17-07-2005, 02:13 AM
Jamen, jamen... Jeg talte engang med en dansk retsmediciner ved Odense Universitetshospital omkring "chok" i forbindelse med skudlæsioner. Han sagde, at han aldrig var stødt på nogen kendte tilfælde af, at en skudlæsion, der ikke havde forvoldt fatal skade på kroppens organer, centralnervesystem eller kredsløb, havde dræbt nogen. Et menneske dør med andre ord kun af en skudlæsion hvis der prikkes et hul af en hvis størrelse. Intet tyder på, at det forholder sig anderledes med vildt. Det er derfor min klare opfattelse, at "chockeffekt" er en ligegyldig faktor i relation til jagt.
Det er meget muligt at vildtet i nogen tilfælde bliver bevidstløst ved påskydning og forender under denne bevidstløshed, hvilket i givet fald er godt og humant, men jeg er enig med Dravis i, at dette kan henføres til en ret direkte mekanisk påvirkning af centralnervesystemet. JTK illustrer det egentlig meget godt med sit eksempel med .22-250 og 6,5x55. Den hurtige kugle giver ofte en form for "knald og fald", men den giver også massive blodudtrædninger - et sikkert bevis for, at vævet omkring sårkanalen er blevet påvirket i en stor radius, der altså rækker helt ud til rygmarven. Den langsomme kugle påvirker ikke vævet i så stor afstand fra sårkanalen, bukken mister ikke bevidstheden og løber et stykke inden den forender. Forkellen er altså primært, at med den hurtige kugle minimeres flugtafstanden, dyret forender (ofte) i bevidstløs tilstand og forholdsvis store mængder kød går til spilde. Med den langsomme kugle løber dyret (ofte) et stykke, det er ved bevidsthed lægere og kødet ødelægges ikke i samme udstrækning. Det er dog min påstand, at de to bukke er lige lang tid om at forende. I min bog har man ikke vundet noget særligt ved at gå op i hastighed - jeg foretrækker den langsomme kugle.
På større vildt er hastighedsbetragtningerne de samme, men her bliver også indtrængningsevnen vigtigt - af den simple grund at de vitale organer ligger langt inde. Langsom, tung og stærk er recepten - kan du opnå gennemskud, har du det bedst tænkelige udgangspunkt!
Assumption is the mother of all ****ups... og skånegripen er en bald eagle!
Det er meget muligt at vildtet i nogen tilfælde bliver bevidstløst ved påskydning og forender under denne bevidstløshed, hvilket i givet fald er godt og humant, men jeg er enig med Dravis i, at dette kan henføres til en ret direkte mekanisk påvirkning af centralnervesystemet. JTK illustrer det egentlig meget godt med sit eksempel med .22-250 og 6,5x55. Den hurtige kugle giver ofte en form for "knald og fald", men den giver også massive blodudtrædninger - et sikkert bevis for, at vævet omkring sårkanalen er blevet påvirket i en stor radius, der altså rækker helt ud til rygmarven. Den langsomme kugle påvirker ikke vævet i så stor afstand fra sårkanalen, bukken mister ikke bevidstheden og løber et stykke inden den forender. Forkellen er altså primært, at med den hurtige kugle minimeres flugtafstanden, dyret forender (ofte) i bevidstløs tilstand og forholdsvis store mængder kød går til spilde. Med den langsomme kugle løber dyret (ofte) et stykke, det er ved bevidsthed lægere og kødet ødelægges ikke i samme udstrækning. Det er dog min påstand, at de to bukke er lige lang tid om at forende. I min bog har man ikke vundet noget særligt ved at gå op i hastighed - jeg foretrækker den langsomme kugle.
På større vildt er hastighedsbetragtningerne de samme, men her bliver også indtrængningsevnen vigtigt - af den simple grund at de vitale organer ligger langt inde. Langsom, tung og stærk er recepten - kan du opnå gennemskud, har du det bedst tænkelige udgangspunkt!
Assumption is the mother of all ****ups... og skånegripen er en bald eagle!
Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.