog skulle der en dag lige ind til Østjysk efter en pakke træningsammo, hvor turen lige gik ned forbi brugt riflerne igen, der kunne jo være kommet noget nyt.
Denne gang faldt blikket se på Kricoens magasinbrønd. Det så sku ud til at det var samme mål som et Sauer magasin, bare lige sådan på øjemål. Et par dage efter kom jeg igen forbi med skydelæren og kunne konstatere at der manglede 0,1mm i at et Sauer magasin kunne gå i Kricoens magasinbrønd, en ekspedient var også på pletten. Så blev der handlet, blandt andet ville jeg have gevind på piben, og andre quickchange-rembøjler, ligesom et 5 skuds Sauer STS magasin (det så skulle tilpasses til Krico) på min Sauer 202 tilladelse.
Fandt Picatinny Rail, montager og kikkert til den på nettet. Kikkerten blev en Delta 2,5-15x50, og købt ved en fynsk våbenhandler ved Langeskov. Det er for øvrigt første gang jeg ejer en sigtekikkert med lyspunkt, og forsøger stadig at finde ud af hvad det skal bruges til. Havde først set på Smidt & Bender 3-12x50 klassisk, men kunne ikke forliges med klikkene. Så kom der en brugt Smidt og Bender PMII ind i søgelyset, men den har åbne kliktårne hvor fint støv kan komme ind, og er derfor for sårbar i min forestilling. En brugt Swarowski Z6 2-12x50, blev ellers udvalgt, men var desværre solgt inden jeg fik fingeren ud.
Hjemkomst:
Ventetiden gik, riflen blev hentet sammen med en brugt Nordhunt M/101 lyddæmper, de lavede et godt tilbud på i forretningen. Tilpasningen at STS magasinet til Krico, gik utroligt nemt og det tog under 10 minutters arbejde at få de to parret sammen. Montage af skinne og kikkert, samt fjernelse af kærven gik helt smertefrit. Som en lille sjov ting kan det nævnes at der ikke skulle stilles et eneste klik ved første skydning da montagen passede med træfpunktet fra trænings-ammoen, hvilket jo er et sjovt, og vist ret sjældent tilfælde. Endeligt blev der sat nye, hurtigt aftagelige, rembøjler på, som også egner sig til montage af støtteben.
På prøveskydningsmærket kan det ses at riflen er tryktestet 12 måned 1971 i Ulm. Så er skæftetræet jo unægtelig ikke helt nyt længere, så vurderede at der var stor risiko for vrid når det bliver vådt/tørt. Skæftet blev derfor slebet med vådslibepapir korn 800, hvorefter det blev godt vasket og tørret på radiatoren en hel dag. Nu var skæftet helt gråt, og klar til at tage olie. Første gang hårdtræsolie blev blandet med vegetabilsk terpentin for at få det tyndt. Skæftet drak villigt det tynde olie og fik med det samme farven tilbage. Efter den første gang tynde olie, blev skæftet holdt helt indsmurt i ufortyndet hårdtræsolie et par dage, indtil det helt sikkert var mættet. Dermed er jeg ikke længere nervøs for at træet skal slå sig når det bliver vådt.
Første testskydning gik fint, men fandt ud af den nye ikke er begejstret for Seller og Bellot 8 grams træningspatronerne. Går til gengæld rigtigt fint med hjemmeladet Speer 165gr hotcor. Har nu købt en række blyfrie projektiler: 150gr Barnes TSX, 165gr Barnes TTSX, 165gr Hornady GMX og 165gr FOX, og der er blevet ladet 8 af hver klar til test ved næste lejlighed.
Og så kære venner, husk det er meget få rifler der ikke kan skyde godt nok til jagtbrug, men masser af mennesker der ikke kan skyde godt nok til fornuftig jagt.
Den her lange smøre var så mine tanker i forbindelse med køb af ny riffel, som ikke var den første. Måske er der andre der kunne tænke sig at dele lidt ud af de tanker der blev gjort i forbindelse med køb af riffel, hvor erfaringer spillede ind.
Sonny Jensen
PS. Har ingen anelse om hvorfor tråden skifter imellem forskellige skrift størrelser
Lidt inspireret af en ung jæger der spurgte mig om riffelvalg, efter at have læst rigtigt meget om dette emne, også nogle indlæg på dette forum:
Blev igen for nyligt spurt af en ny jæger om hvilken riffel han skulle købe. Ifølge ham er nettet fyldt med spørgsmål fra, og råd til, de nye jægere der står og skal købe deres første riffel. Han var bare kommet endnu mere i tvivl om hvad valget skulle falde på, som han jo rigtigt nok siger: Det ene sted siger de en ting at andet sted noget helt andet. Da jeg lige selv har købt ny riffel spurgte han mig, hvordan mit valg var blevet som det blev. Har hermed prøvet at skrive ned hvad svaret egentligt blev fra min side, det kunne jo måske hjælpe andre nye jægere i med samme spørgsmål.
