26-02-2008, 07:28 PM
Jeg har lige fræset ud til 2 felter, hvor der skal indfældes ibenholt. Den oprindelige tegning af indlæg og netskæring holdt ikke. Jeg havde en anden idé, som nu helt har taget over. Tanken med felterne er, at de skal strække området, hvor den lille udløser er anbragt. Samtidig er de tænkt ind i en kommende netskæring.
Fræsningen forløb fredeligt, og jeg gik ganske tæt på blyantstregerne godt hjulpet af støtte til armene under arbejdet. Jeg havde spændt op i høvlbænken i en højde, så bordet virkede som land at køre på. Dybden er udmålt, så ibenholtstykkerne vil stikke ca. 1m.m. op når de lægges i.