Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Skæftning af Rex Ibargun cal. 20
#1
Den store flinke dansker gav startskuddet til denne føljeton. Her kommer så 1. afsnit.
Om skyderen:
Haglbøssen er købt hos en landmand, der reagerede på min annonce i guloggratis, hvor jeg søgte efter en cal. 20 s/s til renovering. Der var tale om en Rex Ibargun cal.20, og den var bedre en forventet. Næsten ikke brugt, men dårligt vedligeholdt udvendig med en del overfladerust på løbene. Den går stramt i låsen og er uden antydning af slør eller anden slid.Skæftet var dårligt forarbejdet og lavet i hast formodentlig for at nedbringe produktionsomkostningerne. Træet var af ukendt oprindelse og kraftigt rødbejdset under en lakering. Prisen var 1000kr, hvilket med min dagsorden var ok.
Om det indkøbte skæftetræ:
Skæftetræet er som tidligere nævnt californisk valnød og er købt hos Northcoast Hardwood via Ebay. Prisen var 1000,- incl. transport fra USA. Stykket levede fint op til den billedserie, jeg havde valgt det ud fra.I annoncerne oplyses bl.a. stykkets størrelse og tørretid. Ofte kan man købe stykker, der ikke har tørret mere end 1 måned De er så noget billigere. Jeg har ikke endnu haft mod på (eller tid til) at købe et friskskovet stykke. I firmaets Ebayannonce fristes ellers med en lille bog, der guider én igennem tørringsprocessen.
[Image: DSC00224.jpg]
Opmåling af største tykkelse og tilpasning med maskiner:
Inden jeg gik i gang med placering af skæftetegning på træet, foretog jeg en opmåling af det gamle skæfte, hvor jeg ved hjælp af en skydelære fastslog største tykkelse incl. skæftepuden. Træet var noget tykkere end denne største tykkelse, så skæftestykket blev slanket med båndsaven. Bruger du en båndsav skal det være med en trimmet klinge!Er den ikke skarp, og er der ikke ordentlig udlæg på tænderne, kommer båndsaven i vanskeligheder.Respekt for californisk valnød.Hold ligeledes øje med, hvis du bruger et land at køre op mod,at klingen ikke render skævt og vandrer indenfor det mål, du skal bruge.
Efter båndsaven blev træet sendt gennem tykkelseshøvlen og høvlet ned til største tykkelse + et par millimeter overmål.Ved brug af tykkelseshøvl sikrer man sig, at begge bredflader er paralelle, hvilket er af stor betydning for senere opmåling.
Placering af skæftetegningen:
Der dukkede ingen ubehagelige overraskelser op, da jeg fjernede materiale, og jeg var nu klar til at placere skæftet på stykket. At placere et skæfte rigtigt er en balance mellem at få de bedste partier åretegning med, at komme udenom evt. sølle steder og at få et godt løb af årerne. Jeg brugte bare det gamle skæfte og placerede det forskellige steder. Den bedste måde at finde den rette placering er, at overføre det gamle skæftes profil til karton og så klippe skæftet ud som et hul. Dette skæftehul kan så flyttes rundt og har den fordel, at man meget klart kan se det nye skæfte for sig. Det hele vil selvfølgelig ændre sig, når man først begynder at forme skæftet.Det kan man faktisk også tænke ind, bl.a. ved at studere åreløbet i endetræet.
[Image: DSC00230.jpg]
Udsavning af skæfteprofil:
Efter mit bedste bud på skæfteplacering blev der tegnet, og skæftet blev savet ud på båndsaven. Efter båndsaven brugte jeg en stor rondelpudser til at pudse mig ind til en ret præcis kopiering af det gamle skæfte (med et lille overmål) Bruger du en sådan(fantastisk) pudser er det vigtigt, at du bruger tid på at få pudsevinklen så tæt på præcis 90 grader som muligt. Ellers kan du senere løbe ind i problemer med opmåling og afsætning af mål. Vinklerne bliver skæve.
Centerlinie med stregmålsridse:
Med stregmålsridse afsættes en centerlinie hele vejen rundt på skæftet. Min linie er trukket 6 m.m. til højre for at give ekstra materiale til kindpuden på venstre side. Denne linie er meget vigtig i arbejdet, der venter. Den skal bl.a styre, at du får monteret baskulen korrekt i vinkel sideværts.
[Image: DSC00284.jpg]
Jeg er nu klar til at opmåle til de indvendige dele i skæftet. Jeg har planer om at fræse så meget materiale væk som muligt, inden jeg går i gang med billedskærerjern m.m.
Svar
#2
Hej Walnut,

