Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Råvildtjagt
#41
Ja .... der er ikke så meget jagtfrokostteoretiker over Kim Lindgren. Han har sikkert også ret - med udgngspunkt i råvildtet på Rådegaard gods. Bestanden er tættere der end den er her, hvilket formentlig afspejler sig i det enkelte dyrs størrelse.

Blev lidt sammenbidt, og slog op i Henning Kørvels Råvildt - biologi og jagt, og der står på side 10 i afsnittet om vægt - citat: For voksn bukke er en vægt på 16 - 23 kg det almindeligste. Råer er i regelen 1 kg lettere endde ældre bukke, mens smalråer og bukke op til 2 årsalderen ligger 2 - 3 kg under. Lam vejer normalt omkring 10 kg men afskydningstidspunktet influerer på vægten. Lam skudt i december er tungere nd lam skudt i oktober. "på side 11" Endvidere varierer vægten fra den ene del aflandet til den anden. Der er en udpræget tendens til at råvildt i Midt-, Vest og Nordjylland vejer mere end på øerne.
Endvidere beskriver han en vægtforskel på ældre bukke, på op til 7-8 kg på Rosenfeldt Gods, skudt med 10 km afstand. Citat slut.

På side 11 er også afbilledet en graf over vægten af bukke skudt på hhv. Kalø, Løvenholm og Borris. her er der en forskel i gennemsnitsvægten på 4,5-5 kg. (Helmuth Strandgaard 1975)

Måske kan Kørvel katagoriseres som jagtfrokostteoretiker, men i såfald en ældre en af slagsen [Big Grin][Big Grin]

Nu gik der sq teoretiker i mig [Big Grin][Big Grin]

Jagt - Det mest naturlige du kan foretage dig med bukser på!
Jagt - Det mest naturlige du kan foretage dig med bukser på!
Svar
#42
Jeg beklager tildels mine udtalelser om et lams vægt.. Der er garanteret, som flere påpeger, meget store regionale udsving i et lams vægt. Det ændrer ikke på min opfattelse af hvad jeg mener er et godt eller dårligt lam på mit revir. Hvis lammene vejer 14 kg i november, så er et lam på 12 kg i november stadig et dårligt lam for mit revir..

De vægte som Kim Lindgren fastsætter passer sikkert fint til de tættere bestande af råvildt.
På mit revir kan jeg oplyse at bestandtætheden rimeligt konsekvent er 10-15 dyr pr. 100 ha først på efteråret. Disse 12-15 dyr er nogle som står rimeligt fast på mit, men naturligvis trækker de også lidt over hos naboen.
Svar
#43
10-15 dyr per 100 Ha er ikke en tynd bestand. Det er en meget tæt bestand og derfor er dyrene små efter din mening.
Nu må du bestemme dig og du har lille bestand/store dyr eller stor bestand/små dyr

PS: et lam på 12 kg er ikke et dårligt dyr - heller ikke hos dig.

Jeg bor på den fede muld i østjylland med blandet skov og mark. Vi har langt færre dyr end 10-15 /100Ha, men om vinteren når de går i spring kan man tælle op til 20-25 stykker. Så er der bare ikke nogen andre i stor omkreds.

--
(o)(o)
Tin Tin er racist
--
(o)(o)
Tin Tin er racist - han siger NEGER
Svar
#44
Citat:quote:

Originally posted by Zero

10-15 dyr per 100 Ha er ikke en tynd bestand. Det er en meget tæt bestand og derfor er dyrene små efter din mening.
Nu må du bestemme dig og du har lille bestand/store dyr eller stor bestand/små dyr

PS: et lam på 12 kg er ikke et dårligt dyr - heller ikke hos dig.

Jeg bor på den fede muld i østjylland med blandet skov og mark. Vi har langt færre dyr end 10-15 /100Ha, men om vinteren når de går i spring kan man tælle op til 20-25 stykker. Så er der bare ikke nogen andre i stor omkreds.

