ETA 1/4-2019

[Rolin]

@ Lars M.L.

Den første jeg skød skal vi spise i morgen, den anden gik det ikke at redde noget fra.
Skal alene på jagt i morgen, har fået lov til skyde 1 kalkun på en af mine værts ejendomme, skal blive sjovt og se om jeg kan lokke en gobbler ind med kald.

/Rolin

[hogmeister]

Ja, det er en hel anden form for jagt. Du skal være 100% camoufleret, og side bomstille. Bare det at kalde dem ordentligt er en kunst i sig selv. Her hvor jeg bor er vi overrendt med vilde kalkuner. De blev introduceret for ca 20 aar siden og er nu nærmest en plage.
Good luck imorgen.
H

[Rolin]

Alene på jagt.


Nr. 3

Så dette er resultatet af en morgon alene på et område jag aldrig har været på jagt på før.
Fra huset til området tog de 50 min. Min vært havde sørget for at en af hans ansatte kørte mig ud i området med mit grej, jeg finder hurtig en plads og får sat mine lokkefugle op, klokken er nu 06:10 og jeg er klar.
07:00 lokker jeg en enkelt gang, det lyder sgu ikke som når de andre har lokket, men der kommer da en krage og lander midt i mine lokkere, 07:15 jeg kan se og høre en gobbler ca. 150 meter fra hvor jeg sidder, jeg lokker et par gange mere men kun 3 krager kommer forbi, gobbleren er ligeglad, de fleste jeg har snakket med siger at men ikke kan pursche sig ind på en kalkun, men jeg vil bevise det modsatte, i mellemtiden er der nu dukker 2 Canadagæs op blandt mine lokkere, jeg kravler langsomt bag en jordvold til at jeg med sikkerhed ikke kan se gobbleren, rejser mig og går langsomt frem mod 2 bunker med stubbe og grene, gæssene er ikke bange for mig, de går langsomt væk fra mig, jeg er nu fremme ved den første bunke, kan stadigvæk hører hvordan gobbleren kalder, jeg lister stille videre frem mod sidste bunke, det er kun bunken der adskiller mig fra gobbleren, jeg får lige syn på gobbleren han står med ryggen til mig, får listet bøssen til skulderen og tager et skridt til siden for at få en frit skud, men nu står gobbleren og glor direkte på mig, helvede bryder løs, gobbleren vender runds samtidig som jeg får afsikret, lader ham komme ud på 25 meter inden jeg skyder, han klapper sammen og ligger og flakser, jeg går langsomt frem for at sikre mig at han er død.
Jeg har ikke haft tid til at se om han havde langt skæg eller store sporer, men når de gobble er de jagtbare, alle forventninger bliver opfyldt. 9” skæg og 1 1/4 “ sporer, sender et billede til min vært ønsker tillykke, jeg bliver hentet på pladsen, pakker bilen og kører de 135 km. Der er op til konservatoren, nu håber jeg så bare på at der ikke er skudt for mange fjer af ryggen.

/Rolin

PS: der kommer en fuld beretning når jeg kommer hjem og lige får slugt alle disse oplevelser.

[M@X 2.1]

Godt gået, Rolin

[Rolin]

En opsummering af min jagtrejse til USA.

Det hele begynder egenligt i Colorado i efteråret 2018 hvor jeg møder 3 rednecks “Kevin, Eddy og Bob” fra South Carolina, den jagttur udvikler sig til en rigtigt godt venskab, da vi skal til at bryde op fra campen får jeg en invitation til at komme til South Carolina på jagt når det passer mig, bare jag lige giver besked i god tid.

I starten af året sender jeg en SMS til Kevin om det er muligt at komme i foråret på kalkunjagt, der går ikke lang tid før der kommer svar, Flemming du kan komme hvornår du vil og blive så længe du vil, så efter lidt skriveri frem og tilbage bliver vi enige om at jeg kommer 2/4-12/4 jeg skal bo privat hos Kevin, billet bliver booket med Norwegian premium-flex så jeg kan ændre min billet hvis det bliver nødvendigt.