Jeg glæder mig til at følge dit projekt, men jeg bliver ganske rundtosset, når jeg skal danne mig et overblik over dine enorme billeder[:o)]

Det ville være super hvis du brugte 5 minutter på at lave dem lidt mindre. Tråden bliver langt bedre af det.

Knæk og bræk
Flemming
Knæk og bræk
Flemming
Svar
#3
Trylle, trylle... billedfeen har været inde og pille lidt.

Superinteressant projekt!

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#4
Citat:quote:

Originally posted by Høgh

Trylle, trylle... billedfeen har været inde og pille lidt.

Superinteressant projekt!

[center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Ja den må gerne trylle noget mere. De er stadig for brede [Wink]

Jeg glæder mig også til at se Walnut trylle [^]

JPL
JPL
Svar
#5
Høj puls!Jeg kan ligeså godt springe ud og tilstå, at jeg ikke er så skrap til det her med billeder op og ned i størrelse m.m.
Jeg har selvfølgelig som mange andre en søn, der kan en masse.Jeg er også modtagelige for gode råd, hvis de ikke er for tekniske. Jeg skrev også starten på Rex Ibargun historien inde i min forespørgsel: "Interesse for et nyt projekt". Alligevel poppede den nok så frækt op på forsiden og fik sit eget liv.
Mvh Walnut
Svar
#6
Hej Walnut.

Interassant project.[Smile]

Med hensyn til billedstørrelser kan du på "photobucket" vælge at oploade dine billeder
så størrelsen passer til VTF siden.

Gå ind i (options) ovenover ”gennemse” knappen
Vælg: max image size: 640 x 480

Hilsen
Swift
Svar
#7
Stor tak for oplysningerne.Så slipper jeg måske for den "Bambi på isen" fornemmelse, jeg sad tilbage med efter at have konstateret et kaotisk indlæg.
Svar
#8
[quote]Originally posted by Walnut

Stor tak for oplysningerne.Så slipper jeg måske for den "Bambi på isen" fornemmelse, jeg sad tilbage med efter at have konstateret et kaotisk indlæg.
Kan ikke dy mig for straks at anvende denne nyindvundne viden!
Her skulle så komme billeder af opgaverne, der venter forude.Jeg håber at få lidt tid afsat i weekenden.
[Image: DSC00229.jpg]
[Image: DSC00226.jpg]
Svar
#9
Det gik jo fint. Hvis du så gør det samme med det første indlæg bliver det helt perfekt. Du kan rette i et indlæg ved at klikke på ikonet med en lille blyant på.
Jeg glæder mig meget til at følge processen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar
#10
Walnut,

Det ser jo rigtig godt ud. Jeg glæder mig til at følge udviklingen. Har selv et stykke træ liggende som venter på at blive tilpasset en ældre Husquarna, men det bliver jo fint med en "instruktionsbog" (ud over det Swift allerede har brillieret med) inden jeg går igang med at massakrere noget.

