Hundefoder

[Høgh]

Findes der noget som helst belæg for at påstå, at dyre mærkevareblandinger er bedre for hunden end billige fuldfoderblandinger fra diverse lavprisbutikker????

Jeg har engang haft den tvivlsomme fornøjelse at besøge en hundemadsfabbrik [xx(] og der lå emballage fra et mærkevareprodukt side om side med emballage fra et discountprodukt. Ejeren af stedet lagde da heller ikke skjul på, at indholdet i poserne var identisk. Om det generelt forholder sig sådan, har jeg intet belæg for nogen holdning til, derfor spørgsmålet.

[center][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.

[Kima]

quote:

---

Findes der noget som helst belæg for at påstå, at dyre mærkevareblandinger er bedre for hunden end billige fuldfoderblandinger fra diverse lavprisbutikker

---

Tja, for et par år siden var der et forbrugerprogram der havde undersøgt forskellige mærker i flere prisklasser, de fandt frem til at noget af det bedste var fra en af lavprisbutikkerne.

De dyre mærker reklamerer jo en del og mon ikke det overbeviser nogen om at det er det bedste for deres elskede små vovser, samtidig har enhver kennel med respekt for sig selv, et af de dyrere mærker og de er gode til at fortælle at det de forhandler er det eneste rigtige.

Jeg blev engang spurgt af en kennelejer om hvilket foder jeg brugte til mine hunde ( Grosser Münsterländer og ruhåret gravhund) som, ifølge hende, var i pæn stand og havde en utrolig flot pels, jeg fortalte at jeg brugte det samme som mange af mine jagtkammerater, nemlig et af de produkter som ikke gør så meget stads af sig, men hvor det meste af reklamen er af mund til mund metoden og hvor man kan få 20 kg. for 225 kr.,det forhandles, mig bekendt, mest af private som tager en sending hjem og sælger til andre, hun prøvede pludselig at overbevise mig om at det var synd for hundene.

quote:

---

Jeg har engang haft den tvivlsomme fornøjelse at besøge en hundemadsfabbrik og der lå emballage fra et mærkevareprodukt side om side med emballage fra et discountprodukt. Ejeren af stedet lagde da heller ikke skjul på, at indholdet i poserne var identisk. Om det generelt forholder sig sådan, har jeg intet belæg for nogen holdning til, derfor spørgsmålet.

---

Hvad man ikke ser, har man ikke ondt af[xx(]

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.

[knerik]

I visse kredse går der nemt "Blaser" i hundefoder debatten, men jeg tager chancen.[]
Indtil for få år siden var jeg meget aktiv på hundefronten og har deltaget i et utal af markprøver med labradors. Har vundet unghundemesterskab,international prøve, eliteprøve og senest europamesterskabet i Holland 1995. Det er også blevet til 5 Brugschampions. Alle årene har energien til hundene hovedsaglig kommet fra det billigste foder, de forskellige supermarkeder kunne tilbyde, næsten altid købt på tilbud. Sørgede dog altid for, at lave en glidende overgang når jeg skiftede til et "nyt" fabrikat.
Pga. alm jysk nærighed og mistro, undgik jeg bevidst de fodermærker, der var mest synlige på markedet med reklamer, incl. et kendt fodermærke anbefalet og solgt af mange af landets dyrlæger til 4-5 gange prisen for discountfoder.
Sammen med færdigfoder har jeg altid suppleret med rester fra husholdningen, udfra den betragtning at sund menneskemad også er godt hundemad.
Mange af mine hunde er blevet 13-14 år og har været aktive som jagthunde op til 10-11 års alderen.
Mvh

knerik
------------------------
Where all think alike, no one thinks very much.

[knerik]

Nå,- der var nok ikke mange indvendinger imod billigfoder?

Eller er man kommet på "ignorererlisten"?[xx(]
Mvh

knerik
------------------------
Where all think alike, no one thinks very much.

[Sneppen]

quote:

---

Nå,- der var nok ikke mange indvendinger imod billigfoder?