Jeg flyver København - Orlando, har booket en bil gennem Avis med alt hvad der er af forsikring, men vel fremme kommer der masser af extra tilbud, det eneste der ikke indgik i online bestillingen var roadside assist, hvilket jeg valgte til “$46,00”
Det er noget der pisser mig af med alle de options man skal vælge “extra” når man henter bilen, men jeg fik dog en upgrade fra “A” til “C” uden det kostede extra da de fandt ud af jeg skulle køre 650 km.

Turen fra Orlando foregik om natten, så der var INGEN trafik hvilket jeg er glad for, jeg stopper efter 5 timers kørsel for en kop kaffe men det hjælper ikke, finder en parkeringsplads og lægger mig og sover i 45 min. Resten af turen gik let, bortset fra lidt voldsom regn, Kevin står på verandaen og tager i mod mig, jeg vælger at sove et par timer inden en rundvisning.

Kevin bor på toppen af en “bakke” områder er som i Danmark masser af løv og fyrretræer dog næsten ingen grantræer, i “bunden” på området løber der en lille bæk, Kevin har her
5 Ha, men hvilke 5 Ha, der er små foderpladser samt en mindre dam, Kevin ser dagligt whitetail og en hel del kalkuner, så han mener at det skal være muligt for mig at skyde en gobbler, jeg er positiv.

Vi kører ned til “byen” Columbia er en mindre by med ca. 120. 000 indbyggere, men tro mig den by kan man hurtig forsvinde i, jeg får handlet lidt øl og sprut, Kevin vil at vi lige skal køre forbi hans kæreste “Lisa” og hilse på, så vi hilser på giraffen og kører hjem igen.

Onsdag morgen, væguret ringer 05:00 men jeg har været vågen siden 03:00 jeg er mere end klar til denne dag, min fødselsdag ”54” Og så min første kalkunjagt nogensinde, en jagtdag som jag har drømt om i mange år, starter dagen med stegt bacon, toastbrød og æg,

Onsdag morgen
Jeg har fødselsdag i dag, lidt planlagt at jeg skal være på jagt lige nu.
Eddy har sørget for en af hans kunder “Troy” der kan en del om Turkey Hunt kommer og hjælper mig, Troy er dog meget skeptisk, 5 Ha til kalkun jagt, men Kevin overtaler ham dog om at det ikke er noget problem.

Vi får pakket vores køretøj og kommer ned af bakken, efter lidt arbejde kommer vi over bækken og Troy får fundet en plads til mig, Troy bruger 15-20 min på af sætte sine “decoys” op gobbleren er den model med snører der kan få halen til at bevæge sig.

Da Troy kommer tilbage og sætter sig ved siden af mig kan jeg se at der kommer vand ud af hans sko, han var absolut ikke forberedt på at krydse en bæk denne morgen.
Vi sidder i mørket og venter på solopgangen, ud af intet kommer der en kalkun høne svævende og lander 10 meter fra os, det er en helvedes stor fugl når den flyver, som en gigantisk stor fasan, hønen spankulere lidt rundt før hun forsvinder i skoven.
Oppe på skråningen mod Kevins hus begynder 2 gobbler at kalde, Troy tror ikke de kommer ned mod os og ej heller flyve over bækken, men Troy skal blive meget klogere som morgenen skrider frem, solen er nu begyndt at ændre landskabet, der er lidt tåge men intet der forstyrre os.
De 2 gobblere giver stadigvæk lyd fra sig, Troy kalder forsigtigt, gobblerne svarer tilbage, vi får nu øjenkontakt til gobblerne de kommer langsomt ned af skråningen, Troy kalder forsigtigt igen, gobblerne er nu nede ved bækken, let som ingenting flyver de begge over bækken, Troy trækker nu forsigtigt i snøren så halen bevæger sig, begge gobblere kommer langsomt frem, Troy siger at det er den fugl som er bagerst jeg skal skyde når den kommer fri, chancen dukker hurtigt op, langsomt får jeg haglbøssen op, får afsikret og skuddet går, fuglen pakker sammen flakser lidt før den ligger helt stille, jeg ryster kan ikke holde på haglbøsser, en drøm er gået i opfyldelse og så på min fødselsdag, Troy fortæller mig at det der lige er sket er noget der ikke er normalt, kalkuner kommer ikke gående ned af en bakke og de flyver ikke over en bæk, han har aldrig oplevet dette før og ej heller hørt om dette.
Gobbleren er en “Jake” dvs. En ung fugl som har en kort skæg, hvor en voksen fugl “Tom” eller “long beard”
Kevin kommer ned og henter os, vi beslutter at denne kalkun skal spises.