mvh
Hjemmeladeren
Hjemmeladeren

Det er en sej død at blive trådt ihjel af gæs
Svar
#11
Skæfteholder til fræsning
Har d.d. fremstillet dette hjælpeværktøj til fræsning i weekenden. At jeg vil bruge fræser er ikke for at opnå bedre præcision, men først og fremmest for at fjerne materiale hurtigt og let. Skil fræseren har et stort land på undersiden, og jeg har selvfølgelig fremstillet trækonstruktionen for at få mere at køre på.Konstruktionen gør, at jeg kan komme fri af pistolskæftedelen. Med skæftestykket spændt godt fast kan jeg også styre dybden.Jeg har været omhyggelig med opboring til de 4 bræddebolte med vingemøtrikker. Hullerne er boret med de to sidestykker spændt sammen, så jeg har styr på vinklerne. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være og lod fræseren tage en bid. Det gik fint. Risikoen er naturligvis at overskride diverse blyantgrænser! Kræver højt opmærksomhedsniveau. Jeg begynder med at fræse undersiden ud for at give plads til de dele, der går ind i skæftet. Jeg håber så på, at jeg kan tilpasse baskulesamlingen og få tegnet den tunge, hvor sikringsknappen sidder på.
[Image: DSC00296.jpg]
Svar
#12
Fremstilling af skabelon til afsætning af mål.
Nedenstående billede viser det gamle og det forhåbentligt kommende skæfte. Jeg har fremstillet en meget nøjagtig skabelon, der skal sætte grænserne for udfræsningen.For tydelighedens skyld har jeg tapet den på skæftet. Centerlinien bruges nu til at styre i længderetningen(pile).
[Image: DSC00304.jpg]
For at kunne styre arbejdet med dybderne,har jeg tegnet en meget præcis profil af den samlede og sammenspændte baskules mål på siden af skæftet. Det letter også besværet med hele tiden at skulle kalkulere med overmålet.
Tegningen sidder naturligvis på den side, hvor der skal fjernes træ p.g.a. overmålet til skæftepuden i den anden ende.
[Image: DSC00309.jpg]
Skal slås for at få den ønskede tid sammen med skæftet i weekenden!Konen har proklameret, at der skal afsættes tid til at se til båden i Fåborg, og min far har tigget, om at vi skal have et par røde kokke på taskerne. Det med kokkene er selvfølgelig et luksusproblem. Jeg kan så måske få lejlighed til at afprøve den nyskæftede Sauer
Svar
#13
Brug af fræseren.
Så er der fræset! Konen tog selv turen til Fåborg. Jeg har ikke tidligere anvendt denne maskine til skæftning.Efter udfræsning af undersiden regnede jeg med, at jeg kunne få baskulen så tæt på, at jeg måske kunne tegne tungen, der skal indfældes på oversiden. Den gik bare ikke! Jeg har været nødt til at fremstille en skabelon også til oversiden. Den er blevet udmålt og kontrolleret mange gange.Det gamle skæfte ligger hele tiden ved siden af til kontrol.
[Image: DSC00311.jpg]

Jeg fræsede derefter oversiden. Da tungen spidser bagud, brugte jeg sidestyr og valgte et 6m.m. fræsehoved, der kunne række helt til enden. Derefter flyttede jeg på sidestyret og fræsede baner til begge sider.Til sidst kørte jeg med fri hånd! Gør det kun,hvis du accepterer, at du på et splitsekund kan blive nulstillet i dit projekt! At køre fri hånd her, er som at parre sig med en Knæler (insekt). Man ved aldrig, hvornår man får bidt hovedet af under akten! Jeg gjorde det og slap godt igennem.
[Image: DSC00314.jpg]
Efter fræsningen tog jeg fat med rasp, billedskærerjern og en lille grovfil.
[Image: DSC00315.jpg]
Efter at have arbejdet mig tæt på blyantsgrænserne begyndte jeg at tilpasse baskulens tunge foroven. Jeg brugte rådet fra Swift om at sode metallet. Tak Swift det var rigtig godt hele tiden at kunne arbejde målrettet efter trange steder. Forholdsvis hurtig tilpasning og den sidder rigtig tæt og godt nu. Jeg mangler nu en langsommelig tilpasning af de små buler på toppen samt siderne af baskulen inden jeg tager fat på at tilpasse til de indvendige dele.
[Image: DSC00316.jpg]
Svar
#14
Det er sgu da imponerende...

MVH Anders

Jagt og riffelskydning er ikke et spørgsmål om liv eller død, det er væsentligt mere vigtigt!
Jagt og riffelskydning er ikke et spørgsmål om liv eller død, det er væsentligt mere vigtigt!
Svar
#15
Kan nogen hjælpe?
Måske en skæftemager eller en anden kyndig person kigger med her. Jeg er i færd med at tilpasse baskulen til skæftet. I den forbindelse leder jeg hele tiden efter muligheder for at øge træmassen, der er uden om de indvendige våbendele. Selvfølgelig for at øge styrken i skæfteenden. Jeg vurderer lige nu på de to cylindriske udboringer, der løber langs siderne (ved siden af tallene) Jeg kan ikke umiddelbart se nogen anden forklaring på disse to, end at det letter arbejdet med tilpasningen, hvis man kun skal arbejde på en smal kant. Jeg er selvfølgelig obs på, om der er bevægelige dele, der har brug for pladsen, når de arbejder.Jeg kan ikke se dele, der skal bruge pladsen. På billedet kan man få et kig ind i baskulen.
[Image: DSC00321.jpg]
Svar
#16
Er ”de to cylindriske udboringer” som du nævner ikke frigange som giver plads til at de indvendige haner kan spændes?

