Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Miljøministeriet sælger Enderup skov
#1
Miljøministeriet sælger Enderup Skov

Enderup Skov er en skovejendom på ca. 94,5 ha, beliggende 6 kilometer vest for Gram. Plantagen ligger hævet over det omgivende landskab med Fladså mod nord og Gelså og Stensbæk Plantage mod syd.

Plantagen er anlagt omkring 1915. Ca. halvdelen af plantagens bevoksede areal væltede i orkanen i december 1999, men er nu gentilplantet.

Gentilplantning er hovedsageligt sket med løvtræ (bøg og eg) i blanding med nåletræ (lærk og douglasgran).

I plantagen forefindes de almindeligste småvildtarter så som hare, ræv og snepper. Kronvildt kan træffes på ejendommen året rundt, og der en fast god bestand af råvildt.

I plantagens centrale dele findes 6 fortidsminder i form af rundhøje.

Plantagen er uden bygninger.

Ejendommen sælges kontant. Ejendommens skønnede kontantværdi er vurderet til kr. 6.600.000.

Tilbud på køb af ejendommen skal afgives på en særlig tilbudsblanket, der sammen med yderligere oplysninger om Enderup Skov kan ses her eller rekvireres ved henvendelse til:

Lindet Statsskovdistrikt,
Stensbækvej 29,
6510 Gram ,
tlf. nr. 74 82 61 05.
E-mail lindet@sns.dk

Tilbud skal sendes til Lindet Statsskovdistrikt i lukket kuvert mærket med teksten ”Tilbud på Enderup Skov”. Tilbudet skal være skovdistriktet i hænde senest mandag den 3. juli 2006 kl. 12.00. Rettidige indkomne tilbud vil blive åbnet på skovdistriktets adresse ved tilbudsfristens udløb. De bydende er velkomne til at overvære åbningen.

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)