Torsdag.
Vi kører til et nyt område som Eddy ejer, området er på 50 Ha. Det er Mike en tømmer handler som samarbejde med Eddy som skal være min guide i dag.
Mike mener at vejret er meget dårligt i dag, hvilket skal vise sig hurtigt denne morgen, vi ser sammenlagt 2 kalkuner denne morgen.

Fredag.
Jeg er igen nede på Kevins område, vi ser kun 1 høne denne dag.
Kevin undre om jeg har skudt noget med håndvåben, kan desværre kun meddele at jeg kun har skudt .22 dette bliver der hurtigt lavet om på, Kevin henter en Ruger .22 halvautomat,
en S&W .357 mag samt en Sig .9 mm
Jeg kommer igennem alle flere gange, med den Sig er lige mig, jeg fortæller Kevin reglerne for håndvåben i Sverige, han ryster på hovedet, men syntes alligevel at jeg skal melde mig ikd i en skydeklub så jeg kan købe en Sig eller 2.

Lørdag
Vi er inviteret til Bobs bror Ansell der bor i Nichols, det er en tur på ca. 2,5 time.
Vel fremme bliver vi mødt af Ansell med familie samt lige de nærmeste naboer, huset ligger lige ned til floden, ud i selve floden har de bygget et overdækket dæk på 200 m2 med en lille bådebro, her skal vi have en lille fest.

Ansell har tidligere på dagen været ude og fanget Black seabass, som bliver paneret og friturestegt, nogle naboer har taget lidt forskelligt lækkert med til denne aften.
Jeg holder igen med alkoholen denne aften, da jeg skal op kl 04:45.

Søndag
04:45 uret ringer, jeg er vågen, det var en lang fest for de andre, de gik til ro lige efter 03:00 Ansell er oppe, spørger om hvad jeg vil have til morgenmad, jeg beder om en kop kaffe, guiden “Ed” der skal hjælpe mig i dag er forsinket så jeg lægger mig en 1/2 time.

Jeg bliver vækket af Ansell, Ed samt hans kammerat Cole er klar til at køre, Ed spørger om jeg har gummistøvler med, jeg kigger forundret på ham, undskyld hvad mener du, jo ser du Flemming det meste af området er oversvømmet så gummistøvler er et must, jeg siger til Ed at jeg kun har mine alm. høje jagtstøvler med, Ed har ellers meddelt Eddy at der er vand overalt, noget Eddy har “glemt” at fortælle mig.

