05-12-2006, 10:41 PM
Så fik jeg tømt ramkortet over på PC-en
Vi var 4 jægere der bookede en hundyrsjagt i området nordøst for Stettin.
Reviret ligger helt ud til Østersøkysten og består at mose og engarealer samt fyrreskov der dels ligger i et gammelt militært område.
Efter fordeling at begleiterne, kørte jeg med min ud i området i hans gamle Seat. Den raslede så meget at enhver samtale var umulig, men det var egentlig osse ligemeget da Anjej kun kunne et ord på tysk og det var "moment".
Vi pürschede rundt i fem timer den første aften og havde kontakt med et enkelt vildsvin der pludselig stod 10 meter fra os. Med riflen på nakken og hænderne fulde af kikkert var der ikke meget at stille op.
Næste morgen gik turen gennem fyrreskoven og ned til mosekanten. Her stod et skævt jagttårn uden bagside og udstyret med en 10cm høj malkeskammel. Selv til mine korte ben var den så lav at jeg kun lige kunne kigge ud.[xx(] 5 minutter efter kom der en stor kuffert at et svin plaskende gennem mosevandet kun 20 meter fra tårnet. Desvære lykkedes det ikke i tide at få riflen ind af det ene vindue og ud af det andet og så lidt op på knæene inden den vendte om og jeg skulle have riflen tilbage i det første vindue igen.
Nå pyt - der kommer nok flere tænkte jeg. Der var jo kun gået 5 minutter. 3 timer senere havde jeg set skyggen af en hind og en kalv, langt væk i skovkanten på den anden side af mosen.
Nå, hjem til morgenkaffe og en time på øjet og så afsted igen om aftnen.
Nu kørte vi hen i et andet hjørne af skoven og kravlede op i et tårn.
Jeg var kun lige kommet på plads og øjnene havde vænnet sig til mørket, da vi kunne høre en rotte svin var på vej. De kom bagfra og jeg fik lige et glimt af dem da de passerede lige forbi stigen og gik under tårnet og hen til en foderplads. Der var ca. 10 svin ialt og da en af dem var fri, skød jeg.
Som et lyn var alle væk undtagen en og så måtte vi jo igang med at brække den. Selvom det var en lille frischling på 21kg så er sådan en tung at slæbe en kilometer tilbage til bilen. Man kan diskutere spændingen ved denne type "jagt" men nu var der i hvert fald hul på bylden.
Jeg fik nu overbevist Anjej om at vi skulle pürsche i stedet og så kørte vi dybere ind i skoven.
Her listede vi rundt ad skovsporene mens vi rekognoserede ind mellem træerne, hvor der var lyse pletter af månelys. Her finder man virkelig ud af om ens optik dur til noget. Skovbunden var dækket at et tykt lag fyrrenåle som dæmpede lyden af vore skridt effektivt.
Anjej var forrest og pludselig træder han et skridt til siden og svinger hånden med en bydende bevægelse. Til først kan jeg ikke se hvad han vil, men pludselig får jeg øje på 5 skygger inde mellem træerne.
Der står sgu da 5 vildsvin og æder kogler. Jeg maneurerer hen til et træ og stirrer gennem kikkerten. Hvor er den største? Hvor mange må jeg skyde, jeg kigger spørgende på Anjej og han signalerer hovedrystende at jeg kan skyde 2 hvis jeg kan nå det.
DER, er den største og det er den til venstre. Afstanden er mellem 40 og 50 meter og jeg lader kuglen gå.
Da mundingsglimtet er tonet bort kan jeg høre en hvinen og se 2 mørke skikkelser ligge på valen. Hvad pokker er det? Hen og kigge.
Der ligger den store som jeg sigtede på og lige ved siden af ligger en mindre gris der havde stået bag den store og den var ramt højt i ryggen. Jeg gav den et fangstskud og så var der ro.
