08-06-2010, 02:08 PM
Grundet arbejde var jeg i morges på årets første bukkejagt. Jeg var kravlet i stigen, og sad og nød den smukke morgen, og glædede mig over livet i almindelighed. Der var dog et lille skår i glæden, nemlig det plantearbejde jeg havde udført i starten af foråret, ikke rigtigt så ud til at bære frugt. I stedet kunne jeg glæde mig over, at gøgen stadig holdt til i den lille remise foran stigen, og at den sang som var den betalt for det. Jeg så både hun og han, og de fløj flere gange henover stigen og tilbage i den lille remise. Herligt!
Jeg kom i tanke om, at det kunne være jeg skulle prøve ”pivedyret”. Et par klem, og jeg lagde det fra mig og skænkede mig selv en tår kaffe. Da den var i koppen, kiggede ræven frem ca. 50 meter væk, og skulle lige orientere sig om hvad der skete. Den blev ramt med en lidt lav kugle, og væltede i skuddet. Inden jeg kunne nå at repetere, var den dog væk igen. Det var et meget smalt spor, så der var ikke mulighed for et opfølgende skud. Jeg sad og funderede lidt over skuddet, og kunne slet forstå at den ikke lå der, for det var tydeligvis blevet ramt, og jeg havde en temmelig god fornemmelse af at skuddet sad hvor det skulle. Efter kaffen og en smøg, måtte jeg jo hellere hen og kigge. Der var et meget tydeligt blodspor, og ræven lå da også 10 meter fra skudstedet. Hvordan den kunne rejse sig efter skuddet og tilbagelægge de 10 meter er mig en gåde. For selvom den var ramt lidt skråt, så var udgangshullet meget stort, og der var ikke meget tilbage af hjerte og lunger. Den var ikke fotogen efter mødet med 156 gr. Lapua Mega kugle.
Råvildt så jeg ikke noget af, selvom det var perfekt vind til der hvor jeg sad. Vi var nogen af de sidste til at have ”glæde” af den ”fynske syge” og bestanden er altså ikke en brøkdel af hvad der burde være på reviret. Så er det da dejligt at vi i stedet har nogle rævehvalpe der vil komme når man kalder!
Fortsat knæk og bræk til alle jer andre med rævene.
Christian
Jeg kom i tanke om, at det kunne være jeg skulle prøve ”pivedyret”. Et par klem, og jeg lagde det fra mig og skænkede mig selv en tår kaffe. Da den var i koppen, kiggede ræven frem ca. 50 meter væk, og skulle lige orientere sig om hvad der skete. Den blev ramt med en lidt lav kugle, og væltede i skuddet. Inden jeg kunne nå at repetere, var den dog væk igen. Det var et meget smalt spor, så der var ikke mulighed for et opfølgende skud. Jeg sad og funderede lidt over skuddet, og kunne slet forstå at den ikke lå der, for det var tydeligvis blevet ramt, og jeg havde en temmelig god fornemmelse af at skuddet sad hvor det skulle. Efter kaffen og en smøg, måtte jeg jo hellere hen og kigge. Der var et meget tydeligt blodspor, og ræven lå da også 10 meter fra skudstedet. Hvordan den kunne rejse sig efter skuddet og tilbagelægge de 10 meter er mig en gåde. For selvom den var ramt lidt skråt, så var udgangshullet meget stort, og der var ikke meget tilbage af hjerte og lunger. Den var ikke fotogen efter mødet med 156 gr. Lapua Mega kugle.
Råvildt så jeg ikke noget af, selvom det var perfekt vind til der hvor jeg sad. Vi var nogen af de sidste til at have ”glæde” af den ”fynske syge” og bestanden er altså ikke en brøkdel af hvad der burde være på reviret. Så er det da dejligt at vi i stedet har nogle rævehvalpe der vil komme når man kalder!
Fortsat knæk og bræk til alle jer andre med rævene.
Christian