Vi beslutter at forsøge at finde områder uden for meget vand, noget der skal vise sig næsten umuligt, men støvler og strømper kan jo altid tørres.
Området er på 500 Ha. Der er vand næsten overalt, små øer af land stikker op her og der, det går fint at komme frem med bil overalt, men jeg endte da op med våde strømper og støvler da dagen var omme.
Første sted sætter vi os tilrette i en skovkant, Cole lokker en enkelt gang, der er omgående svar fra 3 forskellige steder, men det er kun den ene der bliver ved med at kalde, der er ca. 150 meter over til gobbleren, Cole forsøger at lokke den ud men den er låst fast til sit område, vi forsøger at komme tættere på, men fuglen fatter mistanke og stikker af.
Vi fortsætter vores søgen efter en gobbler, fødderne blir mer og mer våde, men man er vel af viking herkomst, uanset hvor vi prøver at lokke, så er alle fugle låst på de små øer i vandet, vi bilen på en rundtur i området, det varer ikke længe før vi ser en flok kalkuner hvori der er 2 gode gobblere, jeg hopper ud af bilen, lader min Remington 1100 med en gang turkey load, Ed og Cole fortsætter op af vejen men inden jeg får listet mig frem til flokken er de næsten inde ved skovkanten, jeg holder højt op den gobbler der er tættest på, trykker på aftrækkeren, gobbleren er væk inden næste skud er i kammeret, løber ned for at få et fangstskud afsted men alle fugle er væk, jeg er ked af det og samtidig forbandet over at jeg har en anskudt fugle rendende.

Vi fortsætter jagten til fods, hvad jeg ikke ved er at Ed har ringet til Ansell og bedt ham komme med Cole og hans hund, denne Cole er Ansells søn, så efter afsluttet jagt mødes vi med de andre ved jagthytten, her fortæller jeg til alle hvad der er sket under dagen.
Efter jag har fortalt min historie bliver jeg ledt om til Ansells bil, der ligger min gobbler, Ansell fortæller at Ed havde bedt dem komme og hjælpe med denne gobbler, for både Ed og Cole så at jeg havde et rigtig godt træf på fuglen og at vi var i behov af en hund, Ansell fortæller at de kørte i området hvor jeg havde skudt op gobbleren, der gik ikke længe før de stødte på flokken, alle undtagen 1 fugl lettede og fløj i sikkerhed, kun 1 fugl kunne ikke flyve, så Cole sendt sin hund ud efter fuglen.
Det var ikke en kønt syn der mødte mig, men jeg vil hellere have en død fugl i hånden end en anskudt i live, men hunden havde revet hele motorrummet ud gennem røven, bad luck, men fuglen er i hus, alle er oppe og kører over hvor stor den er, selv aner jeg intet om dette, men 11” beard og 2 1/2” sporer.
Desværre kan selv den bedste konservator i verden ikke redde denne fugl, men jeg er bare glad for at den er fundet.
Ansell beder mig tage alt mit grej fra den anden bil og lægge i hans bil, vi skal ud og spise frokost.
Her står jeg på en søndag kl. 12:00 svedig med blod på hænderne i jagttøj og skal hilse på Ansells nærmeste familie inden en søndagsmiddag “Deep Down South” sammen med resten af folk der lige kommer fra gudstjenesterne i området, her kommer jeg sgu til kort, hold da kæft hvor jeg føler mig som en lus mellem 2 negle.

Huset hvori vi skal spise frokost er en gigantisk gammel herreskabsvilla og ikke en hvilken som helst villa, ejeren var en vigtig person i bomulds produktionen i South Carolina, så kan i jo lige læse hvad jeg skrev mellem linjerne, noget med et N ord.
Buffet var ordet til denne søndags frokost, 30 forskellige retter 15 forskellige kage samt 4 slag is til dessert, desværre har de i området ikke forstået et Ice tea skal serveres med alkohol, hold da kæft hvor er det ækelt at drikke kold te uden alkohol, te skal drikkes varmt.

Vi afslutter denne jagt med at jeg har en stående invitation til at når som helst besøge Ansell og komme med på Whitetail jagt eller ud og fiske op floden, på vej tilbage hvor Kevin stillede sin bil siger Eddy at jeg gerne må jage på millvale plantation, Eddy vil sørge for at en af hans ansatte “Steve” vil hjælpe mig med denne jagt.

