Følgende advarsel
Warning [2] count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable - Line: 871 - File: showthread.php PHP 7.4.33 (Linux)
File Line Function
/showthread.php 871 errorHandler->error







Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Hold så kæft med Udkantsdanmark
#1
Efter debat i en anden tråd synes jeg lige i skulle have den her, simpelt hen genial skrevet [Big Grin

Hold så kæft med “Udkantsdanmark“

For nylig sad jeg til en festlig middag med en ung københavner, der ville vide, hvad jeg mente om centraliseringen af den offentlige sektor. Han spillede ud med ordene »For min skyld kan vi godt centralisere det hele;udkantsdanmark fungerer jo ikke«. I løbet af samtalen fandt jeg ud af, at ordet »udkantsdanmark« åbenbart er blevet et synonym for »Danmark udenfor København« eller »provinsen«, som det også hed.

Festen foregik i Jelling, der var Danmarks hovedstad under Gorm den Gamle. Vi sad altså i Vejle Kommune, der af tænketanken CEPOS regnes for at være Danmarks mest effektive kommune overhovedet altså mere effektiv end København. Vejle har i en årrække haft Danmarks bedste sygehusaltså bedre end rigshospitalet.

Vi var i Region Syddanmark,på trods af, hvad københavnerne på Politiken tror faktisk er landfast med Tyskland. Det betyder, at vi også bevæger os lidt udenfor byen ind imellem.

På 3 timer kan vi ad velfungerende motorveje køre til Hamborg, der med sit opland er hjemsted for 5 millioner mennesker og dermed er 2½ gange større end hovedstaden og her mener jeg ikke byen, men Region Hovedstaden.

Fra Billund Airport, kan vi flyve non-stop til hele Europa, helt uden at skulle igennem det ineffektive køhelvede i Copenhagen Airport. På den måde kan vi komme til de virkelige kulturcentre, London, Paris, Barcelona, Berlin, hurtigere end københavnere kommer gennem myldretrafikken.

Men jeg indrømmer: Vi kan ikke matche København i enhver henseende. Vi bruger f.eks. ikke 40 millioner kroner om året på kommunale bycykler, der ikke bliver brugt, for vi vil hellere bruge de penge på en ordentlig ældrepleje. Vi har heller ikke en interaktiv lysbænk til 1 million kroner (altså for 1 stk.), for vi har fattet, at det ville være helt absurd, især hvis vores by var fuld af hjemløse, alkoholiserede og narkomaner, der havde hårdt brug for hjælp. Vi bygger heller ikke cykelbroer til 274 millioner kroner, men mens vi cykler 5 minutter længere, kan vi i stedet glæde os over at have en lavere skatteprocent end Købenavn.

Faktisk er det et generelt princip i fornuftsdanmark, at man ikke kan få foræret 3 millioner skattekroner, blot fordi man vil holde en gadefest, men til gengæld skal vi så heller ikke bruge skattekroner på at rydde op bagefter, når byen er smadret.

Jyske Bank Boxen, Herning.

Man kan heller ikke få 334 millioner, blot fordi man vil huse sangkonkurrencen Eurovision og er for fin til at holde den i Boxen, helt »ude på landet« i Herning, hvor Madonna, Take That, Robbie Williams, Pink, Nickelback, Prince, Linkin Park, Eric Clapton, George Michael, Rammstein og alle de andre ellers godt kan spille for 15.000 mennesker under tag.

Man forstår, at københavnerne nu er bekymrede, fordi de blå partier har planer om at udflytte nogle af Københavns utallige, statslige arbejdspladser. For det vil jo aldrig fungere, hvis de skulle ligge i det mørke Jylland, eller på den der fremmede ø, man passerer på vej derover. Måske københavnerne skulle spørge sig selv, hvorfor hele offshore branchen har hovedsæde i Esbjerg, og hvorfor verdens største legetøjsproducent LEGO har hjemme i Billund eksempelvis.

Jeg fik aldrig sagt farvel til den unge københavner fra festen, men gør det så nu: Rigtig god tur hjem… og hold så kæft med “udkantsdanmark”.

Du kan følge forfatteren på Facebook og Twitter.

#61790;

#61797;

#61713;
mvh Ejvind

Alting er let, bare man kan det
Svar


Beskeder i denne tråd
Hold så kæft med Udkantsdanmark - af EB_Thy - 27-07-2015, 12:13 PM
Hold så kæft med Udkantsdanmark - af Rolin - 27-07-2015, 06:47 PM
Hold så kæft med Udkantsdanmark - af yeti - 27-07-2015, 08:44 PM
Hold så kæft med Udkantsdanmark - af kka - 27-07-2015, 09:28 PM
Hold så kæft med Udkantsdanmark - af unknown - 27-07-2015, 11:02 PM
Hold så kæft med Udkantsdanmark - af pete1234 - 27-07-2015, 11:54 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)