Den der var mest paf, var Anjej. Han troede ikke at det var muligt at skyde gennem 2 grise på en gang, men han kender jo heller ikke en 35 Whelen[:I]
Nu var der trængsel bag i Seatten, så vi stoppede jagten for den dag.
Hele næste dag gik uden at nedlægge vildt, men jeg så dog 3 stykker kronvildt. Samme aften pürschede vi igen i skoven. Denne gang kom vi efter en kilometers pürsch ind på en rotte svin på ca. 8 stykker.
Takket være tredie aften i træk med klar himmel og månelys, var det let at udvælge den største, som senere viste sig at veje 27 kg, det samme som den lille fra aftnen i forvejen.
Efter at grisen var brækket og Anjej havde taget vare på nyrerne, leveren og det der var tilbage af hjertet, tog vi hjem. Øjenlågene blevet så tunge af alle de mange timer vi havde været afsted og kulden (frost om natten) gjorde sit til at trække energi ud af kroppen.
Søndag morgen var vi bare ude på en lille runde på 2 timer, uden dog at se andet end 4 stykker råvildt.
Turens resultat:
12 svin og 4 stykker råvildt og 4 glade jagtkammerater, der allerede er i gang med at finde nye steder at tage hen. Godt nok er vi ikke 100 % tilfredse, for hundyrene var nærmest ikke eksisterende, men kammeratskabet er for mig halvdelen af oplevelsen, så vi skal nok snart afsted igen.[
][:p][8D]
Min bedste aften[^]
![[Image: Polen_hundyrsjagt_2006006.jpg]](http://img.photobucket.com/albums/v487/416tatanka/Polen_hundyrsjagt_2006006.jpg)
Denne vejer 68kg.
![[Image: Polen_hundyrsjagt_2006022.jpg]](http://img.photobucket.com/albums/v487/416tatanka/Polen_hundyrsjagt_2006022.jpg)
På vej til kølerummet.
![[Image: Polen_hundyrsjagt_2006030.jpg]](http://img.photobucket.com/albums/v487/416tatanka/Polen_hundyrsjagt_2006030.jpg)
--
mvh M@X.
DRALF champion 2005.
The first one ever.
Member of TITANIC swim team 1912
![[Image: IMG_0425.jpg?t=1164731341]](http://img.photobucket.com/albums/v487/416tatanka/IMG_0425.jpg?t=1164731341)
Vi var 4 jægere der bookede en hundyrsjagt i området nordøst for Stettin.
Reviret ligger helt ud til Østersøkysten og består at mose og engarealer samt fyrreskov der dels ligger i et gammelt militært område.
Efter fordeling at begleiterne, kørte jeg med min ud i området i hans gamle Seat. Den raslede så meget at enhver samtale var umulig, men det var egentlig osse ligemeget da Anjej kun kunne et ord på tysk og det var "moment".
Vi pürschede rundt i fem timer den første aften og havde kontakt med et enkelt vildsvin der pludselig stod 10 meter fra os. Med riflen på nakken og hænderne fulde af kikkert var der ikke meget at stille op.
Næste morgen gik turen gennem fyrreskoven og ned til mosekanten. Her stod et skævt jagttårn uden bagside og udstyret med en 10cm høj malkeskammel. Selv til mine korte ben var den så lav at jeg kun lige kunne kigge ud.[xx(] 5 minutter efter kom der en stor kuffert at et svin plaskende gennem mosevandet kun 20 meter fra tårnet. Desvære lykkedes det ikke i tide at få riflen ind af det ene vindue og ud af det andet og så lidt op på knæene inden den vendte om og jeg skulle have riflen tilbage i det første vindue igen.
Nå pyt - der kommer nok flere tænkte jeg. Der var jo kun gået 5 minutter. 3 timer senere havde jeg set skyggen af en hind og en kalv, langt væk i skovkanten på den anden side af mosen.
Nå, hjem til morgenkaffe og en time på øjet og så afsted igen om aftnen.
Nu kørte vi hen i et andet hjørne af skoven og kravlede op i et tårn.
