31-07-2007, 12:56 PM
Jeg har lige været en uge i Skotland på bukkejagt, hvilket i sig selv bestemt ikke ligger op til det store spændende indlæg, råvildtet bevægede sig næsten ikke, og bukkene var som sunket i jorden. Det var faktisk så slemt, at stakeren generøst slog omkring halvdelen af prisen.
Det der derimod var interessant, var hans kuglevalg.
Jeg havde en uge derovre i forvejen, hvor mig og fruen kørte lidt rundt og smagte på det lokale hjemmebrand, samt nød det flotte landskab. Derfor havde jeg ikke selv riffel med, og lånte hans egen riffel, som han normalt brugte til det meste.
Riflen var en Sako 75 med rustfri pibe, syntetisk skæfte og en S&B 4-16x50 der naturligvis var monteret i Sakos egen optilock montage. Derudover var den også udstyret med lyddæmper, og et par Harris bipods, så der var bestemt ikke meget at pege fingre af, dejligt sæt.
Kaliberen han brugte kom noget bag på mig, jeg er naturligvis bekendt med stakernes forkærlighed for mindre kalibere, men at det var en 6 mm pps jeg fik i hænderne, kom dog lidt bag på mig.
Jeg har kun hørt meget lidt om kaliberen, hvilket hovedsagligt har gået på, at det skulle være en kaliber, med et meget stort præcisionspotentiale.
Det skal siges, at han ofte også brugte den til kronvildtet, men der oplyste han mig, at man skulle passe på med skud på næsebenet (mellem øjnene var dog fint), og ligeledes skud på skulderbladet, da kuglen ikke altid ville trænge igennem.
Godt så… han om det, men til råvildtet var det da en fin kaliber tænkte jeg.
Ugen gik med endeløse vandreture i det flotte landskab, men de skotske bukke havde øjensynligt ikke tænkt at overgive sig sådan bare lige.
[center]![[Image: IMG_0105-lille.jpg?t=1185867820]](http://img.photobucket.com/albums/v482/MIDJ/IMG_0105-lille.jpg?t=1185867820)
[/center]
På et tidspunkt mødte vi dog en mindre buk, men trods min efterhånden opbyggede ivrighed for at få en buk med hjem, vakte den dog ikke min interesse nok til, at jeg ville betale adskillige pund for en lille gaffelbuk.
Det viste sig dog, at der i det område havde været en hel del skader på nogle nyplantede frugttræer, og derfor ville stakeren meget gerne, at jeg nedlagde den alligevel. For at gøre en lang historie lidt kortere, kan jeg sluttelig fortælle, at det endte med et temmelig langt og svært skud, grænsende til hvor mine evner slog til, men kuglen sad hvor den skulle, og bukken gik ned i knaldet som ved et trylleslag. (…og der er naturligvis ikke tale om en høj kugle, skotter græmmes over kødspild, og jeg havde fået grundige instrukser på at holde kuglen lav, for at minimere risikoen for sådanne grusomheder.)
Imponerende for sådan en lille kaliber tænkte jeg, og kiggede på den meget lille røde prik, der angav indgangshullet. Jeg vendte bukken om på den anden side, men der var ikke gennemskud.
Han havde tidligere fortalt mig, at han havde en bekendt til at genlade for ham, så jeg spurgte forsigtigt til, om han viste hvilket projektil, de var blevet udstyret med. Det viste han dog godt, og til min store overraskelse fortalte han mig, at det var en 58 grains V-Max.
Jeg delagtiggjorde han i min undren over kuglevalget, og fortalte han, jeg udelukkende ville bruge sådan et varmintprojektil til rævejagt eller lignede derhjemme. Han fortalte, at han havde skudt utallige dyr med denne kugle, alt fra harer til sika- og kronvildt, og med meget godt resultat og meget minimalt kødspild (Harer skød han dog kun i hovedet).
Derudover fortale han mig, at dens kraftige ekspansion gav en god sikkerhedsmargen, hvis det var en vanskeligt skud, og kuglen ikke blev placeret helt som den skulle. Ydermere var der heller ingen risiko for, at kuglen røg gennem køllerne ved et brinkskud.
