Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tomme hylstre i våbenskab
#21
Citat:quote:

Originally posted by jss

@wolf_skate - kender godt den gamle tråd vedr. krudt og hætter, hvor ran nævner hylstrene som et kuriosum.

Jeg har netop købt et større pistolskab i Skyttebutikken for at opbevare min ammunition efter de nye regler.

Havde jeg troet på hylstre skulle under Skafor Blå - ville være blevet et noget større skab [|)].

Jeg synes generelt der ofte er tvivl om tolkninger af love og regler. Jeg har nu spurgt den kriminalassistent der skal kontrollere mig. Hans udsagn om jeg stadig kan have mine plastikkasser med afskudte og forberedte hylstre stående på hylderne som de plejer retter jeg mig efter. (Har beskrevet de ikke er låst inde.)

Det er jo som regel den udøvende magt man møder først [Wink]



Prøv for en ordensskyld at få hans påstand skriftligt, for så er det ham der har det legale problem på et senere tidspunkt.
Svar
#22
Der er i denne sag desværre ikke tale om fortolkning af en tekst.

Teksten er ganske klar og fuldstændig vanvittig. Og ham i Århus har som regel fuldstændig styr på reglerne(jeg ved ikke lige med sorte halvautomater)ned til mindste detalje. Derfor spørger jeg oftest direkte på mail, når jeg er i tvivl eller har hørt rygter.

Det hele startede med, at jeg havde hørt det på banen i Allingåbro.

Konsekvens af reglerne blev;
1. Man(banekommandøren) skulle være mere omhyggelig med opsamlingen af hylstrer efter dagens skydninger.
2. Ingen skydning med randtænding på den lange bane, fordi skytterne har en dårlig tradition for ikke at fjerne deres hylstre[xx(].
3. Men kontrol med skytter, der har haft klikker(enkelte tumper har bare smidt deres skod ammo i hylsterkurvene[xx(][xx(])

VH Søren

Big Green for ever
Ifølge rygtet certificeret VIP kunde i Harlev
Svar
#23
Bare fordi det er tilladelseskrævende at have hylstre, behøver de ikke være omfattet af kravet om opbevaring i Skafor blå. Det er i høj grad genstand for tolkning om de er det eller ej, og fortolkning er da også lige præcis hvad politimanden i Århus geråder ud i. Han anlægger bare en restriktiv tolkning, som han ikke nødvendigvis har belæg for, og som andre politifolk da også er uenig med ham i.

For at finde ud af hvad der gælder, kunne det være relevant med bemærkningerne til de aktuelle bestemmelser i våbenloven, og også retspraksis og administrativ sædvane om opbevaring af ammunition i aflåst gemme skal lægges til grund for tolkningen. Det skulle ikke undre mig, om mange flugtskydebaner er godkendt af politiet med beskrivelse af opbevaring af ammunition til salg, og placering af affaldsbeholdere til brugte patronhylstre. Kan man finde et vist antal af den slags godkendelser, kan man sagtens argumentere for, at det er almindelig administrativ praksis, at betragte hylstre som affald, der ikke skal opbevares på samme måde som ubrugt ammunition.Da nu Justitsministeriet ikke oplyser om baggrunden for ændringen, er det relevant med de arbejdspapirer der ligger i ministeriet, og som nok indeholder nogle begrundelser for dem. Så kan man måske afklare, om det var hensigten at omfatte hylstre i kravet. Det er en større omgang at udrede, men det er da umagen værd.

Helt enkelt må det være sådan, at hvis hylstre ikke skulle opbevares i aflåst gemme før, så skal de heller ikke i Skafor blå nu. Der er jo ikke ændret på definitionerne i hverken våbenloven eller våbenbekendtgørelsen, bare fordi opbevaringskravene i bekendtgørelsen er strammet.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#24
Jeg har lige arbejdet lidt vider i det - kunne ikke lade være :-)

Jeg har en god bekendt som er er advokat med speciale i blandt andet våben- og jagtlovgivning. Jeg har haft ham til at se på sagen. Ud fra en ren ordlydsfortolkning er der ingen tvivl. Han har imidlertid undersøgt baggrunden og forarbejderne til bestemmelsen, og er af den opfattelse, at der er tale om lovsjusk, idet bestemmelsen om at hylstre er omfattet af definitionen ammunition som egentlig var tilsigtet import får utilsigtede konsekvenser, da man ændrer kravene til opbevaring af ammunition. (Det er kun hans udlægning)

Han kunne desuden oplyse, at myndighedernes reaktion på sådanne forhold typisk er ikke at foretage sig noget, således, at der udvikler sig en praksis for, at hylstre ikke bliver omfattet. På sigt kan håbe på at forholdet ændrer sig, og han vil forøvrigt nok lige tage kontakte nogle "venner" i justitsministeriet, med henblik på en præcisering af bekendtgørelsen, men indtil videre er lovens bogstav, at det er ammunition, og det levner efter hans udsagn ikke plads til fortolkning.

