Denne diskussion har godt nok været oppe mange gange i forskellige forklædninger. Hvis vi holder os fra yderpunkterne a la 'En elefant kan skydes med en cal 22' eller '375 er det mindste alround kaliber til jagt i Danmark' - og det synes jeg at de fleste er gode til - så bliver dette i mine øjne til en diskussion om marginale virkninger af større kalibre, bedre kugler men ikke mindst om nødvendigheden af præcis skydning. [Det blev godt nok en lang sætning [:I] ]
Jeg hælder selv til at benytte kalibre i den kraftigere ende til de største hjorte (Elg og svin) - selv bruger jeg en 9,3x62. Samtidigt anerkender jeg at en 308win er rigeligt til jagt i Danmark.
Det er efter min mening også vigtigt at kigge lidt på hvilket projektil der benyttes. Særligt hvis man benytter et meget hurtigt kaliber a la 300WinMag eller et kaliber i den lave ende a la 222. Bruger man derimod en 9,3x62 til rådyr nå ja så kan man begrænse kødskaden ved at vælge det rigtige projektil, men selv et projektil a den gamle type (det kunne være Alaska) skal nok få dyret ned at ligge.
Vigtigst er dog selve skydningen. Hvis man rammer rigtigt så bliver kaliber og projektil valg marginale parametre. Et skud igennem hjerte eller lunger vil selv med et kleint kaliber få dyret til at forende på en acceptabel måde. Om man så kan kompenserer for dårlig skydning ved at bruge en kanon - efter min mening kun i meget begrænset omfang. Tager man samtidigt i betragtning at de fleste skyder bedre med et mindre kaliber, så skal man efter min mening i tvivlstilfælde vælge det kaliber man skyder mest fortroligt med. Skyder man med noget der er større end 30.06 (måske endda 308win) så skal man ud over indskydning og indøvning af skydestillinger tænke på hvordan end skydning påvirkes af rekylen. Prøv at få en kammerart til at lade så man prøver at trykke af med et tomt kammer - lærerig oplevelse vil jeg mene... [
] Jeg skulle bruge 400 skud og et kikkertskift for at blive rigtig gode venner med 9,3x62'eren. Det at den 'gamle' kikkert var inde at hilse på mit øjenbryn påvirkede til sidst min skydning med alle kalibre [B)] Men nu skyder jeg lige så godt med 9,3'eren som med min 308win [
]
Nå men, det var godt nok en lang indledning for at nå frem til følgende:
Tag du trykt din 6,5x55 med på sikajagt. Og hav så ellers en rigtig god tur.
Yeti
P.s. Se engang her og lig mærk til rådene. Korte afstande - kun erfarne bør skyde til hjorte der bevæger sig - og INGEN til hjorte der løber. Jeg er sikker på at der ville være meget få anskydninger hvis de råd blev fulgt. Omvendt vil jeg føle mig rimeligt tryk ved at skyde til en løbende hjort, hvis situationen ellers var ok (og afstanden temmelig kort). Selvom at jeg har skudt mange tusind skud på elgbanen på kalvebod der jo er 100 meter, så tror jeg ikke at jeg ville skyde til en elg in real life på så stor afstand, men måske kommer det også en dag.
http://www.bedrejakt.no/Dokumenter/BedreHjortejakt_brosjyre.pdf
Mvh.
Yeti