Ja, ja… det er svært at sætte spørgsmålstegn ved argumenterne fra en mand, der lever af at jage og videresælge vildtkød, og som formodentlig skyder flere stykker vildt om året, end den generelle danske jæger får nedlagt i en livstid. Han ville dog godt give mig ret i, at sweissporet blev noget minimeret som følge af det manglende gennemskud, men han holdte dog stadig på, at der var bedre at bevare energien fra kuglen i dyret, og ikke spilde den på den anden side til ingen nytte.
Allersidst på ugen, ja faktisk den sidste aften, stødte vi dog en god buk lidt før solnedgang. Der var dog ingen mulighed for at komme til skud på den under dens vilde flugt, så jeg nøjes med at sende længselsfulde tanker efter den, og bande indvendigt over mit uheld, mens den forsvandt ind mellem træerne.
Mens mørket var ved at falde på, og jeg efterhånden havde opgivet alt håb omkring at få en buk med hjem denne sidste aften, var der dog en enkelt lysning, som stakeren syntes vi skulle gennemse på tilbagevejen. Jeg gik lydigt bag ham med svejet ryg, og bandede stadig indvendigt over den buk vi havde misset tidligere.
”Big buk! – goddammit big buk!” kom de pludseligt viskende fra ham. Op med skydestokken, riflen godt placeret i v´et, og i anslag mod skulderen, men hvor hel…. var den buk. Jeg skruende ned for forstørrelsen på kikkerten for at få det maksimale lys gennem den, men jeg kunne simpelthen ikke finde den buk. Stakeren viste godt, at hans sigtekikkerts formåen var på den yderste grænse, og gennem hans Zeiss 8x56 forsøgte han bedste muligt at vejlede mig til at finde bukken i sigtekikkerten ved hjælp pejlinger fra markante grene og stubbe i lysningen.
”Hov, der var den!” men hold op hvor var der mørkt, jeg kunne udelukkende se et sløret omrids af dyret, og hvorvidt det var en god buk eller ej, eller for den sags skyld overhovedet en buk, havde jeg ingen jordisk chance for at se.
Jeg burde nok have sænket riflen, og erklæret at det var for mørkt til at foretage et sikkert skud, men jeg indrømmer blankt, at mit begær for at få en buk med hjem den aften, overvandt min sunde fornuft, der fortalte mig, at der var alt for stor risiko for en anskydning.
Kuglen blev sluppet… Jeg kunne tydeligt høre kugleslaget, og bukken stak krumrygget i løb, men forsvandt bag et træ efter en lille løbetur på 50-70 meter. Kuglen var placeret lidt for langt tilbage, men bukken lagde fredeligt forendt, da jeg efter lidt søgen bukkede mig ned over den. Endnu engang havde den lille 58 grains kugle bevist sit værd.
Nu ville jeg rigtig gerne kunne skrive, at det var en ”Goddammit big buk!”, men selv skottiske stakere har problemer med at se, når solen har begravet sig under horisonten, så jeg måtte ”nøjes” med at slæbe en forholdsvis gennemsnitlig seksender ned til bilen.
Hov ja… Jeg nedlagde også en ræv i løbet af ugen. I øvrigt et skud gennem godt med græs, men heller ikke her svigtede kuglen, ræven væltede blot på stedet, med en lille rød prik på brystet som eneste synlige skavank.
Det var en lang historie for at fortælle om min overraskelse over varmintkuglens præstation, men måske er det bare mig, der har fokuseret for ensidigt på kuglens restvægt og gennemskudsevne, og ikke været særlig åben for andre alternativer…
I skal lige have et billede af en utrolig flot buk, der blev skud i det samme område blot ugen forinden...
[center]![[Image: IMG_0170-lille.jpg?t=1185868148]](http://img.photobucket.com/albums/v482/MIDJ/IMG_0170-lille.jpg?t=1185868148)
[/center]
Man kan jo blot håbe, at man engang med tiden kunne være så heldig, at møde hans ligemand, men det er jo desværre nok ikke denne kaliber, der går flest af på dusinet.
