18-05-2006, 03:58 PM
Min 16 maj var en blandet fornøjelse, lidt fortvivlelse[:I], lettelse[
] og god jægermoral[^]
Om morgenen var jeg på et revir lidt længere inde i landet, så en ræv og en hare.
Om aftenen skulle jeg på det hjemlige revir, 2 af de andre fra konsortiet havde været der om morgenen, den ene havde set 9 dyr på nabostykket, jeg og det fjerde medlem skulle så følges, da han ikke før har været på riffeljagt.
Flere gange har vi ved 20 tiden set alle bukkes fader komme ud et bestemt sted og det passede fint med hochsitzen, jeg fulgte makkeren ned til hochzsitsen og viste ham yderbegrænsningerne samt de forskellige afstande og hvor bukken sandsynligvis ville dukke op, jeg satte mig et par hundrede meter væk for at dække en blind vinkel.
Efter ca en halv time dukker bukken op sammen med en rå, men der sker ikke rigtig noget så jeg kigger hen på makkeren og ser at han har lagt an, men efter 10 min har han ikke skudt(nej, hvor jeg svedte) nå, men hvis han ikke vil, så vil jeg, så jeg bevæger mig ned mod ham og da jeg står nedenfor hochsitzen hvæser jeg til ham, så skyd sgu da ellers gør jeg, nu forsvinder råen og bukken går over mod nogle rør og forsvinder af syne, vi bliver enige om at jeg går ud mod et par buske for ligesom at gøre et eller andet og aftalen bliver at den af os der kan komme til at skyde, skyder.
Da jeg kommer ud til enden af noget bevoksning kan jeg se at han har lagt sig, jeg kigger tilbage på makkeren, peger på bukken og gør tegn til ham om at jeg går frem mod ham, jeg går direkte ind mod ham og kommer ind på ca. 70 m. stopper op og opdager at skydestokken står ovre ved makkeren, jeg bliver stående og der sker ikke rigtig noget, så jeg begynder at lave smålyde og kan se at han reagerer, efter små 10 min. rejser han sig og kigger direkte hen mod mig, lidt efter drejer han rundt og står stille med bladet til, jeg får riflen op, finder ham i sigtet og skyder.
Så skal jeg sgu love for at han ville væk, han strøg ind mellem rørene og var væk, jeg får fat i makkeren, vi afmærker hvor jeg stod og går ned mod hvor han stod, nul schweiss og ingen buk i syne, fat i schweisshund og eftersøgning, må konstantere en sandsynlig forbier[:I],det kostede en søvnløs nat.
Da jeg spurgte hvorfor makkeren ikke skød, lød svaret at han ikke var helt sikker på at han kunne ramme og at han osse rystede lidt, det er hvad jeg kalder god moral[],men han gjorde mig 10 år ældre på de minutter,han havde fået en kanon oplevelse og erklærede at en ny riffeljæger var født.
Dagen efter var schveissmanden og jeg atter nede at kigge og nåede frem til at der var tale om en forbier, det var dejligt[^]
Så nu venter jeg bare på at den dukker op igen og så skyder jeg først, men jeg husker skydestokken.
Igår blev riflen kontrolskudt, der var en afvigelse på ca. 3cm/100m så det var affutagefejl[:I][xx(]
Mvh
Kim
Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
] og god jægermoral[^]Om morgenen var jeg på et revir lidt længere inde i landet, så en ræv og en hare.
Om aftenen skulle jeg på det hjemlige revir, 2 af de andre fra konsortiet havde været der om morgenen, den ene havde set 9 dyr på nabostykket, jeg og det fjerde medlem skulle så følges, da han ikke før har været på riffeljagt.
Flere gange har vi ved 20 tiden set alle bukkes fader komme ud et bestemt sted og det passede fint med hochsitzen, jeg fulgte makkeren ned til hochzsitsen og viste ham yderbegrænsningerne samt de forskellige afstande og hvor bukken sandsynligvis ville dukke op, jeg satte mig et par hundrede meter væk for at dække en blind vinkel.
Efter ca en halv time dukker bukken op sammen med en rå, men der sker ikke rigtig noget så jeg kigger hen på makkeren og ser at han har lagt an, men efter 10 min har han ikke skudt(nej, hvor jeg svedte) nå, men hvis han ikke vil, så vil jeg, så jeg bevæger mig ned mod ham og da jeg står nedenfor hochsitzen hvæser jeg til ham, så skyd sgu da ellers gør jeg, nu forsvinder råen og bukken går over mod nogle rør og forsvinder af syne, vi bliver enige om at jeg går ud mod et par buske for ligesom at gøre et eller andet og aftalen bliver at den af os der kan komme til at skyde, skyder.
Da jeg kommer ud til enden af noget bevoksning kan jeg se at han har lagt sig, jeg kigger tilbage på makkeren, peger på bukken og gør tegn til ham om at jeg går frem mod ham, jeg går direkte ind mod ham og kommer ind på ca. 70 m. stopper op og opdager at skydestokken står ovre ved makkeren, jeg bliver stående og der sker ikke rigtig noget, så jeg begynder at lave smålyde og kan se at han reagerer, efter små 10 min. rejser han sig og kigger direkte hen mod mig, lidt efter drejer han rundt og står stille med bladet til, jeg får riflen op, finder ham i sigtet og skyder.
Så skal jeg sgu love for at han ville væk, han strøg ind mellem rørene og var væk, jeg får fat i makkeren, vi afmærker hvor jeg stod og går ned mod hvor han stod, nul schweiss og ingen buk i syne, fat i schweisshund og eftersøgning, må konstantere en sandsynlig forbier[:I],det kostede en søvnløs nat.
Da jeg spurgte hvorfor makkeren ikke skød, lød svaret at han ikke var helt sikker på at han kunne ramme og at han osse rystede lidt, det er hvad jeg kalder god moral[
],men han gjorde mig 10 år ældre på de minutter,han havde fået en kanon oplevelse og erklærede at en ny riffeljæger var født.Dagen efter var schveissmanden og jeg atter nede at kigge og nåede frem til at der var tale om en forbier, det var dejligt[^]
Så nu venter jeg bare på at den dukker op igen og så skyder jeg først, men jeg husker skydestokken.
Igår blev riflen kontrolskudt, der var en afvigelse på ca. 3cm/100m så det var affutagefejl[:I][xx(]
Mvh
Kim
Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Citat:quote:Den kommer nu, det ringede på døren
Og hvor er resten af historien?? Det lyder da lidt spaendende..
Mvh Jonas