Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Juleræset overstået....nu venter vi på gæsterne..
#1
Og næste år til jul skal vi have....

Var en tur på ret fantastisk riffeljagt i går eftermiddags.
Var inviteret på det lokale gods, som har over 200 ektar prima riffeljagt med kuperet brakterræn og mange småsøer, skove og remiser.

Sad hele den sidste halve time inden solnedgang og betragtede en returbuk med fin opsats. Parolen var vi ikke måtte skyde bukke, hvis vi kunne undgå det - så han fik lov at gå. Var ellers blevet placeret i et tårn, hvor to afskydningsmodne gammelråer gik, som jagtherren gerne ville have skudt væk - desværre kom de ikke frem. Til gengæld fik jeg rigelig oplevelser med returbukken. Grå om snuden, pæn opsats - på trods af det var den 22/12 og pæn brun pels... Pladsens abdicerende konge havde formentlig sin sidste storhedstid i går....
I dag gik vi så og gjorde rent i huset og gjorde klar til julegæsterne, der skal komme i morgen. De sidste indkøb blev klaret og storskraldet blev sorteret i sække og kørt væk. Kl. 14, da vi var færsige og havde spist en hyggelig frokost siger konen så, om ikke jeg lige skulle nå en lille tur med riflen inden solnedgang?
Sad en kort stund og overvejede, inden jeg skiftede til jagttøjet og tog riflen med ud i bilen og kørte til det nærliggende revir.
Ankommet til stedet, kom der to pensionister, som havde travet rundt i terrænet og plukket gran... super fedt![xx(]
Nå, men vejret var godt, og solen skinnede... så den sidste time inden solnedgang oven på juleræset skulle ikke spoleres af den grund. Jeg listede på plads på en bakketop med god kuglefang rundt om og gav miv til at vente.... Efter 5 minutter pippede fuglene lidt mere intensivt end de plejer - noget der normalt antyder, der er noget i gære... Imidlertid var det i vindsiden, så hvis der var noget, var de utvivlsomt flygtet forlængst, da det skulle lige igennem min duftfane i vindretningen, så jeg lod som ingenting... kunne alligevel ikke se noget for en flok gyveler, der tog min udsigt til højre.
Da jeg havde siddet et kvarters tid mere, havde jeg behov for at rette benene lidt ud. Røveren og det højre ben sov pga. en uhensigtsmæssig siddestilling, så jeg trillede lige rundt på knæene og rettede bene ud, lagde skydestokken og rejste mig op.
Med riflen i højre hånd kiggede jeg mod højre. Der var intet at se. Overvejede, om jeg ikke havde lidt bedre skjul i gyvelerne til højre, i tilfælde af der skulle komme et dyr ned af skrænten ude på 50 meters afstand - eller måske rundt om søen til venstre?

Gik 3 skridt til højre hen mod gyvelerne. Det blev så for meget for den smalrå, der lå i gyvelerne til højre, som formentlig var blevet stoppet af af min fært... Jeg opdagede hende ikke før end hun satte afsted i 5 hurtige spring gennem gyvelerne. Riflen røg til skulderen. En hvid bagdel hoppede over krydset i kikkerten.
30 meter henne standese hun for at se hvad det var for en underlig busk, der havde rejst sig op... (3D camotøj er ret fantastisk!)
Med siden il stod hun og kiggede, med hals og skulder blottet bag ved det lave birketræ. Havde hende på krydset i nogle sekunder, inden jeg vurderede skuddet var sikkert. Jeg slap kuglen og hun lagde sig øjeblikkeligt og var død på stedet.
Hun var hurtigt brækket og båret tilbage til bilen.
På vej hjem mødte jeg konen. Hun var på vej ud på gåtur med hunden... hun spurgte lettere desorienteret om jeg havde glemt noget?? Når jeg kom så hurtigt tilbage igen...?
Næ, jeg havde såmænd ikke glemt noget... det havde bare været en hurtig jagt.[Smile]
Inden solnedgang var dyret parteret.... Kød og bendele simrer nu i gryden til i morgen... Julesovsen skal laves på en GOD fond![:p]

Til alle Jer på VTF... hav en glædelig jul i morgen... I skal sikkert allesammen have and.... (Jeg er dødmisundelig!!![B)])
... vi skal have dyreryg... Konens familie er ikke forvænt med vildt og konen er ikke vild med andesteg..... så jeg har ladet mig overtale... men til næste år... DER SKAL VI HAVE AND![^]

.....nu også ejer af en 9,3x62 :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar
#2
Det var da en rigtig god julehistorie ran, der manglede kun en lille smule julemand[Big Grin]
Med hensyn til middagen, så lider jeg med dig[:I] her står den på and, det synes jeg nu en gang hører sig til juleaften[^] men hver sin smag
Men en rigtig glædelig jul, til dig og alle andre her på VTF

petoni

"One shot--one kill"
Per Tolstrup Nielsen  
Svar
#3
Hej ran
Tilykke med dyret.
Vi skal også have råvildt i morgen, sammen med frikadeller og alt det andet der nu engang hører til.

I Ønskes alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Mvh
Sneppen
Mvh
Sneppen
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)