19-03-2008, 09:25 PM
Så kom der svar.
Her er min mail til Michael Carlsen:
Att Michael Carlsen
Jeg har læst din artikel på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside,og deler din harme over en smuk rovfugl er blevet anskudt.
Jeg undre mig dog over at det,uden videre,konkluderes at det er "den danske jæger" der står bag udåden.Hvilke beviser har Dyrenes Beskyttelse for at det er en dansk jæger der har skudt falken? Og ligger der andet bag mistænkeliggørelsen af samtlige 160.000 danske jægere end almindelig mistillid/had fra Dyrenes Beskyttelse side til jægerne i Danmark?
På det røngten-foto der er offentligtgjort på DOF´s hjemmeside,kan man(jeg) kun se eet hagl,nemlig i fuglens ene ben/fod,hvor er det andet hagl?Hvis det andet hagl ikke sidder på et umiddelbart dræbende/invaliderende sted,kan fuglen være påskudt i et naboland?
Hvis fuglen ikke har kunnet bevæge sig efter påskydningen,kan Dyrenes Beskyttelse så føre bevis for at fuglen er skudt af en dansk jæger? Kan det bevises at fuglen ikke er blevet skudt af f.eks en brevdueavler eller anden,der-af en eller anden grund,ville fuglen til livs??
Ifgl.politiet,har der aldrig tidligere være så mange illegale våben i Danmark,og det har følgeligt ikke tidligere været nemmere at skaffe et våben i Danmark"uden om systemet"
Set i lyset af dette,vil jeg gerne have belyst hvordan Dyrenes Beskyttelse kan konkludere at det er en Dansk jæger der var falken's banemand?
Jeg ser meget frem til at læse dit/foreningens svar.
Venlig hilsen
Ulrik xxxxx
Her er mailen fra DB.
Kære Ulrik xxxxx
Vandrefalken var truffet to steder med 4mm-hagl (målt af dyrlægen fra røntgenfotoet). Dette svarer vist til det der i Danmark kaldes str. 1-hagl og som f.eks. anvendes til gåsejagt.
Haglene var ikke umiddelbart dødelige - fuglen blev jo indleveret i live. Det ene hagl sad i hælleddet og ville ifølge dyrlægen give et stift led, hvis det ikke blev fjernet. Et stift led er det usandsynligt at falken ville kunne overleve på længere sigt. Det andet hagl sad i skuldermuskulaturen og kan faktisk have påvirket flyveevnen. Falken spiste godt på plejestationen men viste sig at flyve skævt, hvilket kunne være forårsaget af haglet i skulderen. Haglet i skulderen kunne falken dog - med den rette behandling og pleje - have overlevet. Haglet i hælen ville dog være for problematisk at fjerne og alligevel med for ringe udsigt til succes, hvorfor dyrlægen og vildtplejeren besluttede at aflive falken.
Alder på indgangssår er svær at bedømme, så det vides ikke med sikkerhed, hvor lang tid der er gået mellem anskydningen og fundet af fuglen. Denne tid kan ligge mellem 1-4 uger. Falken blev fundet i et villakvarter, hvilket er et højst atypisk sted for en vandrefalk. Det er dog ikke usædvanligt, at svækkede eller skadede fugle søger til menneskeboliger og kaster noget af skyheden over bord til fordel for muligheden for mere lettilgængelig føde.
Jeg vil anse det for højst usandsynligt, at den skadede falk er trukket fra Sverige (hvor den er mærket) til Danmark (modsat vej af de fleste vandrefalke på denne årstid) i skadet tilstand. Tilsvarende er det usandsynligt, at den er kommet i skadet tilstand fra Tyskland. Det mest sandsynlige er, at falken har pådraget sig skudsårene i Danmark - formentlig ikke alt for langt fra fundstedet.
Jeg vil iøvrigt i den forbindelse nævne, at DB's vildtplejestationer ind imellem får indleveret rovfugle med friske skudskader, som de uden tvivl har pådraget sig nær fundstedet. Det sker altså ikke helt sjældent, at der skydes efter rovfugle i Danmark. Der er sikkert ikke tvivl om at brevdueavlere og hønseejere indimellem skyder rovfugle. Sker dette, som i vandrefalkens tilfælde, med haglbøsse vil det som regel være fordi brevdueavleren eller hønseejeren samtidig har jagttegn. Ganske vist er der illegale våben i omløb, men det er trods alt mere sandsynligt at falken er skudt med et legalt våben.
Jeg snakker selv ofte med jægere og DB har en del jægere indenfor egne rækker. Den gennemsnitlige jæger er som regel lige så fornuftig som gennemsnitsdanskeren, men desværre findes der stadig en hel del jægere med et lidt skævt forhold til "rovtøj" og emnet kan stadig føre til ophedede diskussioner - og desværre også til skud mod eller fældefangst af rovfugle. Iøvrigt er vildtplejeren, som tog sig af falken, og som selv mener, at der er tale om, at en dansk jæger var falkens banemand, selv jæger.
Min konklusion er derfor, at selv om det ikke kan decideret bevises, hvem der har skudt falken, så er det mest sandsynlige, at vi snakker om en dansk jæger.