--
(o)(o)
Tin Tin er racist



Hvad er defineret som en tæt bestand? Når jeg siger at der står 10-15 dyr på mit revir rimeligt ofte, så er det jo ikke fordi de står der 24 timer i døgnet året rundt. De kender jo ikke skellet. En stor del af reviret jeg har ligger flere kilometer fra egentlig skov. Naboerne har ikke nær så meget remise og læghegn som jeg har. Men derfor kan jeg godt lige pludselig se dyrene ude på naboens marker. Men tæller naboens marker så med i rådyrenes revir, fordi de står der 10 % af tiden?
I så fald er bestandtætheden nok nærmere 3-5 dyr pr. 100 ha.

Jeg forstår stadig ikke at du kan argumentere for at et lam på 12 kg ikke er et dårligt dyr hos mig? Beklager, men langt hovedparten (23 stk.) af de lam der er registret nedlagt på mit revir har vejet fra 13 kg i oktober og til 16 kg i december og januar.. Nogle få lam (5 stk.) har vejet under 13 kg.
Den største rå der er registreret vejede i øvrigt 21,5 kg brækket. Der er registeret 8 nedlagte råer.
Den største buk vejede 21,7 kg brækket. Der er registret 9 nedlagte bukke (3 spidsbukke, 1 gaffelbuk og 5 seksendere).
Svar
#45
På mit revir kan jeg oplyse at bestandtætheden rimeligt konsekvent er 10-15 dyr pr. 100 ha

I så fald er bestandtætheden nok nærmere 3-5 dyr pr. 100 ha

Du kan da ikke oplyse en bestand pr. 100Ha på et areal der er mindre end 100Ha

Da du tager naboens areal med ændrer du tallet til en femtedel af dit første postulat.Mon ikke dette tal er nærmere virkeligheden?

Er du sikker på at det er brækket vægt du oplyser og er din vægt kalibreret?

Nu bliv enig med dig selv om hvad du mener. Ellers gider jeg ikke diskutere med dig [8)]

--
(o)(o)
Tin Tin er racist
--
(o)(o)
Tin Tin er racist - han siger NEGER
Svar
#46
Citat:quote:

Originally posted by Zero

10-15 dyr per 100 Ha er ikke en tynd bestand. Det er en meget tæt bestand og derfor er dyrene små efter din mening.
Nu må du bestemme dig og du har lille bestand/store dyr eller stor bestand/små dyr

PS: et lam på 12 kg er ikke et dårligt dyr - heller ikke hos dig.

Jeg bor på den fede muld i østjylland med blandet skov og mark. Vi har langt færre dyr end 10-15 /100Ha, men om vinteren når de går i spring kan man tælle op til 20-25 stykker. Så er der bare ikke nogen andre i stor omkreds.

--
(o)(o)
Tin Tin er racist



Helt enig i ovenstående[Smile]
Til sammenligning kan det oplyses at det gennemsnitlige udbytte i Ringkøbing-Skjern Kommune er 3,5 dyr pr. 100 ha.
Her er vi så absolut i Vestjylland, hvor bl.a. Borris Skydeterræn ligger.

En afskydning på 3,5 dyr pr. 100 ha svarer til en gennemsnitlig bestandtæthed på ca. 10 - 11 dyr pr. 100 ha.

Selv med denne "tynde" bestandtæthed (ja, jeg ved godt, at man ikke kan gøre det op på den måde, da bestandtæthed selvfølgelig er afhængig af jordbonitet m.m.) er vægten på nedlagt råvildt, som jeg kender til, meget lig de nævnte tal (lam 10 - 13 kg, bukke 14 - 23 kg., råer 14 - 22 kg. (incl. smalråer)).

De høje vægte som Darkside anfører, kan jeg ikke genkende i dette område.

mvh
Korthår
Svar
#47
Citat:quote:

Originally posted by Zero

På mit revir kan jeg oplyse at bestandtætheden rimeligt konsekvent er 10-15 dyr pr. 100 ha

I så fald er bestandtætheden nok nærmere 3-5 dyr pr. 100 ha

Du kan da ikke oplyse en bestand pr. 100Ha på et areal der er mindre end 100Ha

Da du tager naboens areal med ændrer du tallet til en femtedel af dit første postulat.Mon ikke dette tal er nærmere virkeligheden?

