Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Varmintjagt i Tyskland
#1
En jagtkammerat og jeg var her i begyndelsen af august en tur i Tyskland for at komme på lidt jagt.
Vi kender en flink tysker hvor vi kommer et par gange om året og ham bor vi hos når vi er på drivjagt.
Vi ankom en torsdag aften og ville egentlig have været ude og sidde lidt efter svin, men da det regnede så blev vi hjemme i køkkenet og snakkede med familien i stedet. Næste morgen stod det fortsat ned i stænger, så det var svært at komme ud af campingvognen. Ja faktisk blev det kun til en gammelmandstissetur og så hurtigt ind igen.[|)]
Samme aften trak vi lod om hvor vi skulle sidde og min kammerat kom hen til en majsmark hvor der var gode chancer for at der var vildsvin.
Jeg kom hen til en lukket kansel med 4 små skydeskår. Den lå lige ved en kanal som er grænsen til naboreviret. Vejret var blevet rigtig fint og solen skinnede.
Jeg havde min buttolo i lommen og da jeg kunne se et stykke råvildt lange inde på naboreviret prøvede jeg med et par piv. Dyret reagerede med at løfte hovedet og begyndte at bevæge sig i min retning.
Problemet var at der var majs på den anden side af kanalen, men i løbet af 20 minutter havde bukken, for det måtte det være, bevæget sig tværs igennem majsmarken. Jeg kunne fra min plads i tårnet se hvor bukken fejede majsstænglerne efterhånden som den arbejdede sig tættere på mig. Jeg havde endnu ikke haft mulighed for at bedømme om bukken var afskudsbar. Lovende 6 endere fra 1 til 4-5 år må nemlig ikke skydes. Til gengæld skyder vi alle uregelmæssige bukke og spidsbukke.

Da jeg kan se at bukken snart kommer ud af majsen direkte foran mig, begynder jag at ryste lidt på hænderne og pludselig står hen der på den anden side af kanalen med majsblade hængende fra begge stænger. Og hvilken buk...[:0]Store tykke rosenkranse og en tyk kort hals.
Da han er på den forkerte side af grænsen må jeg jo ikke skyde til ham og beslutter i stedet at tage et billede. Afstanden er jo kun 30 meter så jeg tænder kameraet.
Nu har bukkefeberen imidlertid fået tag i mig og jeg er ude af stand til at tage et skarpt billede og jeg må opgive.
Bukken bevæger sig hen langs kanten på den anden side og jeg skælder mig selv ud - for pokker da - det er jo "bare" en buk og terapien hjælper. Pludselig uden varsel springer bukken over kanalen og går nu 60 meter fra mig i retning af en rugmark der ikke er høstet.

Her foran busken kom han over:[Image: P8030142.jpg]

Jeg forsøger at få stop på ham med et fløjt, men mine læber er tørre og det lyder bare som den sidste luft der kommer ud af en luftmadras.
Bukken skal kun passere en markvej inden han forsvinder ind i rugmarken og i stedet giver jeg et brøl fra mig. Bukken stopper og strækker hals og jeg får placeret en god kugle. Han løber 20 meter og forender i rugmarken.
Pyh ha, det var spændende og mit hjerte sagtnede farten over nogen minutter mens jeg spolede båndet tilbage et par gange og ventede lidt inden jeg gik ned og hentede bukken.
Der lå han - den største buk jeg nogensinde har skudt - jeg er glad[Smile]og jeg sidder lidt og fordøjer det hele.
[Image: Buk-1.jpg]

Jeg slæber nu bukken hen til tårnet og brækker ham. Riflen stod oppe i tårnet og ventede, men midt under brækningen får jeg øje på en ræv der nusser rundet på den anden side af hegnet. Den er godt 100 meter ude og jeg beslutter at prøve om jeg kan komme op i tårnet igen. Missionen lykkes og jeg får skudt ræven. Ræven bliver liggende og må lige vente til jeg er færdig med at brække bukken.
Da jeg er færdig henter jeg ræven hen for foden af tårnet og sætter mig op igen.
10 minutter senere ser jeg pludselig en ny ræv der snuser rundt der hvor jeg lige har skudt dens bror. Osse denne ræv må bide i græsset og jeg kan næsten ikke fatte mit held - 2 ræve på en aften.
[Image: Rv-1og2.jpg]

Jeg ved at min tyske ven gerne vil af med rævene. Han havde fortalt at han havde skudt 11 i løbet af juli måned og selv da jeg havde skudt de 2 fik jeg øje på 2 mere der legede rundt ovre på den anden side af kanalen. Hvilket rævemekka.