Venlig hilsen
Michael Carlsen, zoolog
Dyrenes Beskyttelse
Hilsen Ulrik
Her er min mail til Michael Carlsen:
Att Michael Carlsen
Jeg har læst din artikel på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside,og deler din harme over en smuk rovfugl er blevet anskudt.
Jeg undre mig dog over at det,uden videre,konkluderes at det er "den danske jæger" der står bag udåden.Hvilke beviser har Dyrenes Beskyttelse for at det er en dansk jæger der har skudt falken? Og ligger der andet bag mistænkeliggørelsen af samtlige 160.000 danske jægere end almindelig mistillid/had fra Dyrenes Beskyttelse side til jægerne i Danmark?
På det røngten-foto der er offentligtgjort på DOF´s hjemmeside,kan man(jeg) kun se eet hagl,nemlig i fuglens ene ben/fod,hvor er det andet hagl?Hvis det andet hagl ikke sidder på et umiddelbart dræbende/invaliderende sted,kan fuglen være påskudt i et naboland?
Hvis fuglen ikke har kunnet bevæge sig efter påskydningen,kan Dyrenes Beskyttelse så føre bevis for at fuglen er skudt af en dansk jæger? Kan det bevises at fuglen ikke er blevet skudt af f.eks en brevdueavler eller anden,der-af en eller anden grund,ville fuglen til livs??
Ifgl.politiet,har der aldrig tidligere være så mange illegale våben i Danmark,og det har følgeligt ikke tidligere været nemmere at skaffe et våben i Danmark"uden om systemet"
Set i lyset af dette,vil jeg gerne have belyst hvordan Dyrenes Beskyttelse kan konkludere at det er en Dansk jæger der var falken's banemand?
Jeg ser meget frem til at læse dit/foreningens svar.
Venlig hilsen
Ulrik xxxxx
Her er mailen fra DB.
Kære Ulrik xxxxx
Vandrefalken var truffet to steder med 4mm-hagl (målt af dyrlægen fra røntgenfotoet). Dette svarer vist til det der i Danmark kaldes str. 1-hagl og som f.eks. anvendes til gåsejagt.
Haglene var ikke umiddelbart dødelige - fuglen blev jo indleveret i live. Det ene hagl sad i hælleddet og ville ifølge dyrlægen give et stift led, hvis det ikke blev fjernet. Et stift led er det usandsynligt at falken ville kunne overleve på længere sigt. Det andet hagl sad i skuldermuskulaturen og kan faktisk have påvirket flyveevnen. Falken spiste godt på plejestationen men viste sig at flyve skævt, hvilket kunne være forårsaget af haglet i skulderen. Haglet i skulderen kunne falken dog - med den rette behandling og pleje - have overlevet. Haglet i hælen ville dog være for problematisk at fjerne og alligevel med for ringe udsigt til succes, hvorfor dyrlægen og vildtplejeren besluttede at aflive falken.
Alder på indgangssår er svær at bedømme, så det vides ikke med sikkerhed, hvor lang tid der er gået mellem anskydningen og fundet af fuglen. Denne tid kan ligge mellem 1-4 uger. Falken blev fundet i et villakvarter, hvilket er et højst atypisk sted for en vandrefalk. Det er dog ikke usædvanligt, at svækkede eller skadede fugle søger til menneskeboliger og kaster noget af skyheden over bord til fordel for muligheden for mere lettilgængelig føde.
Jeg vil anse det for højst usandsynligt, at den skadede falk er trukket fra Sverige (hvor den er mærket) til Danmark (modsat vej af de fleste vandrefalke på denne årstid) i skadet tilstand. Tilsvarende er det usandsynligt, at den er kommet i skadet tilstand fra Tyskland. Det mest sandsynlige er, at falken har pådraget sig skudsårene i Danmark - formentlig ikke alt for langt fra fundstedet.
Jeg vil iøvrigt i den forbindelse nævne, at DB's vildtplejestationer ind imellem får indleveret rovfugle med friske skudskader, som de uden tvivl har pådraget sig nær fundstedet. Det sker altså ikke helt sjældent, at der skydes efter rovfugle i Danmark. Der er sikkert ikke tvivl om at brevdueavlere og hønseejere indimellem skyder rovfugle. Sker dette, som i vandrefalkens tilfælde, med haglbøsse vil det som regel være fordi brevdueavleren eller hønseejeren samtidig har jagttegn. Ganske vist er der illegale våben i omløb, men det er trods alt mere sandsynligt at falken er skudt med et legalt våben.
Jeg snakker selv ofte med jægere og DB har en del jægere indenfor egne rækker. Den gennemsnitlige jæger er som regel lige så fornuftig som gennemsnitsdanskeren, men desværre findes der stadig en hel del jægere med et lidt skævt forhold til "rovtøj" og emnet kan stadig føre til ophedede diskussioner - og desværre også til skud mod eller fældefangst af rovfugle. Iøvrigt er vildtplejeren, som tog sig af falken, og som selv mener, at der er tale om, at en dansk jæger var falkens banemand, selv jæger.
Min konklusion er derfor, at selv om det ikke kan decideret bevises, hvem der har skudt falken, så er det mest sandsynlige, at vi snakker om en dansk jæger.
Venlig hilsen
Michael Carlsen, zoolog
Dyrenes Beskyttelse
Hilsen Ulrik
Hilsen Ulrik