Er du sikker på at det er brækket vægt du oplyser og er din vægt kalibreret?

Nu bliv enig med dig selv om hvad du mener. Ellers gider jeg ikke diskutere med dig [8)]

--
(o)(o)
Tin Tin er racist



Jeg beklager hvis jeg ikke har formuleret mig præcist nok..

Mit revir er på 100 ha og der holder der 10-15 dyr til på dette stykke. Med det mener jeg at de 10-15 dyr står på mine 100 ha ca. 90 % af tiden. Nogle gange går de over på naboens marker og esser. Om vinteren samler de sig i spring og kommer jo så langt omkring.
Svar
#48
Junior og undertegnede var lige en lille tur ude i går og skød denne lille bukkelam, den vejer 10,4 kg brækket![Smile]
[Image: DSC_0130_zps79698edc-1_zps3a4cf882.jpg]

Mvh Bjarne
Mvh Bjarne
Svar
#49
Citat:quote:

Originally posted by TheDarkside

Citat:quote:

Originally posted by Zero

På mit revir kan jeg oplyse at bestandtætheden rimeligt konsekvent er 10-15 dyr pr. 100 ha

I så fald er bestandtætheden nok nærmere 3-5 dyr pr. 100 ha

Du kan da ikke oplyse en bestand pr. 100Ha på et areal der er mindre end 100Ha

Da du tager naboens areal med ændrer du tallet til en femtedel af dit første postulat.Mon ikke dette tal er nærmere virkeligheden?

Er du sikker på at det er brækket vægt du oplyser og er din vægt kalibreret?

Nu bliv enig med dig selv om hvad du mener. Ellers gider jeg ikke diskutere med dig [8)]

--
(o)(o)
Tin Tin er racist



Jeg beklager hvis jeg ikke har formuleret mig præcist nok..

Mit revir er på 100 ha og der holder der 10-15 dyr til på dette stykke. Med det mener jeg at de 10-15 dyr står på mine 100 ha ca. 90 % af tiden. Nogle gange går de over på naboens marker og esser. Om vinteren samler de sig i spring og kommer jo så langt omkring.



Jøsses Maria.
Du kan da ikke have et areal på 100 Ha og sige at bestanden er 10-15 dyr per 100Ha medmindre det er hegnet. Sådan fungerer en bestandsopgørelse ikke. Du oplyser jo selv at hvis du medregner naboens areal så er du nede på 3-5 dyr pr. 100Ha.
En sådan opgørelse er et gennemsnit af et meget større areal. Jeg bruger lige din metode for at illustrere.
Hvis alle dine 15 dyr står på 1 Ha, så efter din metode er bestanden 1500 dyr pr. 100Ha.

Når du læser bestansopgørelser andre steder fra, så er der et gennemsnit af f.eks en kommune, en landsdel, en halvø(ø) eller et større gods.

Jeg tror du skal sætte dig noget mere ind i hvordan sådanne spørgsmål om råvildt. Læs f.eks Strandgårds bog om råvildt.

Hvis du kigger på jeres område i et lidt større perspektiv, sådan et par tusinde Ha, hvor mange dyr har I så?

--
(o)(o)
Tin Tin er racist
--
(o)(o)
Tin Tin er racist - han siger NEGER
Svar
#50
Citat:quote:

10-15 dyr per 100 Ha er ikke en tynd bestand. Det er en meget tæt bestand

Citat:quote:

Helt enig i ovenstående
Til sammenligning kan det oplyses at det gennemsnitlige udbytte i Ringkøbing-Skjern Kommune er 3,5 dyr pr. 100 ha.
Her er vi så absolut i Vestjylland, hvor bl.a. Borris Skydeterræn ligger.

En afskydning på 3,5 dyr pr. 100 ha svarer til en gennemsnitlig bestandtæthed på ca. 10 - 11 dyr pr. 100 ha.


