Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Nogen kommentarer til Voere rifler
#1
Hej Gruppe

Jeg har set en annonce på en brugt Voere 6,5*55 som der lige er plads til i mit våbenskab.[Big Grin]

Jeg må tilstå at jeg ikke rigtig kender til Voere rifler. Hvad kan de sammenlignes med kvalitetsmæssigt - SAKO, TIKKA, Steyer eller??

Er der nogen som ved at der er specielle Voere modeller man skal være opmærksom på godt/skidt?

Mvh.

Jørgen
Svar
#2
Citat:quote:

Originally posted by jsc

Hej Gruppe

Jeg har set en annonce på en brugt Voere 6,5*55 som der lige er plads til i mit våbenskab.[Big Grin]



Hej Jørgen.

Hvilken model er der tale om?

Er det en af de modeller der er bygget på et 98 system, eller er det en Titan.

Med jægerhilsen

375ras

Rigtige autister har deres eget kaliber
Svar
#3
Hej Ras

Jeg har set annoncer for et par stykker, en Titan og en 2175. 2175 er ifølge Voeres hjemmeside gået ud af produktion....

Mvh.

Jørgen
Svar
#4
Vedr Voere
Der findes grundlæggende 3 typer Voere
1 Den vesttyske Voere TitanI og voere titanII, som begge er af god kvalitet.(firmaet lukket omkring 1990)
2 Østrigsk Voere Kufstein, som gennem tiden har lavet mange rifler baseret på m98 låse, med nye piber, nye skæfter og for de sene modeller aftræk med kolbehalssikring (Nydelige ombyggede mauserrifler , hvis man er til den slags) Firmaet eksistere stadig og har forskellige riffelprojekter kørende, som såvidt vides ikke sælges i dk
3 Voere titan 6, som er et sammenarbejde med den tidligere ejer af vesttysk voere og det østrigske voere bla. Riflen er bygget med en alulås og et billigt italiensk skæfte, og restlageret af mausers piber fra deres model 94. En riffel som kortvarigt blev solgt til en billig pris, med et extra løb. Riflen har haft svært ved at opnå en positiv kritik ved tests i de forskellige nordiske jagtblade

jbn
Svar
#5
Hej Ignorant

Tak for din tilbagemelding, det var lige hvad jeg søgte. Jeg er nemlig ikke på udkik efter en riffel der bygger på en gammel M98 lås.

Med venlig hilsen

Jørgen
Svar
#6
Jeg havde engang en "rigtig" Voere Titan II i 6,5x55. Super præcis riffel i super kvalitet. Meget blød låsegang: En af de få rifler der selv lukker bundstykket, når man vender bunden i vejret på den.
Svar
#7
Jeg havde en Titan II fuldskæftet, for en del år siden. Meget fin låsegang. Temmeligt ringe præcision (efter min mening) lækker låsegang både med og uden patron. På bane kunne jeg med den riffel få 4 skud i den løbende elg på en passage (ca. 4,5sek) Det kan jeg ikke med min Sako, eller nogen anden riffel jeg siden har skudt med. Den lukker, som sagt andetsteds, selv bundstykket i, når det køres frem.
Men jeg solgte den fordi: 1. den havde tilbøjelighed til at gå af i utide. (hvilket kunne skyldes at aftrækket var stillet for fint)
2. den var for upræcis.

Niels

A man can never have too much red wine, too many books, or too much ammunition. -
R. Kipling
Svar
#8
Niels, du mener selvfølgelig at du første fiksede aftrækket og SÅ solgte du den!
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)