Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
"En klog mand har fortalt mig...."
#35
Tilbage på sporet[Wink] - "kloge mænd"[Wink]:

På en råvildts- og hjortejagt i DK for nogle år siden mødte jeg op med min 9,3x62, fordi jeg kom direkte fra en ren hjortejagt dagen før. Det så jagtlederen, som efterflg. opførte et længere optrin, hvor han kastede om sig med begreber som "overkill", "firepower", "kødødelæggelse", "rambokalibre" osv. - og forsøgte at give mig og de omkringstående et gratis grundkursus i kaliberteori. Han sluttede med at sige, at jeg ikke kunne deltage på jagten med den basuka. Den vil jo - som enhver ved - rive et stykke råvildt midt over, hvis jeg skulle være så heldig at ramme.

Da han var færdig, dristede jeg mig til at spørge, hvad han selv skød med. Han skød med 30-06 og en - efter eget udsagn - ideel kugle, der ekspanderede meget trægt og derfor ikke ødelagde mere end højst nødvendigt. Det var en Norma Rådyr 9,7 g.......

Jeg havde selv ORYX 18,5 g. i magasinet. Jeg forsøgte at forklare den ophidsede jagtleder - iøvrigt iført knickers, røde strømper og de der sjove "kvaster" - at jeg faktisk havde skudt en del råvildt med netop denne kugle stort set uden kødødelæggelse. Det kræver blot, at man kommer fri af bovene - hvilket osse ville være yderst fornuftigt med den kombo, han selv stod med[Wink]. Men han var urokkelig. Ingen basukaer under hans jagt"ledelse".

Heldigvis fulgte en ældre jæger optrinnet. Han var selv med i konsortiet og spurgte forsigtigt, hvad der var galt. Jagtlederen fortsatte optrinnet og belæringen, og der var efterhånden ved at være samlet en del jægere omkring vores lille gruppe. Den ældre jæger bemærkede, at han jo ikke vidste ret meget om riffelteknik - og naturligvis slet ikke nåede jagtlederen til de kvastede sokkeholder - men han kunne da se, at hullet i piben på hans egen riffel og hullet i min basuka så ud til at være næsten lige store. Han stod med en krieghoff 9,3x74R, så det var egentlig ikke så underligt[Big Grin].

Nu blev jagtlederens hoved ca. lige så rødt som hans strømper. I noget lavere toneleje begyndte han en ny belæring om, at det ikke kunne sammenlignes. Kugler afgivet fra den kortløbede dobbeltriffel har jo langt lavere anslagsenergi end kugler fra min basuka. Det var jo derfor, den ældre jæger havde kunne nedlægge adskillige stk. råvildt uden at ødelægge alt for meget.

Jeg var efterhånden ved at miste tålmodigheden og den høflige facade, og meddelte, at jeg foreslog at vi stoppede diskussionen og jeg pakkede basukaen i bilen og gik med igennem. Den gamle jæger mente dog, at jeg skulle "have en chance" - med både glimt og blink i øjet. Hvis jeg nu virkelig var så godt skydende, som jeg havde antydet (hvilket her var lig med at kunne undgå at ramme bovene[Wink]), kunne det jo ikke gå helt galt. Det accepterede rødstrømpen akkompagneret af en del yderligere formaning og belæring.

Jagten forløb fint, og jeg skød to lam i løbet af formiddagen. De gik begge fra skudstedet og skulle eftersøges - da jagtlederen havde forbudt at man selv gik efter anskudt vildt. Da vi samledes steg jagtlederens humør til ekstatiske højder, da han hørte, at jeg havde "to alvorlige anskydninger", som han udtrykte det. Og nu skulle de altså til at have hidkaldt schweisshund og "spilde timer på det". Jeg fortalte ham - denne gang så højt, at alle kunne høre det - at der var masser af lungeschweiss på begge skudsteder og at dyrene givetvis lå forendt mindre end 50 m inde i skoven. Hårdt presset af andre mere forstandige konsortiemedlemmer accepterede han, at vi gik ind og kiggede efter dyrene. Vi fandt begge uden problemer. De var begge lungeskudt og der var absolut ingen kødødelæggelse.

Om eftermiddagen skød jagtlederen selv en ræv. Den blev truffet højt bagligt og det meste af r.... blev revet af. Og jagtlederens gæst - osse i knickers - skød en buk (som var "fredet" på parolen). Så jeg glædede mig voldsomt til paraden. Jagtlederen var berygtet for lange og meget kloge paroler og parader, men denne blev en undtagelse. Kort tak for en god dag og kom godt hjem. Jeg ærgede mig - lige ind til den gamle jæger med den fine krieghoff rømmede sig og sagde: "Peter - jeg synes du glemmer at takke skytterne for pæn og ordentlig skydning" [Big Grin].

Lad os få nogle flere Kloge Åger på banen.

/bundgaard
Svar


Beskeder i denne tråd
"En klog mand har fortalt mig...." - af bundgaard - 12-05-2012, 10:58 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af 50GIJESS - 12-05-2012, 11:34 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Sako - 12-05-2012, 12:37 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af mini - 12-05-2012, 02:47 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Claxel - 12-05-2012, 05:18 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af yeti - 12-05-2012, 06:06 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Swift - 12-05-2012, 08:26 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af M@X 2.0 - 12-05-2012, 10:54 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af ID - 12-05-2012, 11:59 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 01:38 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 01:40 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Claxel - 13-05-2012, 02:28 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 02:42 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af LOFT - 13-05-2012, 03:34 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 03:42 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 03:51 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af LOFT - 13-05-2012, 03:53 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 04:00 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Høgh - 13-05-2012, 11:02 AM
"En klog mand har fortalt mig...." - af ID - 13-05-2012, 01:00 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Claxel - 13-05-2012, 02:11 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 03:16 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af ID - 13-05-2012, 03:42 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Claxel - 13-05-2012, 03:56 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 04:09 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af n a - 13-05-2012, 04:11 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af Lani - 13-05-2012, 04:22 PM
"En klog mand har fortalt mig...." - af bundgaard - 13-05-2012, 05:43 PM

Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)