Næste morgen gik det løs igen og denne gang var det min kammerat der skød en ræv.[^]
Senere samme dag gik landmændene igang med at høste en rapamark lige uden for huset, så vi smed riverne ( vi hjalp med at vende hø) og greb riflerne i stedet. Vi fordelte os rundt om rapsen i forhold til vinden og lige foran en af de 3 mejetærskere kom der en mårhund lige imod mig. Jeg ventede lidt til den var nået lidt til siden i forhold til mejetærskeren og fik skudt mårhunden lidt bagligt. Det var min første mårhund, men lidt efter kom der en til og nu var heldet brugt op.[xx(]
Jeg bragede 2 skud forbi og mårhunden ændrede kurs ned mod 2 andre skytter der osse bragede 2 skud forbi. Det er sgu svært når de løber zigzag imellem stubbene.
[Image: Mrhund.jpg]
Samme aften bragte ingenting ud over en fantastisk flot solnedgang, men jeg var egentlig osse svært tilfreds med mit jagtheld på denne tur. Jo for pokker da - vores jagtvært skød 2 ræve fra det samme tårn som jeg havde skudt mine 2 ræve fra og selv da sad de 2 rævehvalpe på den anden side af kanalen og kiggede på.
Næste morgen var sidste chance inden vi skulle hjem, men Diana havde mere i posen til mig. Lige inden det var tid til at tage hjen og spise morgen mad, kom en ræv listende, men en Noslerkugle stoppede al videre livstegn fra den ræv.
[Image: Rv-3.jpg]
En super oplevelses weekend var til ende og værten var yderst tilfreds med 6 ræve og en mårhund til konkurancen om at få rovvildtpokalen i hus.
Jeg må derned igen til november....[:p][:p][:p]

--
mvh M@X.
DRALF champion 2005.
The first one ever.
Det vigtigste er at jægeren sidder der hvor han skal.
[Image: IMG_0425.jpg?t=1164731341]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#2
Det var en spændende fortælling med gode billeder til!

Lad os få nogle flere fortællinger af den slags...

[Image: skelet025.gif]

Wildcatters does have more fun...

Et æble om dagen holder Doktoren væk...
Hvis du kan ramme mig!

Dr. Strangelove


Wildcatters does have more fun...

Dr. Strangelove
Svar
#3
Flot buk stort tillykke,
KR
If you pay with penuts.

You only get monkeys
Svar
#4
kanonjagt !!!!!!!

ps. blev bukken væsentlig større mens rullestolen drønede gennem luften ?

mvh
Strom
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#5
God lille historie - jeg kunne næsten se situationerne for mit indre blik - og følelsen af spænding... [Wink]
Bukken ligner noget i retning sølv - men hvad vejer en tysk buk [?][Wink]
Er selv lidt depri efter en resultatløs tur til Sverige... men oplevede da at se 2 søer med 9 smågrise i en times tid...

[Image: topp_sommar.gif]
Svar
#6
Tilykke M@X
Ræven og mårhunden ser lidt trætte ud!
Var det Nosler Participation du skød med?
"Once upon a time in the West"
Svar
#7
Tillykke med den flotte buk M@X !

Citat:quote:

Var det Nosler Participation du skød med?


Kuglerne har da deltaget med et hvis engagement [Big Grin][:I]

Mvh
Karsten
Svar
#8
Tillykke med den flotte buk
Det lyder til at have været en rigtig spændende tur

[Image: dralflogoKim1.jpg]
Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Svar
#9
[:p]

Det ER altså sjovere at skyde sådan en gammel fanden! Tillykke med den!

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#10
Virkelig fin historie. Næsten som at være der selv. Tillykke med den vellykkede tur.

Det er rart når mulighederne for at komme til skud er så mange, at man føler man bliver mere rutineret undervejs. I DK og her er det jo mere reglen med kun en enkelt mulighed af gangen.

Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by WSM

Tilykke M@X
Ræven og mårhunden ser lidt trætte ud!
Var det Nosler Participation du skød med?



Ræve har kun tyndt skin. De 2 første blev ramt af 225 gr. kobber fra en 35 Whelen.Den ene blev skudt på langs og der var gennemskud.[^]
Bukken skød jeg på om morgenen og så kom den igen om aftnen og blev ramt[Wink]
Den sidste ræv og mårhunden fik en Participation (det er en lokal kugle)fra en 6,5-Træls.[^] Dakota strikes again....

--
mvh M@X.
DRALF champion 2005.
The first one ever.
Det vigtigste er at jægeren sidder der hvor han skal.
[Image: IMG_0425.jpg?t=1164731341]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)