17-07-2005, 04:49 PM
Jeg synes denne diskution i en del tilfælde forsøger at belyse virkningen som to uafhængige funktioner, Enten chock eller mekanik[?]
I min barndom brugte vi en hjemmeslagter, som sagde "først et klap af en hammer for at få den til at ligge stille, derefter et stik af kniven for at tappe olien af"
Det kan vel sammenlignes med kombinationen af både chock og mekanisk ødelæggelse[?]
Hele denne debat går i en vis udstrækning ud fra at det er enten eller. Hvorfor ikke både og[?]
Generelt foretrækker jeg til råvildt en 6,5x55 med en forholdsvis primitiv konstruktion(læs blød)i 10,1gram, jeg tilstræber et træf højdevis midt på dyret lige bag forbenet, så er der ingen store knogler som forårsager ukontrolleret ekspantion, desforuden er der ikke tilstrækkelig stor modstand til at nedsætte kuglens hastighed væsentligt, før den er kommet til den anden kropshalvdel. Forudsætningen for at denne kugleplacering virker godt, er at kuglen ekapandere tilstrækkeligt, allerede på indgangssiden, for derefter at holde tilstrækkeligt sammen, og bevare en rimelig frontareal, som ikke må være for skarpskærende. Resultatet synes at være en rimelig mængde vævsødelæggelse (hydrostatisk chock)som i stedet for at virke på en stor diametet og ringe dybde, virker på en begrænset diameter og hele dyrets bredde. Det generelle resultat de at dyrene ligger inden for 0-30m, og at kødødelæggelsen begrænses til ribbenstykkerne i en diameter på ca 10cm på indgangssiden og ca 5-7cm på udgangssiden, hvoraf selve hullet udgør ca 3cm.
På større vildt op til kudu, svin, hjort,heste og æster[xx(],har jeg med lignende resultater anvendt en 300wimmag med en 14 grams kugle. Flugtafstanden har ved de over 75 dyr skudt med denne kombination altid været mellem 0-25 m undtagen i èt enkelt tilfælde, hvor en 200 kg orne løb ca 100m, med en lidt for baglig kugle (bagkant lunge/lever).
Ved at tilstræbe denne kugleplacering, er jeg rimelig overbevist om at jeg først opnår en chockvirkning, som forhindre at jeg behøves at lede så langt efter dyret, dette kombineret med en rimelig mængde vævsødelæggelse som forårsager mekanisk død. Nu er vi tilbage ved min gamle hjemmeslagter "et klap af en hammer efterfulgt af et stik med kniven" Begge dele er efter min mening ønskelige.
Jeg har diskuteret dette med flere på norma, hvor opfattelsen er at man fra et dyreetisk synspunkt ønsker en chockvirkning(kort flugtafstand) fremfor udelukkende gennemskud. Det var deres begrundese for at de ikke ville løse den nu udsatte blyforbudsdebat, ved at anvende feks barnes X. De havde udført en det tests, og fået en hel del tilbagemeldinger, som indikerede at homogene kugler der ekspanderede med for skarpe vinger, mere virkede som skærende pilespidser (sikker gennemskud, kraftig blødning, og lang flugtafstand.(svage skudtegn)) At de stadig lader med partition Nosler, er fordi der er en mængde kunder som efterspørger, og ikke fordi de mener at den er ideel.
Til Høgen
Kan du ikke spørge din fynske knoglesnedker om chockvirkning ikke er i stand til at forårsage midlertidig bevidstløshet eller lammelse, uden at det permanent ødelægger centralnervesystemet. Hvis han svarer bekræftende, kan du så ikke bagefter spørge ham om ikke det kan anvendes som en form for anæsti(bedøvelse), for at pacificere dyret indtil indre blødninger forårsager døden.
jbn
I min barndom brugte vi en hjemmeslagter, som sagde "først et klap af en hammer for at få den til at ligge stille, derefter et stik af kniven for at tappe olien af"
Det kan vel sammenlignes med kombinationen af både chock og mekanisk ødelæggelse[?]
Hele denne debat går i en vis udstrækning ud fra at det er enten eller. Hvorfor ikke både og[?]
Generelt foretrækker jeg til råvildt en 6,5x55 med en forholdsvis primitiv konstruktion(læs blød)i 10,1gram, jeg tilstræber et træf højdevis midt på dyret lige bag forbenet, så er der ingen store knogler som forårsager ukontrolleret ekspantion, desforuden er der ikke tilstrækkelig stor modstand til at nedsætte kuglens hastighed væsentligt, før den er kommet til den anden kropshalvdel. Forudsætningen for at denne kugleplacering virker godt, er at kuglen ekapandere tilstrækkeligt, allerede på indgangssiden, for derefter at holde tilstrækkeligt sammen, og bevare en rimelig frontareal, som ikke må være for skarpskærende. Resultatet synes at være en rimelig mængde vævsødelæggelse (hydrostatisk chock)som i stedet for at virke på en stor diametet og ringe dybde, virker på en begrænset diameter og hele dyrets bredde. Det generelle resultat de at dyrene ligger inden for 0-30m, og at kødødelæggelsen begrænses til ribbenstykkerne i en diameter på ca 10cm på indgangssiden og ca 5-7cm på udgangssiden, hvoraf selve hullet udgør ca 3cm.
På større vildt op til kudu, svin, hjort,heste og æster[xx(],har jeg med lignende resultater anvendt en 300wimmag med en 14 grams kugle. Flugtafstanden har ved de over 75 dyr skudt med denne kombination altid været mellem 0-25 m undtagen i èt enkelt tilfælde, hvor en 200 kg orne løb ca 100m, med en lidt for baglig kugle (bagkant lunge/lever).
Ved at tilstræbe denne kugleplacering, er jeg rimelig overbevist om at jeg først opnår en chockvirkning, som forhindre at jeg behøves at lede så langt efter dyret, dette kombineret med en rimelig mængde vævsødelæggelse som forårsager mekanisk død. Nu er vi tilbage ved min gamle hjemmeslagter "et klap af en hammer efterfulgt af et stik med kniven" Begge dele er efter min mening ønskelige.
Jeg har diskuteret dette med flere på norma, hvor opfattelsen er at man fra et dyreetisk synspunkt ønsker en chockvirkning(kort flugtafstand) fremfor udelukkende gennemskud. Det var deres begrundese for at de ikke ville løse den nu udsatte blyforbudsdebat, ved at anvende feks barnes X. De havde udført en det tests, og fået en hel del tilbagemeldinger, som indikerede at homogene kugler der ekspanderede med for skarpe vinger, mere virkede som skærende pilespidser (sikker gennemskud, kraftig blødning, og lang flugtafstand.(svage skudtegn)) At de stadig lader med partition Nosler, er fordi der er en mængde kunder som efterspørger, og ikke fordi de mener at den er ideel.
Til Høgen
Kan du ikke spørge din fynske knoglesnedker om chockvirkning ikke er i stand til at forårsage midlertidig bevidstløshet eller lammelse, uden at det permanent ødelægger centralnervesystemet. Hvis han svarer bekræftende, kan du så ikke bagefter spørge ham om ikke det kan anvendes som en form for anæsti(bedøvelse), for at pacificere dyret indtil indre blødninger forårsager døden.
jbn