Lovtekst :

§ 1. Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller tilvirke:
1) Skydevåben samt piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler til skydevåben,
2) [b]ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler[/b],
3) håndgranater, bomber, miner og lignende våben, der virker ved en gennem eksplosion fremkaldt trykvirkning eller udslyngning af smålegemer,
4) patroner, ampuller og spraydåser samt lignende genstande, der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke skadevoldende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter eksponeringen,
5) eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande),
6) armbrøster og slangebøsser,

§ 21. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.
Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 3 og 4. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.
Stk. 3. Opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Palmer :-)
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#25
Jeg kan oplyse, at vi (min advokat-ven og jeg) i dag tager kontakt til jusitsministeriet, med henblik på om de kan lave en præcisering.

Mvh.
Palmer
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#26
@Palmer

Hvor i landet bor du - vi er nogen stykker der skylder en fadbamse når svar foreligger - dejligt der er nogen der kan aktivere de rigtige venner [8D][Big Grin][Big Grin][Big Grin][Big Grin]
mvh
Svar
#27
[Big Grin] Silkeborg området [Big Grin]
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#28
Update!

Så har jeg haft en meget positiv dialog med en jurist i justitsministeriets våbenafdeling.

I følge ham har det formentlig ikke været meningen, at det skulle være sådan, men han var enig i vores fortolkning af bestemmelsen -men også enig i, det skal der kigges nærmere på, da han sagtens kunne se de praktiske problemer.

Der er nu oprettet en journalsag på forholdet i Justitsministeriet, og det er taget seriøst og under behandling. Han sagde dog, at ændring af en bekendtgørelse ikke bare er noget man gør, men vi har foreslået ham, at de tackler det som en præcisering af en gældende bekendtgørelse. Han sagde selv, at der kan være noget ventetid på en afklaring, og derfor skulle vi som han sagde ikke regne med noget "i morgen" Men at han ville tilstræbe, at holde os underrettet.

Indtil da, var hans bedste bud at følge anvisningerne fra det lokale våbenkontor, og lade være med, at indgå i en juridisk diskussion med politiet, da retstilstanden formentlig omend utilsigtet NOK er, at de skal i våbenskabet indtil der sker ændring eller præcisering. Med andre ord prøv med det gode og sund fornuft :-)

Henrik (advokat) og jeg har tilbudt at deltage i et møde med dem om kring de praktiske problemer, og det kan være at vi skal nogle flere afsted - nu må vi se!

Palmer :-)
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#29
Det er da, om ikke andet, en god begyndelse at juristerne i JM kan se at det måske ikke var helt hensigtsmæssigt, det de fik skrevet i bekendtgørelsen ..... Jeg vælger at tolke det derhen at der er en (mere)fornuftig løsning undervejs ..... Ved godt at jeg en gang imellem er en smule naiv, men jeg vælger nu at tro på at fornuften sejrer til sidst. [:I]

@Palmer, frisk initiativ!! hatten af for det. [^]

/Stanton

Der er intet der slår "svineheld" ....... !!
/Stanton
Svar
#30
Godt gået Palmer. Jeg giver også en fadbamse hvis vi ses ( og hvis vi ved, at det er os [Big Grin])

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#31
@Palmer - tak ! jeg retter mig efter det lokale våbenkontor - og holder øje med hvad der dukker op hen ad vejen.
mvh
Svar
#32
Tak Tak :-) - men lad os nu se - hvis jeg var jer ville jeg sgu se noget reaktion fra Justitsministeriet før jeg vil dømme nogens indsats :-)

Baggrunden for min reaktion er faktisk også, at forholdet har meget væsentlig betydning for mig - jeg er statsautoriseret revisor, og en eller anden åndsvang dom for overtrædelse af våbenloven, er nok ikke videre sundt for min beskikkelse.

