23-02-2005, 12:01 AM
Hej Dravis
Mit oplæg til forløbet
1udstøder holder patron med for stor headspace fremme i kammer
2 Slagstift slår hylstret helt frem, og tænder fænghætte
3 samtidigt med at der sendes en ildstråle ind i krudtet ryger fænghætten bagud, indtil den stoppes af bundstykket
4 krudtet antændes, og opbygger tryk, som først får hylstret til at udvidde sig, og låse mod kammervæggen
5 gastrykket stiger til max, og ved normalt hylstermessing trykkes hylsterbunden bagud, indtil den stoppes af bundstykket, herunder "nittes" fænghætten.
6 gastrykket falder og messingens elasticitet trækker hylstret nogle få 1/100 mm sammen, og hylstret er løst i kammeret.
Begrundelsen for min vurdering er, at hvis man affyre et tomt, men primet hylster vil man altid se at fænghætten er hoppet et lille stykke bagud, og hvis man gider at måle både før og efter, svare det til headspace.
Hvis man samtidigt anvender hylstre med stor godstykkelse, og hårdt messing, holder hylstret hele gastrykket uden at strækkes så meget at det lægger fuldstændigt an mod bundstykket. Dette gælder naturligvis kun ved stive hylstre kombineret med lavt gastryk.
Bare for god ordens skyld, skal det siges at i de fleste tilfælde er flade fænghætter tegn på for højt tryk, men så ser man ikke at de rager udenfor hylstret. Dette er ofte kombineret med at man kan se aftryk efter bundstykkets bearbejdningsspor på den flade fænghætte, yderligere ser man ofte aftryk på hylsterbunden af udkasterhullet. I grove tilfælde plastisk flydning af messingen, ned i udkasterhullet, kombineret med en forøget hylsterbunddiameter, hvilket igen ofte resultere i løse eller udfaldne fænghætter.
PS.
Den enkleste måde at kontrollere reel headspace, med den aktuelle riffel og den ammo man ønsker at anvende, er som før beskrevet, at lægge små papirlapper ind i forenden af bundstykket, indtil den precist klemmer når man lukker bundstykket. herefter måler man den samlede tykkelse af de ilagte papirstykker = reel headspace. Det ønskværdige for jagtammo ligger mellem 1/100 og 1/10 mm. For enkeltladet matchammo mellem 0 - 1/100mm, aller helst svag "sugning"
jbn
Mit oplæg til forløbet
1udstøder holder patron med for stor headspace fremme i kammer
2 Slagstift slår hylstret helt frem, og tænder fænghætte
3 samtidigt med at der sendes en ildstråle ind i krudtet ryger fænghætten bagud, indtil den stoppes af bundstykket
4 krudtet antændes, og opbygger tryk, som først får hylstret til at udvidde sig, og låse mod kammervæggen
5 gastrykket stiger til max, og ved normalt hylstermessing trykkes hylsterbunden bagud, indtil den stoppes af bundstykket, herunder "nittes" fænghætten.
6 gastrykket falder og messingens elasticitet trækker hylstret nogle få 1/100 mm sammen, og hylstret er løst i kammeret.
Begrundelsen for min vurdering er, at hvis man affyre et tomt, men primet hylster vil man altid se at fænghætten er hoppet et lille stykke bagud, og hvis man gider at måle både før og efter, svare det til headspace.
Hvis man samtidigt anvender hylstre med stor godstykkelse, og hårdt messing, holder hylstret hele gastrykket uden at strækkes så meget at det lægger fuldstændigt an mod bundstykket. Dette gælder naturligvis kun ved stive hylstre kombineret med lavt gastryk.
Bare for god ordens skyld, skal det siges at i de fleste tilfælde er flade fænghætter tegn på for højt tryk, men så ser man ikke at de rager udenfor hylstret. Dette er ofte kombineret med at man kan se aftryk efter bundstykkets bearbejdningsspor på den flade fænghætte, yderligere ser man ofte aftryk på hylsterbunden af udkasterhullet. I grove tilfælde plastisk flydning af messingen, ned i udkasterhullet, kombineret med en forøget hylsterbunddiameter, hvilket igen ofte resultere i løse eller udfaldne fænghætter.
PS.
Den enkleste måde at kontrollere reel headspace, med den aktuelle riffel og den ammo man ønsker at anvende, er som før beskrevet, at lægge små papirlapper ind i forenden af bundstykket, indtil den precist klemmer når man lukker bundstykket. herefter måler man den samlede tykkelse af de ilagte papirstykker = reel headspace. Det ønskværdige for jagtammo ligger mellem 1/100 og 1/10 mm. For enkeltladet matchammo mellem 0 - 1/100mm, aller helst svag "sugning"
jbn