---

Nej du må jo have sagt noget fornuftigt[], hvilket jeg også syntes

Mvh Sneppen

Vi vil have

[Hog]

Hunde har brug for rigtig ernæring såvel som mennesker. F. eks kan en ældre hund få nyreskader af for megen protein, hvilket man bør ta´ højde for.

Penge er ikke noget værd før de bliver brugt!!

[ran]

Jeg gør dete samme som Knerik.

Min labrador får Pedegree Adult til små 200,- pr. 14 kg sæk.
Den har en fin pels og er vældig glad. En gang imellem varierer jeg smagen mellem Kylling og oksekødsudgaven og så en blandingsversion.

Den får endvidere kødrester fra aftensmaden som supplement - ellers ikke noget.

Min dyrlæge roser hunden for sin fine pels og pæne kropsform (=ikke fed)....

Der var ifølge undersøgelsen fra tidligere en mindre forskel på den dyre foder og meget af det billige foder. Men som en fra forbrugerrådet sagde i TV: Det er måske 10% bedre, hvilket vist ikke berettiger til en prisforskel på flere hundrede procent!

Må dog erkende, at jeg har dårlige erfaringer med et enkelt billigt mærke: Chappi

En gang var jeg nødt til at købe en sæk chappi af nød - var løebt tør for hundefoder en lørdag aften og chappi var det eneste jeg kunne få fat i søndag morgen.

Da sækken var købt, skulle hunde squ også æde den, så den fik chappi indtil sækken var tom. Mens den fik Chappi sked den dobbelt så store og lorte på græsplænen og flere af dem... Lortene var halmgule, og hunden tabte sig i løbet af denne ene sæk i en sådan grad, at man kunne tælle ribben. (Nu var han ikke fed i forvejen - men efter 2 uger på chappi var han blevet for tynd....[B)]

.....nu OGSÅ ejer af en 243win :-)

Favourite Quote: Vi løser ikke vore problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem.....(Albert Einstein)

[Hog]

quote:

---

Originally posted by ran

Jeg gør dete samme som Knerik.

Min labrador får Pedegree Adult til små 200,- pr. 14 kg sæk.
Den har en fin pels og er vældig glad. En gang imellem varierer jeg smagen mellem Kylling og oksekødsudgaven og så en blandingsversion.

Den får endvidere kødrester fra aftensmaden som supplement - ellers ikke noget.

Min dyrlæge roser hunden for sin fine pels og pæne kropsform (=ikke fed)....

Der var ifølge undersøgelsen fra tidligere en mindre forskel på den dyre foder og meget af det billige foder. Men som en fra forbrugerrådet sagde i TV: Det er måske 10% bedre, hvilket vist ikke berettiger til en prisforskel på flere hundrede procent!

Må dog erkende, at jeg har dårlige erfaringer med et enkelt billigt mærke: Chappi

En gang var jeg nødt til at købe en sæk chappi af nød - var løebt tør for hundefoder en lørdag aften og chappi var det eneste jeg kunne få fat i søndag morgen.

Da sækken var købt, skulle hunde squ også æde den, så den fik chappi indtil sækken var tom. Mens den fik Chappi sked den dobbelt så store og lorte på græsplænen og flere af dem... Lortene var halmgule, og hunden tabte sig i løbet af denne ene sæk i en sådan grad, at man kunne tælle ribben. (Nu var han ikke fed i forvejen - men efter 2 uger på chappi var han blevet for tynd....[B)]

.....nu OGSÅ ejer af en 243win :-)

Favourite Quote: Vi løser ikke vore problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem.....(Albert Einstein)

---

Jo bedre en hund udnytter fodret, des mindre lort. Der er en sammenhæng.

Penge er ikke noget værd før de bliver brugt!!

[knerik]

Hog skrev:

quote:

---

Jo bedre en hund udnytter fodret, des mindre lort. Der er en sammenhæng.