Michael
___________________________________________________________________
"Med stor tvivl kommer stor forståelse, med ringe tvivl ringe forståelse."
Det der derimod var interessant, var hans kuglevalg.
Jeg havde en uge derovre i forvejen, hvor mig og fruen kørte lidt rundt og smagte på det lokale hjemmebrand, samt nød det flotte landskab. Derfor havde jeg ikke selv riffel med, og lånte hans egen riffel, som han normalt brugte til det meste.
Riflen var en Sako 75 med rustfri pibe, syntetisk skæfte og en S&B 4-16x50 der naturligvis var monteret i Sakos egen optilock montage. Derudover var den også udstyret med lyddæmper, og et par Harris bipods, så der var bestemt ikke meget at pege fingre af, dejligt sæt.
Kaliberen han brugte kom noget bag på mig, jeg er naturligvis bekendt med stakernes forkærlighed for mindre kalibere, men at det var en 6 mm pps jeg fik i hænderne, kom dog lidt bag på mig.
Jeg har kun hørt meget lidt om kaliberen, hvilket hovedsagligt har gået på, at det skulle være en kaliber, med et meget stort præcisionspotentiale.
Det skal siges, at han ofte også brugte den til kronvildtet, men der oplyste han mig, at man skulle passe på med skud på næsebenet (mellem øjnene var dog fint), og ligeledes skud på skulderbladet, da kuglen ikke altid ville trænge igennem.
Godt så… han om det, men til råvildtet var det da en fin kaliber tænkte jeg.
Ugen gik med endeløse vandreture i det flotte landskab, men de skotske bukke havde øjensynligt ikke tænkt at overgive sig sådan bare lige.
[center]
[/center]På et tidspunkt mødte vi dog en mindre buk, men trods min efterhånden opbyggede ivrighed for at få en buk med hjem, vakte den dog ikke min interesse nok til, at jeg ville betale adskillige pund for en lille gaffelbuk.
Det viste sig dog, at der i det område havde været en hel del skader på nogle nyplantede frugttræer, og derfor ville stakeren meget gerne, at jeg nedlagde den alligevel. For at gøre en lang historie lidt kortere, kan jeg sluttelig fortælle, at det endte med et temmelig langt og svært skud, grænsende til hvor mine evner slog til, men kuglen sad hvor den skulle, og bukken gik ned i knaldet som ved et trylleslag. (…og der er naturligvis ikke tale om en høj kugle, skotter græmmes over kødspild, og jeg havde fået grundige instrukser på at holde kuglen lav, for at minimere risikoen for sådanne grusomheder.)
Imponerende for sådan en lille kaliber tænkte jeg, og kiggede på den meget lille røde prik, der angav indgangshullet. Jeg vendte bukken om på den anden side, men der var ikke gennemskud.
Han havde tidligere fortalt mig, at han havde en bekendt til at genlade for ham, så jeg spurgte forsigtigt til, om han viste hvilket projektil, de var blevet udstyret med. Det viste han dog godt, og til min store overraskelse fortalte han mig, at det var en 58 grains V-Max.
Jeg delagtiggjorde han i min undren over kuglevalget, og fortalte han, jeg udelukkende ville bruge sådan et varmintprojektil til rævejagt eller lignede derhjemme. Han fortalte, at han havde skudt utallige dyr med denne kugle, alt fra harer til sika- og kronvildt, og med meget godt resultat og meget minimalt kødspild (Harer skød han dog kun i hovedet).
Derudover fortale han mig, at dens kraftige ekspansion gav en god sikkerhedsmargen, hvis det var en vanskeligt skud, og kuglen ikke blev placeret helt som den skulle. Ydermere var der heller ingen risiko for, at kuglen røg gennem køllerne ved et brinkskud.