Men hvad, hvis jeg kan få fadbamser !!, så er det ene og alene for jeres skyld jeg gør det [Big Grin][Big Grin][:p]

Palmer :-)
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#33
He, he. Jeg ville også nødig have en over næsen for dette, men jeg har heldigvis lige købt et "Walk in "-våbenskab (næsten ihvertfald). Så mine hylstre får bare et par hylder ved siden af riflerne, intet problem der.

Men det er krise for lerduebanerne hvis politiet i Århus får lov at sætte dagsordenen, så det er rigtig godt der bliver gjort noget ved sagen.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#34
Ja jeg overvejer sgu at sætte en betonkanon samt en Skafor Rød dør i stilling overfor fruens ''Walk in closet'' [Wink]
mvh
Svar
#35
Jeg vil tro lerduebanerne kunne klare problemet ved at brænde de tomme hylstre, der ikke skal genanvendes. De sjældne paphylstre giver jo næppe noget problem, men det bliver nok lidt sværere at afbrænde plastikhylstrene uden at få anklager om miljøsvineri oveni købet. Hylstrene må selvfølgelig kun afbrændes af personer med gyldigt jagttegn eller anden tilladelse.[Wink]
Svar
#36
Hej lige en status..

Vi har nu fået en bekræftelse på, at Justitsministeriet ser på sagen - men intet om svartid og lignende. De har ikke stillet supplerende spørgsmål eller takket Ja-tak til et møde - ikke at jeg regnede med det [Big Grin], men det må jo da betyde, at de har fattet problemet. (Tror jeg måske naivt)

Palmer :-)
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#37
Tak for en fornuftig og konstruktiv insats, Palmer! Vi skylder dig en humle.

vh Lars

(også fra Silkeborgområdet)

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"

Forbundsmester 2020 i sporting, jagtfeltskydning og jagthorn!
Svar
#38
Hej alle

Så foreligger der svar fra Justitsministeriet. Jeg er for 5 minutter siden blevet kontaktet pr. telefon.

Svaret er mindre opløftende. Det understreges, at afskudte hylstre skal i våbenskab - ingen tvivl om det. De anerkender dog vores argumenter og uhensigtsmæssighederne i reglerne, men lovens bogstav levner ikke desværre ikke plads til fortolkninger og præciseringer (præcis som jeg frygtede).

Forholdet vil dog - som de formulerer sig - blive medtaget i overvejelserne ved en kommende revision af våbenlovgivningen - hvornår? - ved de ikke. De har lovet at vi vil få tilsendt høringsudkast når revisionen kommer, men hjælp mig lige med at holde øje med, at de også husker det.

Hilsen
Jepsen :-)
***  Jepsen :-) ***
 
Svar
#39
Ja det var jo ikke ret lang svartid på et ret simpelt spørgsmål. Hvordan skal man så forholde sig til bortskaffelse af hylstre? Skydebaner osv. må jo efterhånden nærmest forlange at folk tager deres hylstre med sig, for ellers skal de da have seriøst store boksrum alene til afskudte hylstre. De lovgivende i Danmark tænker efterhånden kun med det de sidder på og så med hjælp fra B.T. og EB's forsidehistorier...

MvH
Morten
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#40
Tjaahhh..
Jeg spurgte ham faktisk lige præcis om hvornår et hylster så går fra at være en våben/ammo-del omfattet af våbenloven til blot at være alm. messing. Svaret var umiddelbart, at det gør det, når anvendelsesmuligheden som hylster/våbendel ikke længere er tilstede, og ikke kan genskabes/reetableres med f.eks ladeudstyr eller normalt værktøj.

Han opfordrede dog ligesom jeg til at tage det roligt, der var ham bekendt ikke nogen der var kommet i fedtefadet endnu pga. tomme afskudte hylstre.

Vi kan nu blot afvente og f.eks se frem til om resultatet af den kontrol der efter sigende kommer af genladere i ihvertfald Østjylland, viser at noget bliver bemærket. Jeg har nu de tumblede og færdig kalibrerede hylstre i et ekstra våbenskab, og evt. afskudte hylstre gemmer jeg væk i haveskuret sammen med motorsaven, round-up, en kæmpe hæksaks og andre livsfarlige ting :-) - Håber i vil besøge mig i gitterly, hvis det går galt :-)

Jepsen :-)
***  Jepsen :-) ***
 
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)