---

Det har du jo ret i. Men foder kan også blive for "godt" . Teoretisk kan man fremstille foder så let optagelig, at hunden slet ikke skider (fagre nye verden). Det er i første omgang vældig praktisk, men har den ulempe at maven på hunden går i stå, med deraf følgende komplikationer og død til følge.
Foder skal indeholde en vis mængde af fyldestoffer for at aktivere maven.
Så konklusionen må være, at man ikke umiddelbart kan sætte lighedstegn mellem godt foder og lidt afføring.
Iøvrigt er det pudsigt, at mange hundefolk går vældig op i næringsindhold i det foder de bruger til den firbenede,og hvis de bliver spurgt kan de huske proteinindhold, fedtprocent,indhold af mineraler og vitaminer i de forskellige typer hundefoder.
Men bliver de samme mennesker spurgt om hvad næringsindholdet er i cornflakes eller guldkorn, bliver de svar skyldig. På trods af, at det har været hovedernæringsmiddel for deres egne menneskebørn de seneste 15 år.
Mvh

knerik
------------------------
Where all think alike, no one thinks very much.

[just]

Fra leverpostej og grisepiller til færdigkøbt fuldfoder
af Steen Søndergaard, journalist

Dengang min morfar havde hund, var fodring ikke noget, man gik så meget op i. Det var leverpostej på rugbrød, og det var rester fra middagen, kartofler og sovs. Men sovsen var lavet på kødsky, så det var ikke det værste. Og så var der ben i det kød, der blev skåret ud, og hundene fik benene. Min morfars hunde var aldrig hos dyrlægen, for de var aldrig syge.

Så blev jeg 21 år og fik hund selv. Det var en boxer. Den fodrede jeg, som mine nye svigerforældre lærte mig. For nu var morfar ude af billedet, og de nye mennesker mere spændende. Her var hundefoderet grisepiller og råt kød. Da hunden var syv år gammel, kunne den ikke mere. Den havde spondylose og HD, og fodringen havde ikke gjort livet nemmere for den. Dertil kom en kronisk tyktarmskatar. Hunden måtte aflives, den var slidt op og ødelagt af fejlernæring.

Senere fik jeg min første leonberger. Den fodrede jeg efter anvisning fra opdrætteren. Det var hjemmelavet foder med masser, masser af kalk og levertran, store mængder af protein og desuden ris og brød. Det gik forbløffende godt. Hun blev en flot hund - tilfældigvis, vil jag sige i dag.

Annette Kaae Løfgreen fortæller. Hun er sundhedsplejerske og har opdrættet leonberger siden midten af 1970'erne, så det er ikke hun spædbørn, men også hundene, der nyder godt af hendes viden om sundhed og ernæring.

- Da jeg fik min anden leonberger, gik jeg rigtig meget op i foder. Jeg kontaktede lektor Kurt Jensen på smådyrsernæringsområdet på landbohøjskolen. Han fortalte, hvad en hund havde brug for, men det hele var opgivet i foderenheder. Det kunne jeg jo ikke bruge til noget. Så jeg studerede intensivt i 14 dage for at finde ud af, hvad en skefuld levertran egentlig indeholder af A og D vitamin og så videre. Da jeg var færdig, sendte jeg resultaterne ind til Kurt Jensen, og han var glad for mit arbejde "i marken", fortæller Annette Løfgreen og ler.

Lær af ulveflokken
Vi sidder i Annette Løfgreens køkken i Vrinners på Mols og kigger ud i den store, indhegnede have, hvor hendes tre store leonberger-tæver løber frit omkring sammen med en unghund fra sidste kuld, som hun har i pleje for en hvalpekøber.

- Efter den tid blev mine doseringer af kalk og levertran væsentligt ændret. Jeg lavede al hundemaden selv. Det var kogte grøntsager, ris og brød, altså kulhydrater fra alle de kilder, jeg kunne finde. Hertil cirka en tredjedel råt kød fra forskellige slags dyr. Så forskellige som muligt for at få stor bredde i foderet. Men ikke så meget indmad. Hunden er et rovdyr, og i naturen ville den selv nedlægge sit bytte, så jeg forsøger at ramme det samme forhold mellem kød og indmad, som forekommer hos byttedyrene, forklarer Annette Løfgreen.