Mandag.
Pakker bilen, finder området op min gps og starter turen, 50 min. Senere kører jeg om på hvad der er historie i South Carolina, rigtig historie, Eddy samt 4 andre investorer har købt en gammen grits mill, de har købt ejendommen med øje for at restaurere og leje hovedhuset ud til bryllup m.m.
https://m.landsofamerica.com/property/28...na/4394664
fra starten var farmen 750 Ha. Med masser af slaver, i dag er farmen reduceret til 150 Ha. Men målet er at købe alt tabt område tilbage, ikke lige til, men Eddy er ikke lige en mand der giver sig, samt dem der står bag ham har pengene til at gennemfører dette.
Steve “manden der ser til at alt der har med landscape i området” kører mig ud til området hvor jeg skal på jagt.
Jeg får sat mine 3 lokkere op, finder et områder hvor jeg kan dække mindst 1 Ha.
Jeg venter til at solen begynder at stå op før jeg lokker, det lyder sgu ikke som når de andre lokker, men der dukker da en sort krage op, pludselig kan jag hører en gobbler kalde, jag lokke et par gange, men gobblern vil ikke leje med, men 3 krager kommer og landet midt blandt minne lokkere.

beslutter mig for en lille pursch, alle hernede har sagt at det ikke får at pursche en kalkun, men dem af jet der kender mig ved at jeg gerne vil bevise det modsatte.
I mellemtiden er der lige dukke et par Kandasgæs op midt mellem mine lokkere.
Jeg kravler langsomt bag en jordvold til jeg med sikkerhed er i dækning bag et par bunker med gamle træstubbe og grene, jeg bevæger mig forsigtigt frem, vil ikke skræmme gæssene, kommer frem til den første bunke, gobbleren kalder ufortrødent videre uanende at han banemand er på vej, jeg komme nu frem tin den sidste bunke, det er det eneste der er mellem gobbleren og mig, jeg får forsigtigt kigget over hjørnet på bunken og glor ret ind i nakken på gobbleren, der er ikk 10 meter til den, får listet haglbøssen til skulderen og tager et skridt sidelæns, nu står vi og glor på hinanden, kan se i øjnene på gobbleren at der er dømt panik, den vender på en femøre og begynder at løbe, jeg venter til den er ca. 25 meter ude før jeg skyder, sigter på halsen men den løber sgu hurtigere end jeg havde grebet med så skuddet går ind i bunden af hals og ryg, kalkunen vælter omkuld, der er fjer overalt, håber at konservatorer har lidt fjer på lager.
Jeg begynder at ryste, tænk at jeg lige har skudt min 3 gobbler på min første jagtrejse efter netop dette trofæ, havde drømt om jeg måske fik chance til at se og måske skyde 1 men ikke 3 kalkuner.
Steve kommer og henter mig, desværre glemte jag at få taget et par billeder med halen foldet ud, men går det at få den udstoppet kommer der lidt billeder.

Tirsdag.
Hviledag, har aftalt med Kevins kæreste Lisa at hun skal tage mig med ud og shoppe lidt grej, det blir sgu en dyr dag.

Onsdag.
Vælger at sætte mig på skrænten hjemme hos Kevin, får sat lokkerne op og sidder og venter i 30 min. Inden kalkunerne flyver ned fra nattesædet, vil prøve at lokke en gobbler ind så jeg kan filme den, men lige netop i dag vælger den at gå den anden vej rund på Skråningen, i morgen torsdag, sætter mig i det område hvor de sover, jeg giver ikke op, torsdag er sidste dag der er mulighed for dette, skal køre natten til fredag for at nå at aflevere bilen og tjekke ind.
Efter morgenens mislykkedes forsøg til at filme en gobbler, tager jeg et hurtigt bad, kører til Charlston, en by med en masse historie, det tager ca. 2 timen hver vej, men jag har tid i overskud, vejen er lige til, Lisa sagde til mig at jeg skulle parkere nede på The Battery, villet jeg gør, inget problem med parkeringsplads, det er ikke just turistsæson lige nu.
Jeg bruger et par timer inden jeg kører hjem igen, tja jeg er fascineret at historien med slavemarkedet samt alle de fine gamle huse, krigen, men ellers er jeg ligeglad med alt det “lort” de lokale forsøger at sælge til turisterne, spiser en god frokost på en “Fransk” cafe, nu har jeg trods alt været i Frankrig en hel del gange til at vide at det tætteste denne cafe kommer på Frankrig, er de enkelte flasker vin de servere, for maden havde absolut intet med Frankrig at gøre, men den sidste idiot er nok ikke født endnu.
Sidder alene i Kevins hus og nyder en god flaske “Fransk” rødvin som jeg købte for et par dage siden, samt en god “Fransk” ost som jeg rent faktisk havde med hjemmefra, nyder lidt Fransk kultur, læs igen jeg skrev “lidt”


