Alt det der Blaser-fis

[ID]

Prøv lige at se disse billeder http://www.avancez.dk/phpBB2/viewtopic.p...cfe2#12647 - nu er jeg ikke metalmand, men er der ikke noget der indikerer at løbet er sat sammen af to halvdele?
Med venlig hilsen

---

Never Eat the Yellow Snow

[Høgh]

To halvdele - nej begge piber (Browning og Blaser) er koldhamrede med et gennemboret stykke rundstål som udgangspunkt og der er intet i fremstillingsprocessen, der svækker piben som antydet på billederne. Til gengæld er det en af mange naturlige måder for piben at flække på under tryk og ud fra billederne vil jeg lægge hovedet på blokken og påstå, at årsagen til det høje tryk, der har flækket disse piber har ligget ganske tæt på mundingen - eventuelt i form af en "hænger" i løbet eller slet og ret en massiv prop af skidt.

Assumption is the mother of all ****ups...

[dravis]

Udgangspunktet for den "runde" gennemborede stang stål til fremstilling af piben er nu om dage altid "rolled steel" Stålet er oprindeligt kommet ud fra et valseværk, derfor kan der være "grænseflader" i stålet som er på langs af materialet.
Så det er ganske rigtigt "den naturlige måde" for stålet at "flække" på. en så ensartet "flækning" som man ser på disse billeder kan, efter min mening/begrænsede viden om ståls egenskaber, kun være en følge af en langsgående "fejl" i stålet. Gamle billeder af løb fremstillet som et "bånd" der er rullet omkring en dorn "damascerede piber" ses ofte at flække i en spiral-form (jeg har desværre ingen billeder[])

Kanoner ødelagt af sprængladninger viser ofte en nærmest bananskals-form eller en "blomst"

Hilsner
Dravis aka: FMJ

[M@X 2.1]

Dravis!
Jeg tror ikke at den måde piberne er flækket på skyldes "fejl" i materialet opstået under valsningen. Den måde stålværkerne valser på idag har forlængst løst problemerne med "koldfronter" i stålet. Nej, med mit kendskab til spåntagende bearbejdning, mener jeg at det skyldes kærvvirkningen. Det betyder at en revne altid starter i et hjørne eller hvor der er en revne i forvejen alternativt ved et hul.
I en riffelpibe under højt tryk starter revnerne derfor i hjørnerne ved riffelgangene.
Når piben buler ud giver materialet først efter der hvor belastningen er størst. Det er ved 2 modstående riffelgange.
Er revningen først begyndt, accellererer den så hurtigt at flækningen ikke nødvendigvis følger stigningen hele vejen ud til mundingen.
I mit daglige arbejde med spåntagende bearbejdning tager vi altid højde for kærvvirkningen, især ved dele der skal hærdes. Først bliver de skrubbearbejdet, så bliver de spændingsfri-glødet og så sletbearbejdet med radius i så mange hjørner som muligt. Tilsidst hærdning med efterfølgende slibning - osse med radius i hjørnerne.

Dette er mit bud på årsagen til de flækkede piber.

PS: Vi har haft mange flækkede emner hvis spændingsfri-glødningen er udeladt.
Vi har osse haft mange revner der er startet der hvor der er slået numre i ved hjælp af ståltal og hammer. Idag lasergraverer vi alle numre.

mvh M@X

Don't be a bore - by a bigbore.

