15-07-2005, 09:15 PM
Dybdevirkning og gennemtrængningsevne er desværre ikke kun en funktion af projektilets vægt[xx(]
Min gode ven Andy fra MOD small arms division (Ministry of Defense, GB) har været med til at fremstille et computer-program baseret på en MEGET lang række eksperimenter, og FEM (Finite Element Modelling)
Indenfor jagtvåben befinder vi os i en forholdsvis snævert afgrænset "delmængde" af disse forsøg.
MOD folkene har beskudt både homogene og blandede materialer med egenskaber der meget ligner levende væv. Indenfor visse grænser tyder disse resultater på at der ikke er en øvre grænse for hvor høj en hastighed et ikke deformerende projektil skal have for at have maksimal gennemtrængningsevne. Konklusionen af deres forsøg med cylindriske stål eller Wolfram projektiler afskudt med hastigheder fra ca 100 m/s til ca. 3000 M/s (ja der står 3000 M/s[8D]) viste en ulineært øgende gennemtrængningsevne over hele hastighedsområdet
Hastigheder over ca. 1300 M/s blev leveret af en "two stage LGG" (Light gas gun) som Andy var med til at konstruere i kælderen under UMIST (University of Manchester Institute of Science and Technology)
Projektilerne vejede fra 2 til 20 gram [
] Diameteren var mellem 5 og 12,7 mm.
De svarer således næsten til fladnæsede solids.
Ikke cylindriske projektiler viste en mere lineær sammenhæng mellem hastighed og gennemtrængnings evne.
Længst kom et projektil med næsten samme form som et omvendt boattail
De reelle måleresultater er "Classified"[xx(] derfor har jeg bare løse eksempler fra Andy.
Andy kunne dog afsløre at givet samme diameter og vægt, så er gennemtrængnings-evnen ulineært afhængig af hastigheden og noget nær omvendt logaritmisk. Altså vil en fordobling af hastigheden ikke give en fordobling af indtrængningsdybden
Et interessant resultat var at ved et medie der ofte anvendes til "ballistiske forsøg" (10% ordnance gelatin) her viste det sig at ved V(impact) (anslagshastighed)op til ca 700 M/s var stort set alle projektiler i stand til at nå meget langt i mediet, her var det mest afhængnig af projektilets "sectional density"
Andys konklusion er at der omkring ca. 750 m/s begynder at opstå trykbølger i mediet som tapper projektilet for energi. Ved højere hastigheder kræves der uproportionalt større "sectional density"
(altså større vægt i forhold til diameteren) for at opnå en væsentlig forøgelse af gennemtrængningsevnen.
Evnen til gennemtrængning bliver helt uforudsigelig hvis projektilet er deformerbart. Her kunne man ikke engang få samme resultater indenfor statistisk signifikante grænser med samme medie, samme projektil og samme hastighed.
Med andre ord: Det typiske expanderende jagtprojektil vil opføre sig uforudsigeligt. Surt.... der røg en del teorier på gulvet der!
Generelt var tendensen dog at over ca. 750 m/s vil et deformerbart projektil møde både det ovenfor omtalte "trykbølge-energi-tab" OG forøget modstand i form af at projektilets "sectional density" drastisk reduceres på grund af deformationen, der jo giver et stærkt øget tværsnitsareal med samme vægt (eller endog reduceret vægt på grund af at projektilets deformerende spids mister materiale)
Disse faktorer tilsammen reducerer det deformerbare projektils gennemtrængningsevne omvendt proportionalt med hastigheden, jo større hastighed, jo kortere gennemslagsevne.... Ikke lige det man har brug for ved storvildt[xx(].
Min personlige konklusion er: Man må bruge et stort tungt og ikke alt for blødt projektil, og helst med moderate hastigheder.
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
Min gode ven Andy fra MOD small arms division (Ministry of Defense, GB) har været med til at fremstille et computer-program baseret på en MEGET lang række eksperimenter, og FEM (Finite Element Modelling)
Indenfor jagtvåben befinder vi os i en forholdsvis snævert afgrænset "delmængde" af disse forsøg.
MOD folkene har beskudt både homogene og blandede materialer med egenskaber der meget ligner levende væv. Indenfor visse grænser tyder disse resultater på at der ikke er en øvre grænse for hvor høj en hastighed et ikke deformerende projektil skal have for at have maksimal gennemtrængningsevne. Konklusionen af deres forsøg med cylindriske stål eller Wolfram projektiler afskudt med hastigheder fra ca 100 m/s til ca. 3000 M/s (ja der står 3000 M/s[8D]) viste en ulineært øgende gennemtrængningsevne over hele hastighedsområdet
Hastigheder over ca. 1300 M/s blev leveret af en "two stage LGG" (Light gas gun) som Andy var med til at konstruere i kælderen under UMIST (University of Manchester Institute of Science and Technology)
Projektilerne vejede fra 2 til 20 gram [
] Diameteren var mellem 5 og 12,7 mm.De svarer således næsten til fladnæsede solids.
Ikke cylindriske projektiler viste en mere lineær sammenhæng mellem hastighed og gennemtrængnings evne.
Længst kom et projektil med næsten samme form som et omvendt boattail
De reelle måleresultater er "Classified"[xx(] derfor har jeg bare løse eksempler fra Andy.
Andy kunne dog afsløre at givet samme diameter og vægt, så er gennemtrængnings-evnen ulineært afhængig af hastigheden og noget nær omvendt logaritmisk. Altså vil en fordobling af hastigheden ikke give en fordobling af indtrængningsdybden
Et interessant resultat var at ved et medie der ofte anvendes til "ballistiske forsøg" (10% ordnance gelatin) her viste det sig at ved V(impact) (anslagshastighed)op til ca 700 M/s var stort set alle projektiler i stand til at nå meget langt i mediet, her var det mest afhængnig af projektilets "sectional density"
Andys konklusion er at der omkring ca. 750 m/s begynder at opstå trykbølger i mediet som tapper projektilet for energi. Ved højere hastigheder kræves der uproportionalt større "sectional density"
(altså større vægt i forhold til diameteren) for at opnå en væsentlig forøgelse af gennemtrængningsevnen.
Evnen til gennemtrængning bliver helt uforudsigelig hvis projektilet er deformerbart. Her kunne man ikke engang få samme resultater indenfor statistisk signifikante grænser med samme medie, samme projektil og samme hastighed.
Med andre ord: Det typiske expanderende jagtprojektil vil opføre sig uforudsigeligt. Surt.... der røg en del teorier på gulvet der!
Generelt var tendensen dog at over ca. 750 m/s vil et deformerbart projektil møde både det ovenfor omtalte "trykbølge-energi-tab" OG forøget modstand i form af at projektilets "sectional density" drastisk reduceres på grund af deformationen, der jo giver et stærkt øget tværsnitsareal med samme vægt (eller endog reduceret vægt på grund af at projektilets deformerende spids mister materiale)
Disse faktorer tilsammen reducerer det deformerbare projektils gennemtrængningsevne omvendt proportionalt med hastigheden, jo større hastighed, jo kortere gennemslagsevne.... Ikke lige det man har brug for ved storvildt[xx(].
Min personlige konklusion er: Man må bruge et stort tungt og ikke alt for blødt projektil, og helst med moderate hastigheder.
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"