Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Lidt til optik debatten!
#1
Flere har efterlyst lidt debat omkring optik. Her er lidt der sikkert vil få nogen op af stolen.

Som den lykkelige ejer af et par riffler, som altid er blevet monteret med Zeiss optik, valgte jeg til min SAUER202 en BUSHNELL 3200 Elite. 3-9x50

Rifflen er anskaffet til den til tider hårde og fugtige hjortejagt i Skotland. En jagt der ofte betyder mange hundrede meter kravlene hen over jord, å løb etc. Derfor er jeg lidt ked af, at udsætte mine "pæne" riffler for denne behandling. Kald det forfænglighed!

Men til tider er vi jo alle nød til, at finde kompromiserene i det vi gør. (pris) Riffelen blev valgt fordi jeg har tillid til SAUER, kikkerten lod jeg mere eller mindre forhandleren rådgiver og afgøre for mig.

Kikkerten kostede ca. 4.500, men jeg fik den til en god pris og han kunne ikke umiddelbart forklarer hvorfor, en 4200 Elite skulle være bedre. Men faktum er, at jeg slipper med mindre end halvdelen af selv et godt tilbud på en Zeiss "USA model" Z- serien.

Jeg har 2 andre riffler, begge monteret med Zeiss "made in Germany", en 1,5-6x42 og en 3-12x56. kanon gode kikkerter der aldrig har svigtet, super optik. Ingen kritik her - troede jeg, får jeg har jo aldrig prøvet andet.

Bushnell oplyser deres kikkerter er beskyttet med "Rainguard" på linserne, nå ja, det er da sikkert et udemærket forsøg på at konkurre med andre mærker. Ikke noget jeg hæftede mig med ihvertfald.

Hold nu fast, alle i entusiaster, der kun anbefaler tyske mærker.

Min nye Bushnell er perfekt i vådt og fugtigt vejr. Det virker***det "Rainguard" der. Ikke at det ikke skal tørre overhovedet, men du kan ALTID kigge igennem og finde sigte på vildtet. Det kan***knibe ind i mellem på selv en Zeiss til 12 - 13.000 kr.

Jeg har endnu ikke været på rigtig natjagt endnu, men lidt i skumringen er det blevet til. Jo der er forskel på klarhed. Ingen tvivl om at zeiss og de andre "made in germany" virkere klarer og mere lysstærke. Men Bushnellen kan sagtens være med.

Så kære venner, jeg er virkelig positivt overrasket. Om den består natjagt "testen" vil efteråret vise. Jeg kan kun sige, indtil nu har jeg ikke fortrudt købet - og ingen tvivl om, at det er min regnvejrs kikkert fra nu af.

De fleste brillebærer kender sikkert Baush and Lomb. Et produkt der anses som et højt kvalitetsprodukt. Til dem der kender RayBan solbriller, som de fleste sikkert på et tidspunkt har ejet. Så er det B&L der levere glasset hertil.

Det er rent faktisk også B&L, der levere optikken til Bushnell.
Så mon ikke der et sammenhæng i kvaliteten her også, lige såvel som der er mellem Zeiss' optik til briller og kikkerter.

Jeg siger ikke at jeg ikke skal have Zeiss mere, men der er mærker til fornuftige priser, der levere en god kvalitet.

Så mit råd er, køb kikkert efter behov. Fortæl hvad du har brug for. Lyt til den rådgivning som du får i butikken.

Man går aldrig fejl i at købe en dyrer tysker, men der penge at sparer ved at vælge efter behov.
Svar
#2
Jeg er helt enig i din afsluttende konklusion og taler vi robusthed/pris og mellemklasse-kikkerter kan man ikke komme uden om Amerikanerene.
På min AR15 har jeg en Leupold og både riflen og kikkerten får nogle gevaldige tærsk engang imellem og det kan kikkerten tilsyneladende holde til.
Men er vi oppe i superpræcision og robusthed, kommer man ikke uden om europæisk optik. Som eksempel; jeg har en Leupold spotterkikkert med Mil-Dot(12-40x60)og en S&B riffelkikkert også med Mil-Dot (3-12x50) i begge kikkerter er Mil-Dotten anbragt således i forhold til omvendesystemet, at denne bliver forstørret sammen med målet. Hvis man har et mål der f.eks fylder 1 Mil på S&B'eren, vil målet fylde det samme, uanset hvilken forstørrelse jeg vælger - dette er ikke tilfældet på Leupolden; der er en lille smule divergens alt efter forstørrelse, og Leupolden er absolut ikke billig.
Dette eksempel blot for at belyse, at der ER forskel - bevares det er der også på prisen.
Iøvrigt er det min opfattelse, at de fleste riffeljægere ville være godt tjent med, at nøjes med en kikkert med fast forstørrelse og få den højere kvalitet i kikkert der så ville være råd til frem for at bruge pengene på zoom. Hvis mine skud var begrænset til max. 200 meter, kunne jeg ikke drømme om at kaste penge ud til en kikkert med variabel forstørrelse.
Med venlig hilsen


Never Eat the Yellow Snow
Svar
#3
Hej Sauer!