Først skal man jo nok starte med at sige der ikke findes en facitliste i forbindelse med køb af riffel. Man køber jo først og fremmest med følelser, så man forhåbentlig ender med noget man føler sig tryg ved.
Om det så er en hypermoderne rustfri plasticskyder i et avanceret specialkaliber der affyrer superkugler med ekstrem høj BC under en kikkert i 40.000kr klassen der har afstandsmåler og kuglebanekompensator. Eller en gammel Mosin Nagant, der skyder med tunge rundnæsede blyspidskugler under en sovjetisk fremstillet 2,5x24 kikkert. Er det jo først og fremmest hvad skytten selv føler, der er det vigtigste parameter for hvilken riffel hun/han skal vælge.
Så kære venner, den riffel jeg lige har valgt, er først og fremmest valgt fordi jeg personligt føler mig godt tilpas med den, om det var et godt valg vil tiden vise. Det bedste råd jeg mener at kunne give til den nye jæger er således: Vælg den riffel du føler passer til dig, hvis du skifter mening med tiden, så hellere skift riflen end beholde en du føler dig utilpas med.
Så kom det store spørgsmål til mig: Hvordan havde jeg valgt min nye riffel????
Besluttede at der skulle ryddes op i våbenskabet. I den forbindelse skal riffelbestanden ned på 3. En salonriffel 22LR, en ”miniriffel” i 222-243 klassen. Endelig en ”rigtig” riffel til jagt over hele verden.
Salonriffel og en lille BRNO FOX .222 rem, har jeg allerede, så det er en riffel der kan tage over for min Sauer 202, med 2 kalibrere: 6,5x55 og 9,3x62. Det er fint med mulighed for kaliberskift, men efterhånden skyder jeg stort set kun med 6,5ern, dog er der visse lande/steder, vor 9,3ern kommer på.
Igennem årene kommer der jo en del personlige erfaringer indsamlet på jagt i mange forskellige situationer. Disse erfaringer kan man så sammenfatte, og får en ret lang liste, med mere eller mindre strenge krav man forestiller sig en kommende riffel skal kunne klare.
- Systemet: God gammeldags repeter, Lever eller ligetræks-system, måske ligefrem halvauto. Den sidste falder fra, da der er for mange restriktioner rundt omkring i verden. Ligetrækkeren er jo blevet voldsom populær, igennem de senere år. Blaseren falder på magasin/genladningen, der er efter min mening ikke nok patroner til en heldig drivjagtspost. Så er der sådan nogle som Browning og Merkel, der godt kan klare en større magasinkapacitet, og dermed måske godt kunne være med i løbet, kender ikke meget til dem. Leveraction, har jeg ikke noget imod, hvor de sikkert er rigtigt gode til drivjagt, men måske ikke de bedste til lidt længere skud i eksempelvis en ørken. Gammeldags Mausersystem eller lign, ville nok være mit første valg.
- Låsen: Riflen må ikke være en ”fatbolt” da jeg har oplevet problemer med at få disse præcisionslåse til at køre i støvede miljøer, og ekstrem kulde. Ja de køre godt, min Sauer har faktisk den der silkebløde låsegang. Nå ja, hvad er så de uheldige oplevelser. Ovre østpå kan der som bekendt blive rigtigt koldt om vinteren. Får sne på riflen, der tør op i bilen, og fryser så snart man står ud af bilen igen. Låsen kan ikke åbnes. Russernes rifler virker fint, og vi bruger samme smøremiddel. Ørkner med fint støv, sidder det sig i låsen og man skal virkelig have fat i skidtet for at få lortet til at virke. Mongolernes Mosin Nagant og Mausere, virker fint. Derfor ingen ”Fatbolt”.
- Skæftet: Plastic bryder jeg mig ikke om at røre ved når det bliver koldt. Derudover er nogen der sige det har tendenser til at blive sprødt og revne ved kulde allerede ved -15 grader skulle nogle plastikskæfter være sårbare. Et laminatskæfte, syntes jeg føles rigtigt, og et sådant ville være mit første valg da de har ry for at være stærkere end træ.
- Kaliber: Er i min optik ikke særligt vigtigt, men bør være min. 7mm og helst ikke for meget over 8mm. Hvis der er frit valg, ville det blive noget så kedeligt som enten 308 eller 30-06.
- Magasin: Fordelen ved indvendig magasin er jo naturligvis at det ikke kan blive væk. Dog er det måske en fordel med løst magasin, hvis man har skudt tør og hurtigt skal genlade, eksempelvis ved en superheldig drivjagtspost. Selve magasinkapaciteten skal være minimum 5 +1 i kammeret, og så er det jo ret sjældent at man løber tør, selv om det efterhånden er sket nogle gange. Det er for mig ikke afgørende om der er løst eller fast magasin, bare der kan affyres en salve på minimum 6 skud inden genladning.
