Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
DJ takker nej til udvidet jagttid på sneppe!!!!
#10
Jeg kan se at Jørgen Damgaard er ude med en analyse af motiverne for at viderebringe denne oplysning. Han skriver blandt andet på DJs hjemmeside:

"Lad os derimod prøve at blive enige om, at vi ikke vil finde os i et lumskeligt kongemord på Ole. En sådan proces vil trække yderligere energi ud af DJ. Lad os blive enige om, at vi ikke vil finde os i bagtalelser, grundløse antydninger, illoyalitet samt halve og hele løgne.

Det betgyder, at vi må kræve, at der fægtes med åben pande. Vil firebanden have en anden formand så meld ud. Lad os få en åben debat om DJ.s politk. Lad os se, om firebanden er krystere, der kun kan agere ved at sende andre personer i byen med rygter, smædekampagner og misinformation til skade for DJ og jagtsagen.

Uenighed giver naturlig frenmdrift, men et sammenrend af missionærer, konfirmander, spejderdrenge og kommissærer klædt i brunt med skrårem, der udøver misinformation uden afsenderadresse er ødelæggende for vort forbund i en uoverskuelig tid fremover.

Nogen synes, at jeg tager voldsomt på vej på et spinkelt grundlag. Det er rigtigt, at jeg reagerer så stærkt som muligt, men desværre ikke på et spinkelt grundlag."


Når jeg viderebringer informationen skyldes det ene og alene, at jeg har fået den - og har fået den bekræftet. Der er altså ikke tale om et rygte, en smædekampagne, en misinformation eller en løgn. Blot et referat af en bekræftet oplysning, som åbenbart har været holdt tilbage for DJs medlemmer. Hvad dette afstedkommer - udover en sund debat, som åbenbart ikke har været ønsket i DJ - er jeg i princippet ligeglad med. Dette er et debatforum og vi tager naturligvis en hvilken som helst relevant information op til debat, hvad enten DJ, Jørgen Damgaard eller andre måtte have noget imod det eller ej. Fri debat på internettet er en realitet i dag og det burde strengt taget være gået op for DJ efter det sidste års tumult.

Konspirationsteorier er altid "spændende", men som oftest ikke særligt konstruktive. Jeg ved ikke om El Niño, Illuminati eller Dralf har en finger med i spillet, jeg kender ikke til nogen "fire-bande" og jeg ved ikke hvem fascisterne med skrårem, som omtales skulle være, men hvis Damgaard mener, at det er noget der har relevans, så kunne han jo selv starte med at følge sin egen opfordring om at fægte med åben pande og melde ud, hvad det egentlig er han taler om.

I mellemtiden forholder vi os til de foreliggende oplysninger om forhandlingerne omkring jagttiderne. Nogle af os undrer os over, at disse oplysninger ikke er kommet frem via DJ, ligesom Jørgen Damgaards antydning af, at der fortsat foregår ting og sager til HB-møderne, som ikke føres til referat vækker nogen forundring. Personligt troede jeg, at "åbenhed" var DJs nye mantra.

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar


Beskeder i denne tråd
DJ takker nej til udvidet jagttid på sneppe!!!! - af s - låst pga. falsk email - 19-01-2007, 12:11 AM
DJ takker nej til udvidet jagttid på sneppe!!!! - af Høgh - 19-01-2007, 01:27 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)