Prøv at sætte løb og forskæfte på baskulen, og spænd hanerne – så kan du se hvor meget plads de kræver bagud.

Swift
Svar
#17
[quote]Originally posted by Swift

Er ”de to cylindriske udboringer” som du nævner ikke frigange som giver plads til at de indvendige haner kan spændes?

Prøv at sætte løb og forskæfte på baskulen, og spænd hanerne – så kan du se hvor meget plads de kræver bagud.

Swift
Bingo!
Har lige fulgt dit råd om at samle og spænde haner.Straks tittede et par indvendige haner frem og gjorde krav på de små udboringer! De skal ikke bruge al pladsen, men hullerne er en fornuftig løsning, jeg ikke vil ændre på.Det er det, der fint ved et sådan Forum. Til sammen ved vi faktisk en del. Jeg har i øvrigt tænkt på om nogle herinde er i besiddelse af en illustration, der viser baskulens/geværets dele med betegnelser på. Man kan være være i tvivl om terminologien og må somme tider selv finde udtryk, som rimeligt dækker.
Tak for hjælpen
Svar
#18
Arbejdet med tilpasning af baskule til skæfte.
Jeg har i dag haft en times tid med tilpasning.Det er svært at lave den not på oversiden, som baskulens tunge skal ligge i, på en gang.Jeg laver den fra start lidt for kort/lille. Jeg begynder den finere tilpasning med arbejde på notens sider og længde sammen med arbejde på tilretning af de to små buler på toppen af baskulen.Sodning af metaldelene giver et præcist og målrettet arbejde.
[Image: DSC00330.jpg]
Efterhånden som baskulens sidekanter kommer nærmere til skæftet, må jeg en gang imellem rette til i den buede afslutning i den anden ende.Vurderingen af hvor meget der skal tages af her hviler på et skøn af afstanden i buerne på toppen af baskulen.
[Image: DSC00333.jpg]

For at de to små buer kan komme på plads i baskulen er det nødvendigt til sidst at file yderkanten af træbuerne ind i niveau med de lige sidestykker.
[Image: DSC00332.jpg]
Under hele arbejdet er det vigtigt at have styr på, om andre dele end de nævnte dele kan forhindre baskule og skæfte i at nærme sig hinanden!Jeg har denne gang en indvendig fjeder og et par hanedele, som jeg er opmærksom på.

Om den jævnlige opdatering.
Ingen har beklaget sig over den hyppige opdatering, men alligevel har jeg flere gange tænkt på at give en forklaring på denne. Jeg har valgt en dagbogsform, fordi det er meget svært at rumme længere forløb. Der vil være mange små vigtige detaljer, der går tabt, hvis jeg kun opdaterer med længere intervaller.Jeg forsøger efter bedste evne at være præcis i tekst og billede, men er ikke hverken fotograf eller manuskriptforfatter. Jeg regner med, at i er hurtige på aftrækkeren, når der er brug for at spørge ind til noget.
Mvh Walnut
Svar
#19
Bliv endelig ved på samme måde.

MVH Anders

Jagt og riffelskydning er ikke et spørgsmål om liv eller død, det er væsentligt mere vigtigt!
Jagt og riffelskydning er ikke et spørgsmål om liv eller død, det er væsentligt mere vigtigt!
Svar
#20
For det første, så fortsæt endelig på samme måde. Hvis man ikke vil opdateres så tit, kan man jo åbne tråden med lidt længere mellemrum. Jeg vil gerne opdateres som arbejdet skrider frem.
Et lille spørgsmål: Hvorfor er der en kant i den forreste lodrette flade ca. en cm fra overkanten?

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)