Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
222 og 223
#1
Ud fra en anden post her på forummet, kan jeg forstå at ovenstående kalibre er populære hos flere af forummet brugere. Mit lidt provokrende spørgsmål er så bare: Hvorfor ??. Hvori ligger ligger fordelene i disse kalibre ?. Hvad kan de som f.eks en 22-250 eller 243 ikke kan gøre bedre ? Er det rekylen ? (det er vel de færreste der lader sig skræmme af en 243?). Er det kuglebanen ?

Inden I brænder mig på bålet som vantro, så forklar mig først fordelene så jeg kan møde min skaber som et klogere menneske [Big Grin]

Mvh.

Steen S
Svar
#2
Hej Steen,
222 og 223 er vel bare lidt mere gængse end 22-250 og 243.
243 hører jo ligesom ikke med i 5,56 "familien", hvor der vel ikke er den store forskel på præstationerne, men hvor parametre som hylstervolumen og riffelgangs stigning, giver mulighed for at opnå de samme resultater på længere afstande.
med venlig hilsen

Neuhof

"Audemus jura nostra defendere"

Svar
#3
Den flade kuglebane - den fåes ikke fladere (det skulle så lige være med cal. .17).
Man skal nok heller ikke udelukke, at det, at det netop er i denne kaliber (.223) der laves mest legetøj, har en vis tiltrækningskraft.
(dårlig semantik - jeg ved det (klokken er 600)).[Big Grin]
Med venlig hilsen


"Common sense is not so common."- Voltaire
Svar
#4
Michael dog.... Det må godt nok have været sent!

en .223 med en fladere kuglebane end 22-250.. I Think NOT!

Prøv om du kan få din .223 til at kaste en 40 grains Vmax med 1210M/s

Og så var der lige den der ladning med en Lapua Scenar ....

Nå--- ja og så var der jo lige .223 WSSM og 22-243 Middlestead ...

nå nok om det! jeg måtte liiiige op og markere!!

Hilsner
Dravis aka: FMJ
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#5
He he - en 40 grains? Det kan jeg ikke - den forsvinder ud i det blå og blir' til støv. Jeg kan se det med det blotte øje - ca. 50 meter ude kommer der en blå sky og kuglen når aldrig frem!!!
Og når nu vi skal være fluekneppere: Hvis begge rifler er indskudt til 100 meter (.223 og 22-250) så falder .223'eren 31 mm og 22-250'eren falder 32 mm på 200 meter - begge med 55 grains kuglevægt (jeg tager selfølgelig forbehold for dine hjemmeladede små misiler).
Mvh.


"Common sense is not so common."- Voltaire
Svar
#6
Yeps--- sådan går det med en 1-7 eller 1-9 stigning i piben!!

Man kan vel altid kn**** lidt fluer omkring flade kuglebaner, sagen er jo ligetil: overhøjden og træfpunktet på samtlige de populære .224 kalibre ligger inden for 10'er cirklen på en bukke-skive ud til 200 m hvis man ellers indskyder mellem 100 og 150 m.
Indskyder man sin 22-250 på 170 m kan man holde lige på ud til 300 m. og længere væk skyder man jo nok ikke på bukken ??
Problemet kommer med kragerne og skarverne... Der er jeg ofte ude på 200 - 300 m. og "træf-cirklen" er ca 5 - 6 cm for at få et "clean kill" så er det guf med en 40 grains med 1200 m/s [Big Grin]

I min gamle Win70 - 22-250 er de der 40 Grains Vmax-moly særdeles effektive på skarver og krager... Der kommer den blå sky bagved skarven! men der er stigningen jo også kun 1-14!

En ting jeg elsker ved "de små" (.222 og .223) er at de ikke larmer så meget som 22-250 eller .243 Går man en hel dag og regulerer skarver og skyder 50 -100 skud så bliver man ret træt i ørerne!

Hilsner
Dravis aka: FMJ
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)