Hun mener, at det er vigtigt at huske, at hunden nedstammer fra ulven og at vi kan lære meget om tamhundens behov ved at iagttage ulve og vildtlevende hunde:

- For eksempel vil den vilde hund først gå i gang med maveregionen på et nedlagt bytte. Byttet er typisk en græsæder, og det er vigtigt for den vilde hund at få de kulhydrater, det delvist nedbrudte græs i byttedyrets mave og tarm indeholder. Hunden kan ikke selv omsætte frisk græs, derfor starter festmåltidet med byttets maveindhold, forklarer hun.

Unge dyr er ranglede
Men der er meget mere at lære af ulvenes eller vildhundeflokkens adfærd.

- Når man ser en flok ulve, der har nedlagt et bytte, så er det lederen og de højest rangerende dyr der går til fadet først, mens den unge ulv eller hund må vente til sidst. På det tidspunkt er der ikke meget tilbage. Nogle smårester og når det er spist, ligger de unge dyr og gnaver ben og atter ben. Så efter min opfattelse skal den unge hund ikke have ret meget protein. Det er ikke naturligt. Derfor går jeg ikke i gang med at fodre en hund frit, før knoglernes vækstzoner har lukket sig. Det sker typisk i 18­måneders alderen, men jeg lægger så gerne nogle måneder til, siger Annette Løfgreen.

- Inden hunden er udvokset, er det altså ikke naturligt for den at få ret meget protein, og fodrer man så hvalpen eller unghunden med et premium foder til hårdtarbejdende, voksne hunde, så får den simpelt hen for meget, mener Annette Løfgreen og fortsætter:

- Ofte har det noget med racen at gøre. Skal racen være stor og kraftig, så er mange hundeejere fristede til at overfodre den unge hund, så den kan komme til at se "rigtig" ud i en fart. Men i virkeligheden er det kun fedt, man på den måde lægger på hunden, ikke muskler og knogler. På den måde reducerer man hundens liv. I naturen ser vi aldrig et ungt dyr, der ikke er slankt og ranglet. Det er klart, at er en hund disponeret for ledproblemer, så er det en belastning at slæbe rundt på unødvendige, ekstra kilogram, siger Annette Løfgreen.

Pas på fanatismen
Overfodring af den unge hund i misforstået godhed kan i øvrigt have andre, alvorlige konsekvenser for racer, der er disponerede for hofteledsdysplasi (HD) eller albueledsartrose (AA). Der er almindelig enighed blandt forskere om, at specielt for meget kalk og protein i foderet til disponerede hunde kan fremme udvikling af osteochrondrose, der er et forstadie til varige ledskader.

Men ligesom en ung ulv kan falde over et byttedyr og spise det med stor fornøjelse, så sker der jo heller ikke noget ved, at den unge tamhund får rigeligt med protein en enkelt gang imellem, siger Annette Løfgreen, der i det hele taget advarer mod fanatisme omkring fodringen af hunde:

- Det skal vi passe på. Jeg var en gang ude for en dyrlæge, der blev vred, nærmest aggressiv på mig, da hun hørte, at jeg fodrede med supplement af hjemmelavet foder. "Ved du så, hvor mange milligram kobber, zink og mangan du giver dine hunde?" spurgte hun. Og jeg måtte jo svare nej, men så spurgte jeg hende: ”Ved du. hvor meget du giver dine børn?"

- Vi går op i den højere videnskab, når det gælder vore hunde, men vi aner i virkeligheden ikke, hvad der er i de fødevarer og slik, vi køber til vore børn. Det hænger ikke sammen.

- Så tag dog udgangspunkt i hunden som natur. Kig på den. Har den det godt? Er pelsen blank og er hunden aktiv? Er helhedsindtrykket en sund hund? Kan man svare ja til de spørgsmål, så er foderet nok helt fint til netop den hund, mener Annette Løfgreen.

Mange proteinkilder
Hunden har en fordøjelseskanal, som kun er cirka en tredjedel så lang som menneskets. Det betyder, at hunden ikke kan nedbryde og optage de samme næringsmidler, som vi kan. Det gælder specielt de tunge, stivelseholdige grøntsager, mens hunden ikke har besvær med at fordøje kødprodukter.

