Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Første styk vildt i 2008
#1
Det nye år var netop startet og ikke mere end et kvarter gammelt, vi (Fru Larsen og Balder, min ruhår) var ude og kigge på fyrværkeriet fra alle naboerne, da vi hører noget pusle i det levende hegn langs vores vej. Da jeg får fumlet magliten frem og tændt den, kan vi se en sneppe vandre rundt blot et par meter væk. Den reagerer ikke ved at flyve men prøver at gå væk, og så er der jo noget galt og hunden slippes. Sneppen indfanges af Balder og han afleverer den skånsomt, det viser sig at der er et lag is på begge vinger, så jeg vælger at tage den med til vores stald, og lægger den til optøning i noget halm i håb om at det kun var et uheld at den havde is på vingerne. I morges da jeg kiggede til den, var den friskere men kunne ikke flyve, og da jeg så kiggede nærmere, blødte den fra undersiden af vingen og ud af munden(anskydning?). Et stykke af vingen var ligeledes fjerløst, så den blev aflivet da jeg ikke havde lyst til at lade den sidde og dø langsomt i kulden, da jeg ville have haft lukket den ud igen. Efter at jeg er kommet her til Vestjylland, har jeg oplevet flere snepper end nogensinde tidligere, og visse dage er det helt vildt hvad der kan være af de små vævre fyre på vores 6 hektar mose, eng og krat.

[Image: 2007_1006surehanne0008-copy.jpg]

Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead
Great Dane

Svar
#2
Det var selvfølgelig en lidt trist indledning af jagtåret, men godt du fik afsluttet fuglens lidelser.

Jeg er kommet i besiddelse af et lille kompendium om behandling af vilde fugle. Forfatteren skriver meget kategorisk: "Har fuglen brækket en vinge, et ben eller næbet, så afliv den med det samme. De få man kan få til at vokse sammen berettiger ikke de forgæves lidelser hos de mange der dør en langsom og pinefuld død". Det er jo en god tommelfingerregel at have i den slags tilfælde.

Jeg har ellers hørt fra flere sider, at efteråret 2007 har været et helt forrygende sneppeår i vestjylland. Det er en fantastisk spændende og stemningsfuld jagt, så jeg er grøn af misundelse.

Godt nytår fra det kolde nord.

Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#3
Nu jager jeg normalt ikke i Vestjylland så jeg kender ikke helt normen for snepper derovre. Men jeg så en del og skød en enkelt her i efteråret på en jagt lidt nord for Varde. Spændende og smukke fugle iøvrigt.

Umiddelbart troede jeg at der havde været sneppefald - men måske var der bare specielt mange i 2007/08. Så måske er der noget om det.

Ps: GD sneppe nedlagt med Ruhår give det ret til at beholde penselfjererne?

Mvh Thomas
Mvh Thomas
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)