Jeg var kun lige kommet på plads og øjnene havde vænnet sig til mørket, da vi kunne høre en rotte svin var på vej. De kom bagfra og jeg fik lige et glimt af dem da de passerede lige forbi stigen og gik under tårnet og hen til en foderplads. Der var ca. 10 svin ialt og da en af dem var fri, skød jeg.
Som et lyn var alle væk undtagen en og så måtte vi jo igang med at brække den. Selvom det var en lille frischling på 21kg så er sådan en tung at slæbe en kilometer tilbage til bilen. Man kan diskutere spændingen ved denne type "jagt" men nu var der i hvert fald hul på bylden.
Jeg fik nu overbevist Anjej om at vi skulle pürsche i stedet og så kørte vi dybere ind i skoven.
Her listede vi rundt ad skovsporene mens vi rekognoserede ind mellem træerne, hvor der var lyse pletter af månelys. Her finder man virkelig ud af om ens optik dur til noget. Skovbunden var dækket at et tykt lag fyrrenåle som dæmpede lyden af vore skridt effektivt.
Anjej var forrest og pludselig træder han et skridt til siden og svinger hånden med en bydende bevægelse. Til først kan jeg ikke se hvad han vil, men pludselig får jeg øje på 5 skygger inde mellem træerne.
Der står sgu da 5 vildsvin og æder kogler. Jeg maneurerer hen til et træ og stirrer gennem kikkerten. Hvor er den største? Hvor mange må jeg skyde, jeg kigger spørgende på Anjej og han signalerer hovedrystende at jeg kan skyde 2 hvis jeg kan nå det.
DER, er den største og det er den til venstre. Afstanden er mellem 40 og 50 meter og jeg lader kuglen gå.
Da mundingsglimtet er tonet bort kan jeg høre en hvinen og se 2 mørke skikkelser ligge på valen. Hvad pokker er det? Hen og kigge.
Der ligger den store som jeg sigtede på og lige ved siden af ligger en mindre gris der havde stået bag den store og den var ramt højt i ryggen. Jeg gav den et fangstskud og så var der ro.
Den der var mest paf, var Anjej. Han troede ikke at det var muligt at skyde gennem 2 grise på en gang, men han kender jo heller ikke en 35 Whelen[:I]
Nu var der trængsel bag i Seatten, så vi stoppede jagten for den dag.
Hele næste dag gik uden at nedlægge vildt, men jeg så dog 3 stykker kronvildt. Samme aften pürschede vi igen i skoven. Denne gang kom vi efter en kilometers pürsch ind på en rotte svin på ca. 8 stykker.
Takket være tredie aften i træk med klar himmel og månelys, var det let at udvælge den største, som senere viste sig at veje 27 kg, det samme som den lille fra aftnen i forvejen.
Efter at grisen var brækket og Anjej havde taget vare på nyrerne, leveren og det der var tilbage af hjertet, tog vi hjem. Øjenlågene blevet så tunge af alle de mange timer vi havde været afsted og kulden (frost om natten) gjorde sit til at trække energi ud af kroppen.
Søndag morgen var vi bare ude på en lille runde på 2 timer, uden dog at se andet end 4 stykker råvildt.
Turens resultat:
12 svin og 4 stykker råvildt og 4 glade jagtkammerater, der allerede er i gang med at finde nye steder at tage hen. Godt nok er vi ikke 100 % tilfredse, for hundyrene var nærmest ikke eksisterende, men kammeratskabet er for mig halvdelen af oplevelsen, så vi skal nok snart afsted igen.[
][:p][8D] Min bedste aften[^]
Denne vejer 68kg.
På vej til kølerummet.
--
mvh M@X.
DRALF champion 2005.
The first one ever.
Member of TITANIC swim team 1912
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....
Mvh M@X 2.1
Mvh M@X 2.1
]
]![[Image: kongsberg393-t.jpg]](http://www.tpab.nu/kongsberg/kongsberg393-t.jpg)