- Vi kan se det alene på hundens tænder. De er ikke beregnet til at tygge med, men til at rive lunser af byttedyret. Hos mennesket begynder fordøjelsen allerede i mundhulen med tygningen og opblandingen med de spaltningsenzymer, vi har i spyttet. Hunden tygger ikke og den har ikke disse enzymer i mundhulen, forklarer Annette Løfgreen.

Efter hendes mening er det almindelig sund fornuft at tilrettelægge hundemaden med denne viden i baghovedet.

- Hunden skal have kød, efter min mening fra så mange forskellige dyr som muligt. Jeg taler om fisk fjerkræ, ko, gris, får, hvad som helst. Giver vi hunden den samme slags kød altid, kan den, i hvert fald teoretisk, udvikle allergi over for den bestemte slags kød eller fisk. Så jo mere varierede hundens proteinkilder er, desto bedre. Også gerne en æggeblomme, hvis man står med en og ikke ved, hvad man skal bruge den til. Helst ikke æggehvide, det binder kalken i føden. Men en enkelt ind imellem sker der selvfølgelig ikke noget ved. Generelt er der ikke nogle proteinkilder, man skal undgå, bare de er varierede.

Grøntsager skal koges
Kulhydraterne er der forskel på. I bær og frugt findes kulhydratet i form af nemt nedbrydeligt frugtsukker, og det kan hunden umiddelbart udnytte. Men når vi er ovre i de egentlige grøntsager, skal de forbehandles, før hunden kan få glæde af dem. Grøntsagerne skal findeles og cellerne skal slås i stykker. Grøntsager til hunden skal altså være kogte, men de behøver ikke at være udkogte, siger Annette Løfgreen med et smil.

Hun smiler imidlertid ikke, når nogen anbefaler rå grøntsager til hundefoder, for eksempel revne gulerødder.

- Når vi giver hunden rå grøntsager, kan hundens fordøjelsessystem ikke nedspalte grøntsagerne så meget, at de kan optages, inden de når tyktarmen. Og i tyktarmen sker der ingen optagelse af næringsstoffer. Her er det i stedet bakterierne, der stortrives på alle de dejlige, nedbrudte grøntsager, og så har vi risikoen for en kronisk tyktarmskatar. Derfor bekymrer det mig, at nogen anbefaler rå grøntsager til hundefoder.

- Derimod er brød godt. Det samme gælder ris, hvad enten det er de forkogte dovenlars-ris, man nøjes med at komme varmt vand på, eller det er ris, man selv koger. I de sidste er vitaminindholdet normalt lidt bedre. Så gerne de billige ris til hunden, og det tager altså ingen tid at hælde dem i kogende vand om morgenen slukke for det og lade risen stå, til de skal bruges om aftenen, siger Annette Løfgreen.

Overvægt
Med hensyn til fedtstofferne er Annette Løfgreens umiddelbare holdning, at det er her, man skærer ned for at undgå overvægtsproblemer. Fedtstofferne kan i stort omfang undværes, mens hunden har brug for proteinerne og kulhydraterne. Desuden er det hurtigt at regulere energiindholdet i foderet ved at skære ned på fedtet, fordi fedt i praksis indeholder dobbelt så mange kalorier som protein og kulhydrat. Og Annette Løfgreen er ikke i tvivl om, at der er behov for at skære ned:

- Sidste år besøgte jeg en hundepension med omkring 50 pensionærer. To måske tre hunde var i orden. Ikke slanke, men okay. Resten var overvægtige, og det er bekymrende.

Forskel på fuldfoder
Selv om Annette Løfgreen selv laver meget af sit hundefoder, afviser hun langtfra færdigfremstillet fuldfoder. Som opdrætter har hun endda selv forhandlingen af et fuldfoderprodukt.

- Fuldfoderet er kommet for at blive, men jeg synes, at man skal være kritisk over for produkterne. I den normale danske husholdning, hvor både far og mor har fuldtidsjob og de har to små børn foruden hunden, så er det dejligt at kunne hælde noget ud af en pose, som indeholder det hele. Problemet er, at alle de forskellige slags foder tilsyneladende indeholder det samme. Så og så meget protein, så og så meget fedt, og der er masser af vitaminer og mineraler. Så må det jo være godt det hele.

