Skæftning af Rex Ibargun cal. 20

[Walnut]

Selv som træmand er jeg nødt til at improvisere meget ved skæftearbejdet. Opgaven er så hele tiden at "regne den ud". Eks. vis: Hvilket værktøj kan bedst løse opgaven med mindst mulig risiko?
Eller i arbejdet med at få baskulen til at nærme sig skæftet: Hvilken del/ fremspring er det nu, der forhindrer, at de to dele kommer nærmere hinanden?
Som Swift antyder, er man ofte som skruebandit på vej et nyt sted hen i tankerne, når et projekt lakker mod enden.En af mine (mange)kvindelige arbejdskollegaer sagde engang på et møde, at musik og sang er godt for kroppen. Hun hævdede at have læst i en undersøgelse, at kroppen frigør stoffet endofin, når man synger.Måske er skæftemagere i aktion på stoffer! Lidt skræmmende.
Mit næste (efterårs/vinterprojekt) er klar. Jeg skal bruge tiden inden til at lægge rigtige strategier.
Jeg har været så heldig at købe en lille haglbøsse på Arsenalet. Det var kærlighed ved første blik og undskyld, hvis der var andre bejlere fra VTF. Jeg skal love at behandle den med fornøden respekt.
Det er en Belgier cal. 16, og den er i en god stand.Skæftet, der sidder på, er meget lille i volumen. Jeg har overvejet at skæfte engelsk til sidelåsene. Er det helligbrøde?? Egentlig er jeg ikke til engelske skæfter, men jeg synes, at de er meget smukke. Jeg synes, at jeg har bedre fat i pistolgrebsskæfter