Restvægt

[Høgh]

I tråden om projektilvalg til .30-06 er der opstået en diskussion omkring restvægt. Heri påstår ID, at en kugle der ekspanderer altid mister vægt - "med undtagelse af Lapua Naturalis" Heri modsiges han af ignorant, der står på, at en kugle først taber sig i vægt, når den eventuelt fragmenterer. Dette kan jeg kun tilslutte mig - både teoretisk og efter en hel del praktiske erfaringer med bl.a. Winchester Fail Safe og Barnes-X, der begge - som Lapua Naturalis - har ekspanderende spidser i massiv kobberlegering.
Der skal meget til for at en af de fire "kobberflige" brækker af og når en kugle i sjælde tilfælde findes i dyret (oftest i bagparten på tunge dyr, der er skudt i bringen) har jeg aldrig oplevet andet end 100% restvægt, når kuglen er grundigt rengjort.
Rent faktisk vil jeg påstå, at disse kugler stiger i restvægt under passagen gennem dyret pga. det vævsmateriale der aflejres imellem fligene og føres med. Ikke meget men...[8D]

Assumption is the mother of all ****ups...

[ID]

Nej Jens - det har jeg ikke påstået - jeg påstod at Naturalis var den med størst restvægt! Du tror da ikke selv på, at overfladen på projektilet kan brydes uden, at der falder fragtmenter af - selv et søm som slåes i tømmer taber i vægt!
Bare turen gennem løbet gør, at projektilet taber i vægt - eller du mener måske, at hver gang at du har skudt så kommer der nogle små nisser og smører kobber ind i løbet []
Jeg tror du ville blive overrasket hvis du fik mulighed for at veje dit projektil efter et gennemskud.
Prøv nu at kigge på den Lapua-film jeg har henvist til - selvfølgelig er det en reklamefilm, men de viser dog teorien ganske godt.
Dit sidste postulat må stå for din egen regning [xx(]
Med venlig hilsen

---

Never Eat the Yellow Snow

[hatting]

hej ID og Jens
jeg har prøvet at veje nogle projektiler 6.5 i 140 grs
og 7mm i 154 grs og de vejede det samme efter de blev skudt.
(vejet på en rcbs 505 vægt)
skudt af ned i en 200 L olietønde fyldt med vand.
skudafstanden var ca 3m så man blev sku lidt våd når man
stod på vinerstigen.
det var også sjovt at se hvordan de expanderede
hilsen riffelautist
HATTING[]

Be aware of the man with only one riffel
man er vel jysk

[ID]

???? Mine projektiler blev vejet i Norge, hvor de blev skudt i Gelatine - snitvægt før afskydning 55 grain, efter afskydning og pillet ud af Gelatinen var snitvægten 54,4 grain.
Jeg var ikke selv tilstede ved testen, men det var min riffel og min amunition. De var ikke ekspanderet - det eneste jeg kunne se var mærker efter riffelgangen. Jeg har dem desværre ikke med hjem, men jeg har dog nogle cal. .308 der har fået samme tur - dem kan jeg jo prøve at veje en dag jeg kommer i nærheden af en elektronisk vægt - de var på 168 grain inden de blev fyret af.
Ekspanderede de i vand Hatting?
Med venlig hilsen

---

Never Eat the Yellow Snow

[Høgh]

Nu taler vi om vægttab fra kuglen rammer dyret til ekspansionen er ophørt - ikke om vægttab i løbet. Der er trods alt forskel på stål og lungevæv (Blaser måske undtaget...[]).
Jeg har gennem årene haft lejlighed til at veje mange bjærgede projektiler mest fra elg (på et vildtslagteri i Sverige), samt fra oryx, hartebeest og eland i Namibia. Når vi taler kugler, der ikke indeholder bly i den ekspanderende del, kan der sjældent konstateres noget vægttab på en god krudtvægt. At du selvfølgelig har ret i, at der afsmøres et antal kobberpartikler langs sårkanalen, vil jeg naturligvis medgive dig, men jeg er sikker på at det mere end opvejes af de vævspartikler projektilet fører med sig. Der kan således sidde temmelig meget snask under og imellem fligene, som kun lader sig fjerne med en nål og en hel del tålmodighed. Som tidligere nævnt ikke meget - måske mellem et og to grains - men nok til, at projektilet fremstår tungere indtil det fjernes.
Iøvrigt vejede vi en del Swift A-frame projektiler (=Norma TXP) de havde en typisk restvægt omkring 85% og nogle få Norma oryx lå på cirka samme restvægt trods voldsommere ekspansion.

Assumption is the mother of all ****ups...