- Men forskelle, det er der. Både på råvarer og på tilsætningsstofferne. Producenterne tilsætter vitaminer og mineraler, og i de fleste tilfælde er det kunstigt fremstillede, kemiske stoffer. Det er ikke naturlig føde. Man er også nødt til at tilsætte nogle antioxidanter for at forhindre, at fedtstofferne bliver harske. Det kan gøres billigt med kunstige tilsætningsstoffer, eller det kan gøres dyrt med naturlige antioxidanter. Nogle hunde kan måske godt tåle alle de kunstige tilsætningsstoffer, men der er altså også hunde, som ikke kan, siger Annette Løfgreen.

Biologisk værdi
Også selve råvarerne er der stor forskel på. Jeg havde for eksempel besøg af en sælger, der varmt anbefalede et amerikansk foder, han var meget stolt af. Det indeholdt kylling og ris. Nu har Jeg imidlertid selv boet i USA og ved, hvordan amerikanerne skærer en kylling ud til salg i supermarkedet. Der er metervis af pakker med brystkød, lår, vinger, og der er kråse, hjerter og lever.

Derfor spurgte jeg sælgeren, hvilke dele af kyllingen, der var i hans foder. Det vidste han faktisk ikke, men nogle dage senere kom han tilbage med en fax fra producenten, og der stod det, sort på hvidt, at indholdet i kyllingefoderet var kløer, kam, næb, fjer og indmad. Når man så ved, at indmaden ikke er hjerte, kråse og lever, fordi det er solgt i supermarkedet, så vil det ikke være mærkeligt, hvis en hund får problemer med det foder. Det er lidt uhyggeligt, mener Annette Løfgreen.

Derfor foretrækker hun at bruge begrebet "biologisk værdi" om foderet. Det er ikke nok, at der på deklarationen står at foderet indeholder så og så mange procent protein. Det skal være proteiner fra kødprodukter af høj biologisk værdi for hunden.

Desværre er deklarationerne meget svære at gennemskue, for der står sjældent noget konkret om, hvad det er for råvarer, der indgår i foderet. Det ville være dejligt, hvis vi sammen med deklarationen kunne få en troværdig klassifikation af råvarernes biologiske værdi. Så kunne hundeejeren købe et klasse A foder, hvis hunden skal have det bedst mulige. Eller man kan spare og nøjes med et klasse B-foder. Trives hunden på det, er det godt, og så har man sparet pengene til det dyre produkt, siger Annette Løfgreen.

Men sådan en klassifikation er fremtidsmusik, så hvad gør man her og nu når man ikke har tid eller lyst til at lave sit foder selv, og hunden skubber rundt med madskålen, fordi den er sulten.

- Køb foder fra gode, velanbefalede firmaer. Find to eller tre producenter og skift mellem dem og deres gode produkter. Læs deklarationen og se, hvad der er for nogle dyreprodukter, der er i. Er det lam, kylling eller okse? Skift mellem dem. Se efter, hvilke antioxidanter, der er i foderet. Forskellige firmaer bruger forskellige antioxidanter. Nogle er naturlige, andre er kunstigt, kemisk fremstillede som for eksempel butylhydroxyanisol (BHA) eller butylhydroxytoluol (BHT). Accepterer man de kemisk fremstillede, selv om der er diskussion om, hvorvidt de er skadelige for hunden på langt sigt, så skift mellem dem, så hunden ikke konstant er udsat for det samme stof, anbefaler Annette Løfgreen

Hun er i det hele taget tilhænger af variation i hundefoderet:

- Hvis man hælder det samme foder ud af posen dag efter dag, så tror jeg, at hunden keder sig halvt ihjel af mangel på sanseindtryk. Husk på, hvor meget hunden oplever med næsen. Det skaber interesse at veksle med foderet. Det er en hunderet, ligesom det er en menneskeret at få et glas rødvin til flæskestegen.

