Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Selv den bedste riffel kan sige klik
#13
Tak for oplysningen M@X, jeg forstår nu at riflen ikke forsøger at affyre patronen når den ikke er helt lukket, men blot skubber bundstykket ind på plads.
Man kan således konkludere at grunden til klikkeren i dette tilfælde var et bundstykke som ikke var lukket ordentligt, hvorved der kommer et mærke i hætten på patronen.

For min Sauer 202, var problemet efter min mening en konstruktionsfejl (eller manglende rengøring, når andre skal sige det).

I bundstykket er der boret et hul som går ned til slagstiften, jeg regner med at dette hul skal lede eventuel krudtgas (eksempelvis fra fænghættebrud) ud i den fri natur.
På Saueren er hullet ret stort, og det er boret så det kommer ned til slagstiften lige ved det tynde stykke som skal gå ind i låsehovedet og ramme hætten.
Når nu der kommer skidt ned i hullet, vil det blive "pakket", imellem dette tynde stykke og resten af slagstiften, hvor fjederen sidder, som jo er noget tykkere.
Når der således er en "kage" af skidt foran fjederen (hvor slagstiften jo er tykkere), har denne naturligvis svært ved at slå langt/hårdt nok.
Jeg skilte låsen ad og skrabede skidtet ud med et stykke svejsetråd, hvorefter riflen fungerede fint igen.

De andre 2 rifler jeg har er en BSA fra midten af 70erne, og en BRNO FOX 527, fra sidste halvdel af 80erne.
På disse rifler er hullet mindre, og det sidder længere tilbage, så det går ned ved det tykke stykke af slagstiften, hvor fjderen sidder.
Jeg har aldrig haft låsen adsklit på de 2 sidstnævnte rifler, da der aldrig har været problemer med dem.
Min Sauer 202, har jeg kun haft i 8 år, og den har kun affyret 2-3000 skud, så jeg er utilfreds med at den allererde har givet problemer.

Ellers skyder Saueren super godt, og grunden til jeg købte den var at skæftet passede til mig uden tilpasning. Sidstnævnte er meget vigtigt for mig da jeg bruger den meget på drivjagt. Det skal siges jeg havde fat i ALLE (der var mange og ekspedienten begyndte at beklage sig) rifler ved en større østjydsk våbenhandler, og denne Sauer var den eneste[:0] jeg kunne bruge uden tilpasning.

Har aldrig haft problemer med selvskud ved lukning, men talt med en kammerat som har haft, dog i en ældre model.

Sonny
Svar


Beskeder i denne tråd
Selv den bedste riffel kan sige klik - af bobo - 27-06-2012, 07:31 PM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af bobo - 28-06-2012, 06:51 PM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af yeti - 28-06-2012, 07:50 PM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af M@X 2.0 - 29-06-2012, 12:39 AM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af bobo - 29-06-2012, 08:21 PM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af bobo - 29-06-2012, 09:19 PM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af bobo - 30-06-2012, 02:51 AM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af falcon - 30-06-2012, 09:48 AM
Selv den bedste riffel kan sige klik - af n a - 30-06-2012, 06:04 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)