Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Vildtagre
#1
Jeg har sat 1,2 hektar af til vildtagre, som jeg gerne vil målrette mod råvildtet. Jorden er stiv lerjord - hverken vandlidende eller tør. Jeg havde tænkt mig at dele arealet op i to små marker og lægge den ene om til efteråret med henblik på vinterfoder. Er der nogen der evt. har erfaringer med lempelige afgrøder til isåning hhv. forår og efterår?

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#2
Med henblik på isåning i efteråret har vi i vores mark sået en blanding af stauderug og fodermaglekål.

Leif
Leif

Mauser 98 8x57 JS
Svar
#3
Ved du hvor meget I sår i pr. ha. af hver type?

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#4
For rugens vedkommende sår vi ca en 110 kg/ha, med hensyn til fodermaglekålen mener jeg ikke vi såede mere end 4-5 kilo.

Leif
Leif

Mauser 98 8x57 JS
Svar
#5
Hej Høgh

Jeg ville vælge at tilså arealet, med en græs/kløverblanding. Evt. supplert med et areal med lucerne. Nu skriver du det primært er for råvildt. Men ovennævnte afgrøder er også prima, for mange andre arter. Jeg ved godt det ikke er det mest spændende valg, men gennem mange år har jeg draget de erfaringer, at de er de mest vildtfaste arter jeg har arbejdet med. Tro mig jeg har såmend også brugt mange 1000 kroner(ligesom mange andre) på alt det spændende, der kan købes af vildtfoderfrø. Den primære grund til mit valg, er at foderet er flerårig/ vinterfast/ kræver næsten ingen vedligeholdelse. Og ikke mindst VILDTET VED AT DER ALTID ER FODER PÅ MARKEN. Når jeg har sået fodermarvkål, eller andre populære planter, så er de næsten altid ædt væk, inden vildtet virkelig får brug for det. Og fodermaevkålene, kommer ikke igen når de først er ædt ned. Det sker ikke med græsset/kløveren, det kommer igen(ja det gror såmend stadig, men det er jo noget atypisk) Efter en normal vinter vil græsset hurtigt komme i vækst igen(når bare jorden er en smule varm) og så er der igen en prima fodermark foråret over.(Og vildtet har jo også brug for fodertilskuddet i foråret) En fodermark med almindelige vildtfrøprodukter, vil forlængst være væk. Så skal man til at etablere noget nyt, som vildtet ikke vil få glæde af før det kommer op hen over forsommeren.(hvor søger vidtet så hen i den periode??Naboen måske, hvor der altid står frisk græs på marken??[^]) Nå men det var bare mine five cents. Du er velkommen til at kotakte mig, hvis mit indlæg har forvire mere end gavner?? Men sådan er vi jo. Når vi først kommer i gang med noget vi ka li at beskæftige os med, så tager det ene ord det andet. (Det er der da heldigvis masser af eksempler på, med alle de inspirerende indlæg der postes) Lige til sidst, så skal man huske at slå, arealet et par gange over året. Det vil give en god vækst, hvor der altid er friske spire på marken. Slå fx. 1/3 af gangen. Ellers knæk og bræk med kulturetableringen!![Big Grin]

Jesper Hansen
Jesper Hansen
Svar
#6
Jeg har nu for tredje år i træk tilsået med fodermarvkål og kløver.Disse to kan blandes således at kløveren står under kålen.Jeg har ligeledes en stiv lerjord og mine kål bliver op til 1m høje.Råvildtet gnaver det godt nok ned men fodermarvkålen er en toårig plante som kommer igen.Jeg har gjort det at jeg fræser en ny stribe ved siden af den fra sidste år og derefter vender tilbage.De går først efter kålen når alt andet er spist men den holder dem tilgengæld i live når der ikke er andet.
Jeg har også prøvet med majs men har ikke haft det store held med det da de skal holdes rene(sprøjtes) og gødes meget for at blive en succes

+GONE2HUNT+


+GONE2HUNT+

King of varmint

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.



NU MED DÆMPER
Svar
#7
er der nogen der har prøvet med cikorie som nævnt i Jæger.
udsædsmængden er godtnok lav men hvad koster frøerne?

mvh
Strom
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#8
Jeg har en del erfaring med at så vildt fodermarker. Jeg har et areal på 3,3 ha. hvor jeg i randområdet har en bræmme med græs og kløver. Det er 12 m. bredt. husk det skal slåes flere gange om året så det altid er grønt og ikke alt for højt.
1 ha. er tilsået med majs, som både bliver sprøjtet og gødet. Når den lykkes er det en super afgrøde som alt vildt har glæde af.
1,2 ha. et tilsået med en blanding af fodermarvkål, boghvede og hvidkæøver. For at gøre det næmmere at udså er der også blandet lidt byg i.
Min blanding er på 2 kg fodermarvkål, 4 kg. boghvede, 10 kg byg og 2 kg hvidkløver. udsået på et areal på 1 ha.
Bland det sammen og udså det i et godt såbed ikke for dybt med en såmaskine. trommel det bagefter for at få så god en spiring som muligt. Er dit jord meget knoldet og ubekvem må du øge mængden af fodermarvkål da det er det der skal blive vinteren over.
________
Zubra
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)