Nå - nu bliver det spændende[
]
Endelig ser det ud til, at DJ tager "tyren ved hornene" og vil erkende, at det måske ikke går alene ad "frivillighedens vej".
Nedennævnte spørgsmål skal drøftets på næste HB-møde den 13. marts 2009.
Jeg har stor respekt for, at hjortevildtsudvalgets formand (Norbert Ravnsbæk) nu vil forlange handling.
Sag nr. 35
Hjortevildt
Sagsfremstilling
Der ønskes en drøftelse af det igangværende arbejde omkring regional hjortevildtforvaltning. HB besluttede den 9. januar 2009: Formændene for de regionale hjortevildtgrupper gives Jægerforbundets håndbog for hjortevildtforvaltning som ramme for at arbejde aktivt på at løse opgaven i de regionale hjortevildtgrupper.
Jægerforbundet vil arbejde på, at få Vildtforvaltningsrådet til at acceptere hjortevildtjagtens 10 bud.
Jægerforbundet vil overveje, hvilke rammer man ønsker for hjortevildtforvaltningen, når ”borgfreden” er ovre.
Der udvikles et temanummer omhandlende hjortevildtforvaltning. Temanummeret deles op i 4*4 sider, som kan samles til et særhæfte.
Sagen besluttedes genoptaget på mødet i marts 2009. Supplerende dagsorden: På Hjortevildtudvalgsmødet 1-09 den 3. marts ’09 på Fjeldsted Skovkro blev et fuldtalligt udvalg enig om følgende indstilling til Danmarks Jægerforbunds Hovedbestyrelse. Målsætninger: Udvalget henholder sig loyalt til Vildtforvaltningsrådets målsætninger om at den igangværende forvaltning af kronvildt skal føre til:
• Lige kønsfordeling i bestanden.
• Øget andel af ældre (> 8 år) og større (> 6 kg) hjorte.
• Kronvildt etableres i nye egne.
• Mere etisk jagt.
Trusler: Udvalget mener, på baggrund af de erfaringer der er opnået siden 2004, hvor forvaltningsarbejdet er igangsat ikke, at de opstillede mål kan indfries med den nuværende forvaltning. Der er en områdevis meget skæv kønsmæssig afskydning. (Generelt set er det få store lodsejere kompenserer i udstrakt grad for mange små lodsejere). Der skydes for mange hjorte, som ikke har nået den ønskede alder.
Der skydes for få kalve.
Der er for mange eksempler på etiske og juridiske overtrædelser af gældende regler.
Det er udvalgets opfattelse, at de er tre områder i Danmark hvor den nuværende forvaltning af kronvildt opfylder målene for bestandene: Oksbøl krondyrreservat Thy Lindenborg
Disse tre områder er kendetegnet ved større sammenhængende arealer, hvor der let opnås en fælles forvaltningsmålsætning.
Bilag
35.1 Hjortevildtjagtens 10-bud
Økonomi
Indstilling til HB
Udvalget ønsker at understøtte initiativer som kan reducere jagttrykket i henhold til målsætningskriterierne.
Udvalget anbefaler Hovedbestyrelsen, at der bakkes op omkring lokalforvaltning og –råderet. Herunder lokale forsøgsinitiativer (6 år) med hensyntagen til den lokale bestandssammensætning og -størrelse, som er forankret i JKF-regi og den regionale gruppe. Jægerforbundet skal fra centralt hold ikke overtrumfe sådanne initiativer.
Der skal slås hårdt ned på juridiske og etiske overtrædelser. Denne forpligtelse påhviler ikke kun formanden for den regionale hjortevildtgruppe. Det skal indskærpes, at det er en hver jægers pligt at agere på brud af de etiske regler. Stiltiende at se til overfor disse brud, sidestilles med at acceptere denne jagtetik. Udvalget opfodrer til en markant promovering af hjortejagtens ti bud, som en let tilgængelig version af de etiske regler for hjortevildtjagt.
Endeligt opfodrer Udvalget Hovedbestyrelsen til at overveje hvorledes den fremtidige jagtlovgivning kan tilpasses således, at de få jægere der ikke vil acceptere og efterleve den lokalt forankrede forvaltning, kan udelukkes fra at udøve jagt på de af forvaltningen omfattede vildtarter.
Beslutning HB
13. marts 2009
Jeg glæder mig rigtig meget til, at høre og se resultatet[
]
mvh
Korthår