Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Punkteret Labrador
#1
Hej,

Jeg er igang med at træne min første hund til jagt. Det er en FT Labrador, som nu er tæt på 8 mdr. Træningen har indtil nu fungeret fint, hun har arbejdet med stor lyst, og der har været fart over feltet.
Fra marts til start august trænede vi 1 til 2 gange om dagen,
det sidste stykke tid har jeg så droslet noget ned så der er flere dage vi ikke træner, andet end lidt indkald og stop, som vi passer ind under gåturen. Grunden til at jeg har droslet ned er fordi jeg er blevet advaret mod at gå for hårdt frem, da det kan få hende til at gå i baglås. Desværre ser det ud til at det alligevel er sket.
Da jeg ville træne med hende i weekenden efter en uges pause, som jeg havde holdt fordi hun var på vej ned i tempo, blev hun undvigende da hun skulle have snor på, for at gå heal. Efter ca. 12 m. heal slog hun bremserne i, jeg prøvede med nogle lidt sjovere øvelser, men hun gad simpelthen ikke, der var ingen gnist overhovedet.
Hvordan får jeg gang i hende igen ??

PS: Jeg er i kontakt med en god træner, men jeg vil gerne høre fra jer hvis i har nogle erfaringer.

Knæk og bræk
Flemming
Knæk og bræk
Flemming
Svar
#2
Hej Flemming

Nu vil jeg ikke gøre mig til 100 m. mester i hundedressur, men jeg har da lidt input.

Allerførst: Jeg går ud fra, at din hund ikke er syg m. Giadia eller lign. snask ??

Det lyder på mig, som om du har gjort samme fejl som jeg gjorde - altså gik alt alt for hurtigt frem og faktisk gerne ville have en færdig uddannet hund som 6 mdr. Der er såvidt jeg kan se kun een løsning, altså bakke bakke bakke...

Hun har fået bygget ind i hovedet, at når I går tur, så er det "surt arbejde" - altså ingen sjov.
Start helt tilbage på "baby-stadiet" og leg med hende - ingen træning, men leg. husk det skal være leg...
Kan du lege hende ind til dig, så gør det mange gange uden at sætte linen på hende. Ros hende, beløn hende og leg med hende når hun kommer ind. Så hendes glæde ved dig er tilbage, så sæt linen på hende når hun kommer, men kun så længe, at du kan rose hende og belønne hende. Tag linen af og leg igen - leg evt. med linien, så hun forbinder linen med leg.
Under øvelserne, så tag undervejs 2 trin op af stigen, men lad den sidste øvelse/leg være 1 trin ned igen.

Iøvrigt kunne jeg forestille mig, at du har gjort som mig - jeg havde så fandens travlt med at stå rigtig, gå rigtigt, kommandere rigtigt og rend mig i rø... Og endte ud med en hund der gik fra at være en springbønne af glæde til et slæbende alderdomshjem. Det var en meget erfaren kollega, som på et tidspunkt sagde til mig " Hold kæft hvor ser du ud at hundetræning keder dig - og iøvrigt ligner du een der går rundt med et kosteskaft i røven !!!! " Efter jeg har fået kosteskaftet ud, er blevet meget mere sprællemand og LEGER med min hund har jeg fået min springbønne tilbage [Big Grin]

Håber du kunne bruge lidt af det...

Mvh

[Image: Takleberry-1.jpg].[Image: sporter-1.jpg]

************************Kend din ret og gør din pligt**************************
Svar
#3
Hej Takleberry,

Tak for dit svar, jeg var selv kommet frem til noget af det samme som dig, men det er rart at få et uvildigt bud på problemet.
Heldigvis er vi ikke så langt ude at hun end ikke gider snoren til en gå tur, men træningssituationen kunne hun helt klart genkende som noget kedeligt. Jeg har simpelthen været for langsom til at opfange signalerne [Sad]

Knæk og bræk
Flemming
Knæk og bræk
Flemming
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)