Kilde: DKK's medlemsblad, Hunden, nr. 12/99

[Gitte B]

Jeg skiftede til Oliver´s petfood, da min tæve skulle have hvalpe. Min hanhund havde i lang tid døjet med kløe, og jeg bestilte derfor Oliver´s foder med Lam som skulle være allergivenligt til ham, og Hvalpefoder til tæven
Jeg kan sige at min hanhund holdt op med at klø, min tæve er på toppen og klar til Markprøvesæsonnen, kort tid efter at hvalpene er flyttet. Hvalpene blev startet på hvalpefoderet (det samme som tæven fik under drægtighed og mens hun havde hvalpe) og de havde ikke problemer med maven én eneste gang.
Så jo jeg er meget begejstret, og vil gerne slå til lyd for at man får hvad man betaler for!!!!
Lad nu være med at være så nærige!! Man forlanger at hunden skal kunne præstere, men give den hvad den skal bruge for at kunne det, det kniber!!
Forbrugerbladet Tænk og Test har lavet en test af div, fodertyper. Deriblandt de dyre mærker man køber hos dyrlægen. Oliver´s kom på en 1. plads i testen som det fodermærke hvor man fik mest for pengene.

Hilsen Gitte

[jsc]

Hej

Utroligt at der ikke er gået blaser i den debat.... []

Mine erfaringer er at man skal se på sammensætningen i foderet. Nogle hunde har det ikke godt med højt protein indhold (min f.eks.). Så jeg vil kunne nævne en række fodermærker der gav tør hud og kløen. Indtil vi fandt et mærke med et lidt lavere protein indhold - Det var tilfældigtvis også relativt billigt []. Jeg kunne sikkert også have valgt en special version af de mærker jeg tidligere havde brugt og fået det samme gode resultat.

Mvh.

Jørgen

[ULG]

Nu har jeg "langtidstestet" forskelligt foder.
Da min ældste Lab-han var hvalp blev han "leveret" fra opdrætteren med foder af mærket Lone Star.Det fik han de første månder,ingen problemer med dét foder.
Da han skulle skifte foder-da han voksede fra hvalpe-foderet,gik vi over til Hill's(min kone har arbejdet hos importøren,og var sikker på at det var det eneste rigtige foder)Det gav heller ingen problemer(udover jeg syntes det var rigeligt dyrt)
Derefter skiftede vi til Eukanuba,efter råd af dyrlægen.Dette foder gav heller ingen problemer(udover stadige lommesmerter)
Efter nogen tid ville jeg prøve et billigere foder.Valget faldt på "Sportsmann's pride" Det er et foder i mellemprisklassen,18 kg.for 318 kr.Stadig ingen problemer,flotte blanke hunde i fin foderstand.
Således opløftet af succes'en med billigere foder tog jeg skridtet fuldt ud og købte rigtigt billigt foder,lige godt 100 kr for 20 kg.
Og-stor overraskelse:STADIG INGEN PROBLEMER
Mine hunde har altid fået lidt rester fra bordet oven i deres foder,og jeg kan selv med min bedste vilje,ikke se nogen grund til at købe det meget dyre foder.
Ps.Hver gang jeg er startet med en ny type foder,har hundene fået det i mindst et halvt år,og jeg har INGEN forskel kunne registre.....
Dette er mine erfaringer,men jeg høre meget gerne andres.

Hilsen Ulrik

[Høgh]

Gandalf (herunder) er blevet fodret med hhv. Pedigree Pal og det billigste fra det lokale supermarked. Sidstnævnte er klart bedst.

Den følgende forklaring er ligefrem og kan opfattes som ulækker [xx(][]

Det billige foder skider han ikke så meget af og i tilgift til de store mængder l... det bliver til med det dyre, så fiser han ukristeligt og får problemer med analkirtlerne med dette dyre foder. Begge typer er blevet testet igennem længere perioder. Han er nu på det billige - og det bliver han på....

Jeg tror i bund og grund at tørfoder til hunde er så billigt at producere, at selv de billigste mærker generelt lever op til de samme kvalitetsstandarder som de dyre. Prisforskellen findes mellem købernes ører.

[center][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.