Ja, ja… det er svært at sætte spørgsmålstegn ved argumenterne fra en mand, der lever af at jage og videresælge vildtkød, og som formodentlig skyder flere stykker vildt om året, end den generelle danske jæger får nedlagt i en livstid. Han ville dog godt give mig ret i, at sweissporet blev noget minimeret som følge af det manglende gennemskud, men han holdte dog stadig på, at der var bedre at bevare energien fra kuglen i dyret, og ikke spilde den på den anden side til ingen nytte.
Allersidst på ugen, ja faktisk den sidste aften, stødte vi dog en god buk lidt før solnedgang. Der var dog ingen mulighed for at komme til skud på den under dens vilde flugt, så jeg nøjes med at sende længselsfulde tanker efter den, og bande indvendigt over mit uheld, mens den forsvandt ind mellem træerne.
Mens mørket var ved at falde på, og jeg efterhånden havde opgivet alt håb omkring at få en buk med hjem denne sidste aften, var der dog en enkelt lysning, som stakeren syntes vi skulle gennemse på tilbagevejen. Jeg gik lydigt bag ham med svejet ryg, og bandede stadig indvendigt over den buk vi havde misset tidligere.
”Big buk! – goddammit big buk!” kom de pludseligt viskende fra ham. Op med skydestokken, riflen godt placeret i v´et, og i anslag mod skulderen, men hvor hel…. var den buk. Jeg skruende ned for forstørrelsen på kikkerten for at få det maksimale lys gennem den, men jeg kunne simpelthen ikke finde den buk. Stakeren viste godt, at hans sigtekikkerts formåen var på den yderste grænse, og gennem hans Zeiss 8x56 forsøgte han bedste muligt at vejlede mig til at finde bukken i sigtekikkerten ved hjælp pejlinger fra markante grene og stubbe i lysningen.
”Hov, der var den!” men hold op hvor var der mørkt, jeg kunne udelukkende se et sløret omrids af dyret, og hvorvidt det var en god buk eller ej, eller for den sags skyld overhovedet en buk, havde jeg ingen jordisk chance for at se.
Jeg burde nok have sænket riflen, og erklæret at det var for mørkt til at foretage et sikkert skud, men jeg indrømmer blankt, at mit begær for at få en buk med hjem den aften, overvandt min sunde fornuft, der fortalte mig, at der var alt for stor risiko for en anskydning.
Kuglen blev sluppet… Jeg kunne tydeligt høre kugleslaget, og bukken stak krumrygget i løb, men forsvandt bag et træ efter en lille løbetur på 50-70 meter. Kuglen var placeret lidt for langt tilbage, men bukken lagde fredeligt forendt, da jeg efter lidt søgen bukkede mig ned over den. Endnu engang havde den lille 58 grains kugle bevist sit værd.
Nu ville jeg rigtig gerne kunne skrive, at det var en ”Goddammit big buk!”, men selv skottiske stakere har problemer med at se, når solen har begravet sig under horisonten, så jeg måtte ”nøjes” med at slæbe en forholdsvis gennemsnitlig seksender ned til bilen.
Hov ja… Jeg nedlagde også en ræv i løbet af ugen. I øvrigt et skud gennem godt med græs, men heller ikke her svigtede kuglen, ræven væltede blot på stedet, med en lille rød prik på brystet som eneste synlige skavank.
Det var en lang historie for at fortælle om min overraskelse over varmintkuglens præstation, men måske er det bare mig, der har fokuseret for ensidigt på kuglens restvægt og gennemskudsevne, og ikke været særlig åben for andre alternativer…
I skal lige have et billede af en utrolig flot buk, der blev skud i det samme område blot ugen forinden...
[center]
[/center]Man kan jo blot håbe, at man engang med tiden kunne være så heldig, at møde hans ligemand, men det er jo desværre nok ikke denne kaliber, der går flest af på dusinet.
Michael
___________________________________________________________________
"Med stor tvivl kommer stor forståelse, med ringe tvivl ringe forståelse."
___________________________________________________________________
"Med stor tvivl kommer stor forståelse, med ringe tvivl ringe forståelse."
"Med stor tvivl kommer stor forståelse, med ringe tvivl ringe forståelse."
]