[n/a]

De langsgående flækninger som vist, er formodentligt forårsaget af langsgående revner i det varmtvalsede råmateriale til løbene, dette er ikke et ukendt fænomen hvorfor man ofte vil vælge at få stålværket til at ultralydskontrollere materialet, andre løbsproducenter vælger at magnaflux kontrollere piberne efter færdiggørelsen. Årsagen til så lang en splitning er formodentlig at udgangsmaterialet for en hamret pibe ofte kun er ca 30cm, hvorfor en uopdaget revne i råmaterialet kan blive relativ lang og vanskelig at opdage da den er nittet sammen i overfladen.Fejl som denne vil kunne ske efter mange skud i forbindelse med en træthed i det resterende materiale, efter mange trykudvidelser. Sprængninger som følge af for højt tryk vil oftest være en kort sprængning af kammerenden på pibe eller en sprængning af låsetøjet. En blokering af piben vil hvis den forekommer mere end ca 20cm foran kammeret medføre en kort udposning i piben ("sæk") eventuelt med en direkte lækage.
Der vil ikke forekomme en flækning i et stykke fejlfrit løbsstål på grund af løbsståls store sejghed.

[M@X 2.1]

[quote]Originally posted by ignorant

Der vil ikke forekomme en flækning i et stykke fejlfrit løbsstål på grund af løbsståls store sejghed.
/quote]
Løbsstål er ganske som du skriver af den sejge type f.eks 42CrNiMo6 og har en trækstyrke mellem 900 og 1200 nm/kvmm. Hårdheden ligger mellem 29 og 40 Rc. Jeg har målt hårdheden på utallige piber osse rustfrie. Men at fejlfrit sejgt stål ikke kan flække, den køber jeg ikke. På mit arbejde er der sket at emner fremstillet af det fineste Svenske værktøjsstål ( Impax Supreme og Calmax ) er revnet under belastning. På grund af erstatningskrav fra kunden er materialeprøver sendt til Teknologisk Institut.
Prøverne viste at materialet var OK
Vi må derfor konstatere at osse sejgt materiale kan flække.

Det var lidt om mine erfaringer med materialebrud, men hvis der er andre der har oplevet andet vil jeg da gerne høre om det.
PS: Jeg arbejder på en værktøjsfabrik med eget hærderi der betjenes af en Hærdemester der er uddannet hos Krupp Stahl i Tyskland.

Nå - nu røg der lidt pral med, det var ikke meningen.[:I]

mvh M@X der heldigvis har meget at lære endnu[8D]

Don't be a bore - by a bigbore.

[dravis]

Hej M@X og i andre....

Jeg vil ikke vikle mig ind i en diskussion om ståls egenskaber, men hvis man kigger nærmere på de to billeder, kan man faktisk se at brudlinien er ret som en lieal og skærer riffelgangene hele vejen ud, ihvertfald på "browningen" men kan ikke se noget på billedet af "Blaseren"
Det forekommer mig usandsynligt at en så ensartet brudlinie ikke har været "styret" af en eller anden form for "svaghed" i stålet.
Jeg kender udmærket fænomenet med "kærvvirkning" fra de par knive jeg har fået retur fra forhenværende kunder der har brugt deres knive til at løfte beton-brønddæksler og små biler[!]
De er altid knækket ved overgangen fra skæret til "ricasso'en" hvor de fleste af mine knive havde en ret skarp overgang. Hvad der så skal til for at knække et næsten 5 mm tykt stykke ATS34 der er hærdet proffesionelt, det må stå hen i det uvisse, men en garanti er en garanti.....[xx(]

Alene udseendet af de flækkede piber (den yderste del er ikke bøjet eller deformeret uensartet overhovedet)synes jeg ikke harmonerer med en flækning langs riffelgangene (eller startet ved riffelgangen)
Jeg har set en pibe der var sprængt alene p.g. af overtryk og den var faktisk flækket langs riffelgangene i en fin spiralform, men var slet ikke så "pæn" lige og ret i "flækket" som de to eksemplarer på billederne.

