17-11-2007, 11:46 PM
(Bukken var ikke Jens.)
Jeg var ude og træne med Gandalf (Jens' såkaldte jagthund) her til morgen kl. ca. 10. Jeg træner i øjeblikket på at dække ham af og gå væk fra ham. Gandalf var i dag meget koncentreret på mig og så ikke, at der pludselig ud af disen sprang en buk nogle få meter bag ham. Jeg holdt vejret i håbet om, at jeg ikke at skulle eftersætte hunden gennem 10 kilometer granskov. Heldigvis blev han liggende. Jeg gentog øvelsen, men denne gang gik jeg lidt længere bort om bag en stor sten på marken. Pludselig hørte jeg en underlig dyb brummen og undrede mig over, at hunden lå og sagde sådan. Derfor var min opmærksomhed på hunden stor og der gik et øjeblik, før det gik op for mig, at lyden kom skråt bagfra. Jeg vendte mig om og så en flok store sorte grise, der kom løbende imod mig. Jeg må indrømme, at jeg stod stille og holdt vejret. Mit hjerte stod IKKE stille. Min næste tanke var: "Bare hunden ikke sætter efter".
Jeg listede stille hen til Gandalf, som lå pænt og kiggede på grisene, mens jeg koblede ham. Grisene var da ca. 40 meter fra os i luntetrav på vej mod skoven. Jeg havde rigelig tid til at tælle alle dyrene. Der var 10 stk. voksne svin.
Jens blev så sur og misundelig over denne oplevelse, at han susede ud og købte sig en ny jagthund. Jeg bestemte mig for, at det var OK - nu går han sikkert og føler en form for taknemmelighedsgæld til mig [}
].
Jeg har altid ret. Sådan ER det. Accepter det!
Jeg var ude og træne med Gandalf (Jens' såkaldte jagthund) her til morgen kl. ca. 10. Jeg træner i øjeblikket på at dække ham af og gå væk fra ham. Gandalf var i dag meget koncentreret på mig og så ikke, at der pludselig ud af disen sprang en buk nogle få meter bag ham. Jeg holdt vejret i håbet om, at jeg ikke at skulle eftersætte hunden gennem 10 kilometer granskov. Heldigvis blev han liggende. Jeg gentog øvelsen, men denne gang gik jeg lidt længere bort om bag en stor sten på marken. Pludselig hørte jeg en underlig dyb brummen og undrede mig over, at hunden lå og sagde sådan. Derfor var min opmærksomhed på hunden stor og der gik et øjeblik, før det gik op for mig, at lyden kom skråt bagfra. Jeg vendte mig om og så en flok store sorte grise, der kom løbende imod mig. Jeg må indrømme, at jeg stod stille og holdt vejret. Mit hjerte stod IKKE stille. Min næste tanke var: "Bare hunden ikke sætter efter".
Jeg listede stille hen til Gandalf, som lå pænt og kiggede på grisene, mens jeg koblede ham. Grisene var da ca. 40 meter fra os i luntetrav på vej mod skoven. Jeg havde rigelig tid til at tælle alle dyrene. Der var 10 stk. voksne svin.
Jens blev så sur og misundelig over denne oplevelse, at han susede ud og købte sig en ny jagthund. Jeg bestemte mig for, at det var OK - nu går han sikkert og føler en form for taknemmelighedsgæld til mig [}
].Jeg har altid ret. Sådan ER det. Accepter det!
Jeg har altid ret. Sådan ER det. Accepter det!