Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Projektilsættedybde
#1
Er der en - eller flere, der kan gi ´ en forståelig forklaring på projektilets sættedybdes betydning for præcisionen. Jeg er godt klar over, at det er en en videnskab for sig, men hvis det kan forenkles til nogle tommelfingerregler, så jeg også kan forstå det vil jeg blive en smule glad[Big Grin][Big Grin]

Penge er ikke noget værd før de bliver brugt!!
Svar
#2
Citat:quote:

Originally posted by Hog

Er der en - eller flere, der kan gi ´ en forståelig forklaring på projektilets sættedybdes betydning for præcisionen. Jeg er godt klar over, at det er en en videnskab for sig, men hvis det kan forenkles til nogle tommelfingerregler, så jeg også kan forstå det vil jeg blive en smule glad[Big Grin][Big Grin]


Du har nok hørt om projektilets friflugt ?
Ved skudafgang er det det lille stykke projektilet bevæger sig, fra det begynder at forlade hylsteret og indtil det berører riffelgangene. Det er klart at sættedybden har indflydelse herpå.
Det er min erfaring at man forbedrer præcisionen ved at sætte projektilet tættere på riffelgangene end den pågældende type er normalt. Hvis den direkte rører gangene, ændres trykudviklingen lidt. Dette tager man så højde for under ladningen (denne reduceres lidt).

JPL
JPL
Svar
#3
Hvis projektilet sættes dybt, kan krudtladningen i større eller mindre grad blive komprimeret med en divergens i gastrykket til følge. (I værste fald kan gastrykket blive risikabelt højt).

Hvis alle projektiler sættes lige dybt, komprimeret krudtladning eller ej, bliver træfningen alt andet lige den samme.

Som Trotyl skriver, er det vigtigt at måle friflugten, så man ved, hvor langt projektilet ligger fra riffelgangene. I ladninger for samme riffel kan det være nødvendigt at variere sættehøjden nogle millimeter alt efter, hvilke projektiler man anvender. Jeg har et par 7mm rifler, hvor projektilet klemmes fast i riffelgangene, når jeg bruger keglespids-projektiler - som har et langt cylinderformet "bærestykke", mens projektiler med ogivalform og med samme overaltlængde fungerer fint, fordi ogivalformen implicit giver en smule længere friflugt.

Vigtigst ved genladning er efter min opfattelse, at alle funktioner og procedurer - når man først har fundet den "idéelle" opskrift - forbliver ens fra patron til patron og fra batch til batch.
Svar
#4
Hej

Sættedybde betyder noget for hvor komprimeret krudtet i hylstret bliver og der med for hvor stort starttrykket i hylstret bliver.
Dette kan læses af en col. i den lademanual man anvender.
Friflugten siger noget om hvor stort trykket bliver og hvor let projektilet overvinder den første kontakt med bommene.

Da kammeret ikke er ens alle våben, ville det være lettere at omsætte lademanualen til eget våben hvis officielle ladedata var incl både col. og friflugt

VH Søren

Vegetar = oldnordisk for dårlig jæger
Ifølge rygtet certificeret VIP kunde i Harlev
Svar
#5
Jeg har sådan en dims til at måle friflugten med, jeg plejer gerne at lave 1mm friflugt. Det jeg er usikker på er spredningen, er der nogen regel for i hvilken retning spredningen bevæger sig, hvis projektilet f.eks sættes dybere. Eller er det individuelt for projektil/krudttype.
Jeg er allerede ved at blive helt ør i knolden over at tænke på alle de kombinations muligheder der evt findes.

Penge er ikke noget værd før de bliver brugt!!
Svar
#6
Til Hog; du skal sætte dine kugler mellem 0,075 og 0,128mm eller 0,003 og 0,005in. fra riffelgangene. Det er meget VIGTIGT at the kuglerne ikke rører riffelgangene.For stort tryk kan opstå.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)