- Optik: Er meget vigtigt for mig, og kravet er ikke nødvendigvis stor lysstyrke, men klarheden i optikken er for mig det vigtigste. Riflen skal meget gerne have Picatinny rail, så optikken hurtigt kan tages af, eller skiftes. Det er dog ingen krav, bare i nogle situationer rart at kunne tage kikkerten af uden at skulle skyde ind igen. I første omgang går jeg efter en enkelt kikkert, der skal kunne gå ikke over 3 i forstørrelse, og helst op til 10-12 stykker eller mere, dermed er alle skuddistancer fra 10 til 350 meter jagtligt dækket ind i min verden. At det skal være en kikkert der kan klare strabadserne ved at blive smidt rundt med i alle muligt mærkelige situationer uden at gå i stykker er klart. Så er der kliktårnene, hvor jeg ikke er tilhænger af åbne kliktårne, igen er det det der med vand der fryser og støv, så ”capped” for kliktårne. Som sagt går jeg ikke så højt op i lysstyrken, hvilket hænger sammen med at af de over 200 stk vildt jeg har skudt om natten er langt de fleste skudt med en Smidt & Bender 1,5-6x42. Det har fungeret fint, selv om en x56 sikkert ville have kunne klare det bedre i visse situationer.
- Størrelse og vægt: Her kommer udfordringen, kan jo godt lide en tung riffel ved skudafgivelse, en let riffel og som regel også spinkel og kan knække. Dette er jo i kontrast til at ekstra kilo ikke er sjove når man skal gå langt, og aldeles ubehagelige, når de skal med på klatretur. Er igennem mange år kommet frem til at riffel med kikkert, til mit brug, helst ikke må veje under 3,5 kilo, og på den anden side helst ikke komme for meget over 4 kilo.
- Generelt: Et godt aftræk er for mig afgørende, men som værktøjsmager er det rimeligt nemt selv at fintune et aftræk der ikke falder som ønsket. Så er der ståltypen, hvor den gamle værktøjsmager igen kommer op i mig. Der er efterhånden kommet rigtigt mange rifler på markedet som er fremstillet af Crom-ødelagt stål (læs rusttrægt). Ved naturligvis godt at der de senere år er kommet nogle rusttræge legeringer der har slidstyrke i nærheden af et stykke ”dårligt” værktøjsstål, men det er i min verden stadig noget man kun bruger når man af korrosionshensyn ikke kan slippe udenom. Dermed er de rusttræge rifler der ellers er blevet vildt populære ikke interessante for mig.
Så var der selve søgningen efter den rigtige riffel, der opfylder overstående forestillinger.
Da en større Østjysk våbenhandel ligger på min daglige rute til arbejdet, startede jeg med at besøge dem. De havde rigtigt mange fine rifler stående, og specielt i brugt afdelingen var der et par interessante emner, selv om der naturligvis også var en del godt brugte i den afdeling. Fik således godt kik på en Winchester M70, og en gammel Krico, som efter min mening så flot ud med godt håndværk. Uden at ville hænge en butik ud, kan jeg oplyse det var tæt på en nitte da det var umuligt at komme i kontakt med en ekspedient, på trods af at der næsten ingen folk var i butikken. Var simpelt hen ved at gå min vej, og der gik over 30 min inden jeg fik kontakt.
Winchesterens låsegang og vinkel faldt ikke rigtigt i min smag, og så syntes jeg ikke super godt om skæftet, uden at kunne sige helt hvad det var. Kricoen, der var kaliber 30-06 var lige noget for mig, men der var kun et 3 skuds udtageligt magasin med til den, og da de ikke laves mere kan nye magasiner, med mere kapacitet ikke uden videre skaffes.
Så en dag da turen gik forbi Bording, blev en jagtbutik der ligger der besøgt. Ekspedienten var der med det samme, og jeg fik 1 klasses betjening. En helt ny SAKO 85 faldt rigtigt godt i min smag, og i ”standard” model med laminatskæfte kaliber 308, var det meget tæt på at der blev indgået handel. Dog faldt tanken lidt på prisen. Har nok råd, men de penge der går til riffel bliver trukket fra pengene til jagtrejser, så holdt lige lidt igen, da man jo helst skal sove et par dage på sådan noget.
Der blev også set alvorligt på Bergara, men på trods af plasticskæfterne på disse ikke er så ubehagelige som eksempelvis Tikkas, faldt den fra på grund af plastic.