I øvrigt må det da være en af fde Blaser-låse der dur, den er jo ikke engang åben[]

Ang. diskussionen om Blaserlåsens sikkerhed, så findes der et begreb der hedder "Fail Safe" Det betyder IKKE at noget "ikke kan gå i stykker", men at det, når det går i sykker, gør det på en fornuftig og "sikker måde" Det er netop DET en Blaserlås ikke gør!! konstruktionen gør jo netop at et bundstykke der "failer" nærmest er bygget til at "omarrangere" skyttens ansigtsform!!!
Det tryk der skal til for f.eks at sprænge en Mauserlås, med samme "sikkerhed for en hovedskade" som en Blaser vil alligevel omdanne hele riflen til en lille bombe, med masser af små og store sprængstykker i uforudsigelige retninger.
Jeg er ikke "modstander af Blaseren" jeg kunne faktisk fint finde på at købe en, på grund af dens suværæne genladnings-hastighed og betjening og ikke mindst det velfungerende system med vekselpiber og præcise aftagelige kikkert-montager. Jeg har bare så mange rifler i forvejen at ...... nå ja....

Hilsner
Dravis aka: FMJ

[Neuhof]

Hej dravis,
der kom du med en lidt ufrivillig reklame, hvad er det for nogle knive du laver? snage snage
Har en tid været på kig efter en Cold Steel Trailmaster Carbon v, er det noget i den stil?
mvh

Neuhof

[dravis]

Hej Neuhof!!

Jeg har ikke nogen bestemt stil i knive, jeg laver dem faktisk altid i direkte "design-samarbejde" med "kunden"

(Niks... den er for grim, den vil jeg ikke lave, men hvad nu hvis....)

Jeg har lavet alt fra deciderede "dansker-jagt-knive" (lille skrutrygget blad + hjortetak + messing-parer-stang = kedeligt) til en "forbedret" version af en Cold Steel Recon Tanto = sjovt[8D]

Jeg fremstiller ALT på kniven i hånden (eller fræser /drejebænk [])

Klinge materiale er oftest ATS34 eller D2, eller når det skal være retro, K460 Bøhler kulstofstål, men det ruster!! lige nu leder jeg efter "Beta titanium"

Skæftematerialer ..... Fra kastestænger til Kulfiber.... incl. stabiliseret Elmetræ-masur m. råd/svamp (Flot!!)

CS trailmaster er jo "bare" en standard "Semi coffin-handle Bowie"
Det er i øvrigt godt kram de Cold Steel knive, og jeg kan SLET IKKE konkurrere på prisen...[xx(]

Hilsner
Dravis aka: FMJ

[n/a]

Til M@x Vedr løbsstålkvalitet er den oftest anvendte ståltype 42CrMo4 med en hårdhed på mellem 17-24 Hrc før hamring og mellem 20-26Hrc efter hamring det hårdeste løbstål anvendes ved skårne eller visse knapriflede piber og ligger på ca 29-30Hrc hvilket modsvarer 95-102 kg/mm2 i brudstyrke.Rustfrie piber er altid betydeligt blødere og svagere.Vedr langsgående flækning er min påstand korrekt da stålet ikke er hærdet efter bearbejdning som de ståltyper du nævner.Ovennævnte påstand er baseret på erfaring fra mit daglige arbejde og flere praktiske sprængningsforsøg på piber i forskellige fabrikater, samt konstatering ved neddrejning af tusindvis af piber i forskellige fabrikater hvor vi fra tid til anden har konstateret langsgående revner og lagdeling i enkelte piber.Erfaringerne fra nævnte sprængningsforsøg er ret entydige som tidligere omtalt, Extrem Overtryk = kammer eller låsesprængning men som regel hylsterpunktering , Løbsblokering ude i løbet = kort udposning eller kort sprængning primært forårsaget af at kuglen ekspandere når den stoppes af blokeringen. Nævnte forsøg er gjort med stål fri for revner og lagdeling (Ultralydskontrolleret)

[M@X 2.1]

Til Ignorant.
Takker for uddybningen.
Impax Supreme og 42CrNiMo6 varmebehandles ikke efter bearbejdningen.
Jeg har et par rustfrie piber der ligger på 29-32 HRc målt på kalibreret udstyr.