Jeg kan kun tilslutte mig din ros af "Bushnell Elite 3200"
Jeg er selv den lykkelige ejer af en Bauch & Lomb Elite 3200 5-15x50 og den står efterhånden for en del træffere, under mange forskellige forhold.
Min er godtnok den "gamle model" fra dengang de hed "B&L" og har ikke noget "Rainguard"

Faktisk er jeg så glad for den at jeg på et tidspunkt havde 2 nøjagtigt ens!

Problemet med "Bushnell" er at det er flere ting!
De nyere "Elite 4200" med 30 mm rør er "et andet dyr" og de er så vidt jeg ved produceret på et andet sted i Japan, og der HAR været problemer med manglende "klikfasthed" og uskarphed i randen.

I realiteten er det jo ikke randskarphed og farveægthed, men lys-transmissionstab der er afgørende derude på jagten.

Når det bliver lidt "skummelt i Skåne" hen under aften, så er B&L kikkerten helt fin, men den kan ikke følge med min 8x56 Schmidt&Bender
(Det er der i øvrigt ikke meget der kan, m.h.t. "lys igennem" og slet ingen af dem med variabel forstørrelse!!!

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#4
Jeg kan også kun tilslutte mig de positive oplevelser med B & L. Jeg har en 4200 Rainguard og er meget tilfreds. Godt lys, klikfast og god i regn (hvilket jo også er meningen med rainguard [}Smile])

På min nye 375 H&H har jeg monteret en Meopta og er foreløbig rigtig godt tilfreds. Dog har jeg heller ikke endnu skudt så mange skud, men det bliver spænde at se hvad kikkerten kan holde til [Smile] Men til prisen virker den rigtig god.

Knæk og Bræk

Jesper
Svar
#5
Nåååh ja... så glemte jeg jo helt mine Leupold'er

Det er gennemført kvalitets-optik og min gamle M8 4 x 32 er mindst lige så god som en tilsvarende Zeiss fra samme tidsperiode (70'erne)

Selv de lidt billigere Leupold'er (VX-1 og VX-2) er super-glas til prisen

Og Intile har ret: Selvom der nok ikke er meget at spare ved at købe med fast forstørrelse, så vil en "fast" kikkert altid være mere robust og have bedre lystransmission end en med "zoom" i samme "klasse" Så langt de fleste kunne fint erstatte deres 3-9x50 med en fast 6 x 42 og i tilgift få både en mere robust, lettere og mere lysstærk kikkert.

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#6
Jeg har længe haft et ønske om at udskifte den gamle japser-skodkikkert på min Tikka, og er blevet forelsket i Leupold's produkter. Men da pengene er små, kan det ikke blive til meget mere end VX-I i 3-9x40 (kan fåes for ca. 2400). Hvis jeg kunne få en billigere Leupold i fast forstørrelse ville jeg vælge den, men alle dem jeg har set på Midway og Opticzone har været dyrere end den variable[B)]
Er det bare mig, som ikke kigger ordentligt efter?

Mvh.
Torben

Sic bisquitus disintegratum

Jake - min bedste hund - RIP.
Sic bisquitus disintegratum
Svar
#7
Hejsan

Din historie lyder næmest som min. Startede med min fine Sako Hunter som der så sad 2 skod kikkerter på og de gik begge i stykker efter nogle år, og i øvrigt kunne jeg ikke regne med klikkene - og ja japanske kikkerter er noget skod [Big Grin]
Tag nu og smid lidt penge i foretagenet og køb en ordentlig kikkert for en gangs skyld.
"Svindleren" i Kvistgård giver 500 kr. for brugte kikkereter - måske er han til at handle med - men husk at få kikkereten i hånden når du betaler [Big Grin] eller få en til at slæbe en hjem fra staterne. Hvad med en brugt kvalitetskikkert - der ligger mange rundt omkring og få så monteringen med i prisen.

Citat:quote:

Originally posted by Panthera

Jeg har længe haft et ønske om at udskifte den gamle japser-skodkikkert på min Tikka, og er blevet forelsket i Leupold's produkter. Men da pengene er små, kan det ikke blive til meget mere end VX-I i 3-9x40 (kan fåes for ca. 2400). Hvis jeg kunne få en billigere Leupold i fast forstørrelse ville jeg vælge den, men alle dem jeg har set på Midway og Opticzone har været dyrere end den variable[B)]
Er det bare mig, som ikke kigger ordentligt efter?

Mvh.
Torben

Sic bisquitus disintegratum


Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)