Et par dage senere skulle vi på familieferie til Sydfyn, hvor der jo ligger en jagtbutik i Svendborg, der blev besøgt. Her stod en Ruger 77 scout, der lige var det jeg søgte, hvis ikke det havde været for materialet. Metaldelene var alle lavet af Crom-ødelagt stål. Men med 10 skuds løst magasin, suverænt godt aftræk, laminatskæfte og rail var den ellers perfekt. Faktisk blev jeg så benovet af den at jeg var klar til at købe den. Heldigvis gav jeg det lige et par dage til eftertanke, og tanken om Crom-stålet, fik mig til at falde fra igen.
Efter ferien var det ellers i mit hoved besluttet at det skulle være den der SAKO fra Bording. Til hvilken der var blevet fundet et ekstra 10 skuds magasin på nettet, der så skulle tilkøbes. Dog skulle der en dag lige ind til Østjysk efter en pakke træningsammo, hvor turen lige gik ned forbi brugt riflerne igen, der kunne jo være kommet noget nyt.
Denne gang faldt blikket se på Kricoens magasinbrønd. Det så sku ud til at det var samme mål som et Sauer magasin, bare lige sådan på øjemål. Et par dage efter kom jeg igen forbi med skydelæren og kunne konstatere at der manglede 0,1mm i at et Sauer magasin kunne gå i Kricoens magasinbrønd, en ekspedient var også på pletten. Så blev der handlet, blandt andet ville jeg have gevind på piben, og andre quickchange-rembøjler, ligesom et 5 skuds Sauer STS magasin (det så skulle tilpasses til Krico) på min Sauer 202 tilladelse.
Fandt Picatinny Rail, montager og kikkert til den på nettet. Kikkerten blev en Delta 2,5-15x50, og købt ved en fynsk våbenhandler ved Langeskov. Det er for øvrigt første gang jeg ejer en sigtekikkert med lyspunkt, og forsøger stadig at finde ud af hvad det skal bruges til. Havde først set på Smidt & Bender 3-12x50 klassisk, men kunne ikke forliges med klikkene. Så kom der en brugt Smidt og Bender PMII ind i søgelyset, men den har åbne kliktårne hvor fint støv kan komme ind, og er derfor for sårbar i min forestilling. En brugt Swarowski Z6 2-12x50, blev ellers udvalgt, men var desværre solgt inden jeg fik fingeren ud.
Hjemkomst:
Ventetiden gik, riflen blev hentet sammen med en brugt Nordhunt M/101 lyddæmper, de lavede et godt tilbud på i forretningen. Tilpasningen at STS magasinet til Krico, gik utroligt nemt og det tog under 10 minutters arbejde at få de to parret sammen. Montage af skinne og kikkert, samt fjernelse af kærven gik helt smertefrit. Som en lille sjov ting kan det nævnes at der ikke skulle stilles et eneste klik ved første skydning da montagen passede med træfpunktet fra trænings-ammoen, hvilket jo er et sjovt, og vist ret sjældent tilfælde. Endeligt blev der sat nye, hurtigt aftagelige, rembøjler på, som også egner sig til montage af støtteben.
På prøveskydningsmærket kan det ses at riflen er tryktestet 12 måned 1971 i Ulm. Så er skæftetræet jo unægtelig ikke helt nyt længere, så vurderede at der var stor risiko for vrid når det bliver vådt/tørt. Skæftet blev derfor slebet med vådslibepapir korn 800, hvorefter det blev godt vasket og tørret på radiatoren en hel dag. Nu var skæftet helt gråt, og klar til at tage olie. Første gang hårdtræsolie blev blandet med vegetabilsk terpentin for at få det tyndt. Skæftet drak villigt det tynde olie og fik med det samme farven tilbage. Efter den første gang tynde olie, blev skæftet holdt helt indsmurt i ufortyndet hårdtræsolie et par dage, indtil det helt sikkert var mættet. Dermed er jeg ikke længere nervøs for at træet skal slå sig når det bliver vådt.
Første testskydning gik fint, men fandt ud af den nye ikke er begejstret for Seller og Bellot 8 grams træningspatronerne. Går til gengæld rigtigt fint med hjemmeladet Speer 165gr hotcor. Har nu købt en række blyfrie projektiler: 150gr Barnes TSX, 165gr Barnes TTSX, 165gr Hornady GMX og 165gr FOX, og der er blevet ladet 8 af hver klar til test ved næste lejlighed.
Og så kære venner, husk det er meget få rifler der ikke kan skyde godt nok til jagtbrug, men masser af mennesker der ikke kan skyde godt nok til fornuftig jagt.
Den her lange smøre var så mine tanker i forbindelse med køb af ny riffel, som ikke var den første. Måske er der andre der kunne tænke sig at dele lidt ud af de tanker der blev gjort i forbindelse med køb af riffel, hvor erfaringer spillede ind.
Sonny Jensen
PS. Har ingen anelse om hvorfor tråden skifter imellem forskellige skrift størrelser