Jeg var forøvrigt i tvivl om Blaser koldhamrer deres piber, men en lille rask mail til fabriken bekræftede det i løbet af en time[]
Jeg var forøvrigt tilstede da en Tikka blev udsat for overtryk i Ulfborg fornyligt.
Piben og låsen holdt, men alle løsdele forlod riflen.
Det undrer mig, hvis både Browning og Blaser ikke kontrollerer deres råmateriale. Så havde de jo opdaget de lagdelte revner du omtaler.
Jeg bliver nødt til at få at vide hvor du går og øver tortur på uskyldige piber[]
Det er nemlig ikke noget venstrefløjen bryder sig om[!]
Får du penge for det?[]
mvh M@X

Don't be a bore - by a bigbore.

[n/a]

Hej M@x Beklager min forglemmelse vedr impax som så vidt jeg husker er deformationshærdende. Jeg er meget spændt på at høre hvilke rustfrie piber som holder nævnte hårdheder. De højeste hårdheder jeg har kunnet måle på rustfrie var på flere borderpiber hvor hårdheden var 26Hrc , de blødeste var Shelen på 12-15 Hrc. Blaser får deres piber hamret hos Sig arms og den målte hårdhed under nitrocarbureringen var mellem 22-23 Hrc.
Vedr Tikkasprængningen du refererer til er det hvad jeg vil beskrive som en hylsterpunktering (en relativt kontroleret sprængning)uden de helt store faremonenter(en ting blaser kunne lære en del af). Man kan måske anfægte måden den afleder gassen i dette tilfælde(dårlig afdækning af skytten i forbindelse med de rømmede spor i låsestolen og plastiksluthovedet)
Det er ikke et helt ukendt fænomen at der er mindre lagdelinger i både sig og sauerpiber, så de kontrollere åbentbart ikke deres udgangsmateriale 100%
Jeg må på det kraftigste afvise at jeg udøver tortur(højst moderat fysisk pres for at opnå et resultat[}])
Ja jeg får en lille sjat lommepenge hver måned [V]

jbn

[M@X 2.1]

De rustfrie piber jeg har med den høje hårdhed er fra Lothar Walther.
Jeg bestilte en mere med samme bestillingsnummer, men den var så blød at jeg ikke kunne få udslag på hårdhedsmåleren(2-3HRC). Efter et skud havde piben udvidet sig 0,05mm over kammeret. LW byttede piben efter lidt frem og tilbage kværuleren og den nye lå på 16-17Hrc altså klart blødere end de 2 første. Jeg bemærkede at mundingen var afdrejet på 2 forskellige måder - altså 2 forskellige produktioner. Desuden var der en farveforskel på de bløde og de hårde.
Desvære levede præcisionen ikke op til det forventede på de rustfrie piber og jeg er nu gået tilbage til de "sorte" igen.

Kom nu Ignorant - Guantanamo eller Bagdad[}]

mvh M@X ( nu med S&L )

Don't be a bore - by a bigbore.

[ID]

Hov hov M@X - ikke noget med manglende præcision i rustfri piber.
Nogle af verdens mest præcise rifler har rustfri piber (eks. AI og PRS).
Vedr. hårdhed vil jeg imorgen kontakte producenten af min riffel - jeg kan nemlig se en "testprik" og mit løb er nummereret.
Med venlig hilsen

---

Never Eat the Yellow Snow

[M@X 2.1]

Jo desvære Michael.
Det var 2 stk. 22mm matchpiber med 6 riffelgange i rustfri og cal. 6,5 X 55. Egenspredningen ligger på en god dag omkring 50mm
Så skiftede jeg til en 19mm "sort" med 4 riffelgange og halv pris.
Den kan sætte lige så mange skud i et etnisk klistermærke[](sort) som jeg kan.[^]
Jeg har stadig en fabriksny 22mm jomfrupibe og en brugt med M24 X 2
gevind. Begge i 6,5 X 55 og dem kan du få billigt.[8)]

mvh M@X

Don't be a bore - by a bigbore.