Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Uro i DJ og vigende opbakning til DJs formand...
#4
Set udefra er Jægerforbundets krise dybere end nogensinde og som i hele det hidtidige forløb er medlemmerne de sidste der modtager nogen form for brugbare informationer.

Der er to muligheder:

1. En gruppe illoyale tillidsfolk - "en loge" en "fire-bande" - er utilfredse med skandalens forløb, den nye formand eller de nyvalgte HB-medlemmer. De får afløb for deres frustrationer gennem at forfølge den nye formand og lægge kupplaner med nye folk i kulisserne. Et sort billede, som p.t. tegnes på Jægerforbundets egen hjemmeside.

2. En gruppe tillidsfolk (samme som førnævnte - men en hel del bredere end billedet, der tegnes af den) er bekymrede eller ligefrem chokerede over forholdene i "det nye forbund" og føler at forbundet er ude i et skred til skade for medlemmerne, der måske bunder i personproblemer, som ikke var åbenbare, da folk blev indvalgt. Beslutninger opleves som værende truffet enevældigt uden om HB, der ikke desto mindre forventes at bakke op om noget, de måske er rygende uenige i. Dertil opleves den nye ledelses jagtlige baggrundsviden som værende for spinkel helt generelt og i særdeleshed for tynd til at sidde som eneforhandler for DJ i VFR. Denne gruppe tillidsfolk kan, hvis den håber at gøre noget ved forhold, den finder nærmest katastrofale, kun reagere ved at forsøge at samle sine kræfter. Reaktionen overfor enkeltpersoner, der står frem, har man sikkert en fornemmelse af. Sivende informationer antyder - igen, igen - at lokummet brænder, uden at andre end de direkte implicerede VED hvad der egentlig foregår.

Jeg har hørt begge udlægninger og har INGEN forudsætninger for at vide, om sandheden ligger tættere på den ene eller den anden pol. Jeg tror sådan set ikke, at dette er en sort/hvid kamp mellem de "gode" og de "onde", og der er sikkert lige så mange personlige motiver, som der er stridende. Forløbet er alt andet end ønskværdigt og taberne er med sikkerhed medlemmerne, der ikke kan forvente deres interesser varetagne på nogen hensigtsmæssig måde.

Mængden af konkret viden er lille, men man må dog konstatere, at hvis de oplysninger, vi tidligere har viderebragt omkring due- og sneppejagten stemmer - hvilket alt p.t. tyder på - så er Jægerforbundets ledelse udover at begå en gevaldig fodfejl i forhandlingerne også faldet for den samme fristelse som den tidligere ledelse til at kontrollere informationsstrømmen til DJs egne medlemmer. Både ved at holde fadæsen uden for referat på HB mødet og naturligvis ude af DJs egne medier. Medlemmerne får altså fortsat kun den information, som det passer ledelsen at de skal ha'.

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar


Beskeder i denne tråd
Uro i DJ og vigende opbakning til DJs formand... - af Høgh - 24-01-2007, 12:16 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)