Alt i alt har denne tur overgået mine vildeste fantasier mht. Jagt, jeg har stiftet nye bekendtskaber som skal prøves af, det er absolut ikke sidste gang jeg har været i South Carolina på jagt, jeg skal da teste jagt på whitetail, det er ikke de største trofæer de har hernede, men jeg er da ligeglad, jagt er jagt.

Sidder nu i Orlando og på at jeg kan komme ombord på mit fly, der kommer lidt billeder når jeg er hjemme søndag, skal lige læse beretningen igennem for evt. Fejl

/Rolin

[hogmeister]

Der er et godt amerikansk udtryk: You get what you pay for, og det viser sig at være tilfældet med din tur til South Carolina. (Gratis er ikke altid det bedste)
Alene det at du tager dertil for at gaa paa jagt med hvad du selv kalder 3 rednecks, skulle give dig 'et head's up'. Maaske kalkunjagt er paa din ønskeseddel, men det lyder til at det har været jagt i det mest uegnede omraade for kalkuner.
Kalkunen betegnes som en 'upland game bird' noget man skyder paa mark og i skov, løvskov, og ikke et sumpet areal i South Carolina. Bevars, de har dem, men det er ikke de bedste omraader of tilstande at jage dem i, sgu da slet ikke hvis man er nød til at have røjsere paa for at holde fødderne tørre.
Jeg maa ærlig indrømme at jeg tager lidt afstand til din artikkel og generalisering om baade maden, is te og især Charleston.
Selvfølgelig hvis du er i selskab med nogle SC Rednecks, hvad forventer du saa ellers?
Sagen om is te har du helt misforstaaet. Det er sikkert en af de mest udbredte drikke i faktisk hele USA. Den serveres baade med, eller uden sukker................... Jeg er heller ikke særlig tilhænger af det, men det kan absolut ikke sammenlignes med den saakaldte Long Island Iced Tea, som er smækfuld af alcohol og cola. Saa det har du helt misforstaaet. Det er to vidt forskellige drikke.
Charleston er du helt galt paa den. Du beskriver den nærmest som hvis du kaldte Rom en gang murbrokker. Den fortjener virkelig en bedre beskrivelse end din. Baade den enorme betydning for sydstaterne, og hele borgerkrigen. Det var lige netop her, i disse dage, den 12. April 1861 at borgerkrigen startede med bombardamentet af fort Sumter fra 'The Battery'
Jeg har været i Charleston 8 gange, og jeg kan forsikre dig, at der ligger et utal af de fineste restauranter man kan forestille sig.
Selve byen nede ved, og omkring 'The Battery' er et af de bedst bevarede i hele USA fra borgerkrigen. Og lige overfor The Battery ligger det berømte hangarskib Yorktown fra Stillehavskrigen, forankret.
Saa helt ærligt Flemming, hvis du ikke kan afse mere tid og udførlig beskrivelse af en saa betydningsfuld by som Charleston, skal du blive ved jagt reportage. Det er de færreste her paa forummet der har besøgt, eller nogensinde vil komme til at besøge Charleston, og de fortjener en bedre og mere udførlig beskrivelse.













H

[Rolin]

/Rolin

[mcc]

ja, køn fugl bliver den sku aldrig