Jeg er uenig i ovenstående. En bestand på 10-15 dyr pr 100 ha må generelt set betegnes som en ret lav bestand. Jeg er enig i at en afskydning på 3,5 dyr pr 100 ha nok svarer til en bestand på 10-12 dyr pr 100 ha, men disse opgørelser laves på det samlede kommuneareal - dvs inkl veje, byer, søer mm hvor der af gode grunde er en langt lavere tæthed. Uden at have tallene fra kommuneopgørelsen her, mener jeg afskydningen varierede mellem godt 3 i de laveste op til ca 7 i de højeste. En bestand svarende til et kommunegennemsnit i en af de kommuner med det laveste afskudstal kan ikke betegnes som tæt - tværtimod. Det er i øvrigt helt normalt at bestandstætheder opgøres som antal dyr pr 100 ha uanset arealstørrelse. Dette for at have en ensartet referenceramme.
Så godt som ingen arealer i dk har "deres egen" bestand og the darkside har helt ret når han angiver, at man er nødt til at vurdere på tiden dyrene bruger på arealet for at kunne vurdere arealets bestand. Man kan sagtnes forestille sig en situation hvor et efterårsspring på 10 dyr ses på tre ejendomme, som alle mener at de fint kan skyde 3 dyr når de nu har set 10, men uden at tænke på at de samme dyr ses på flere ejendomme. På samme måde vurderes også på markstykker op til skov, hvor man ser en masse forskellige dyr, men glemmer al den tid hvor man ikke ser nogen. Generelt set er vi alle begrænset af det vi kan se og derfor vil man ofte undervurdere bestande i (tæt) skov, fordi man normalt ikke ser ret mange dyr, mens bestande kan virke store når man ser springene på markerne om vinteren. Alle erfaringer viser at bestandopgørelse på baggrund af visuelle observationer undervurderer bestandenes størrelse, men der er ingen sikre metoder til en egentlig opgørelse. Selv har jeg arbejdet en del med bestandsopgørelse ved tælling af fæceshobe, men der er også mange usikkerheder i denne type opgørelse.
Jeg synes det er mere en glædeligt at nogen som the darkside fører udførlige statistikker over de nedlagte dyr og kun på denne måde kan man med sikkerhed følge udviklingen over mange år.
Svar
#51
Citat:quote:

Originally posted by Martin BN

Citat:quote:

10-15 dyr per 100 Ha er ikke en tynd bestand. Det er en meget tæt bestand

Citat:quote:

Helt enig i ovenstående
Til sammenligning kan det oplyses at det gennemsnitlige udbytte i Ringkøbing-Skjern Kommune er 3,5 dyr pr. 100 ha.
Her er vi så absolut i Vestjylland, hvor bl.a. Borris Skydeterræn ligger.

En afskydning på 3,5 dyr pr. 100 ha svarer til en gennemsnitlig bestandtæthed på ca. 10 - 11 dyr pr. 100 ha.


Jeg er uenig i ovenstående. En bestand på 10-15 dyr pr 100 ha må generelt set betegnes som en ret lav bestand. Jeg er enig i at en afskydning på 3,5 dyr pr 100 ha nok svarer til en bestand på 10-12 dyr pr 100 ha, men disse opgørelser laves på det samlede kommuneareal - dvs inkl veje, byer, søer mm hvor der af gode grunde er en langt lavere tæthed. Uden at have tallene fra kommuneopgørelsen her, mener jeg afskydningen varierede mellem godt 3 i de laveste op til ca 7 i de højeste. En bestand svarende til et kommunegennemsnit i en af de kommuner med det laveste afskudstal kan ikke betegnes som tæt - tværtimod. Det er i øvrigt helt normalt at bestandstætheder opgøres som antal dyr pr 100 ha uanset arealstørrelse. Dette for at have en ensartet referenceramme.
Så godt som ingen arealer i dk har "deres egen" bestand og the darkside har helt ret når han angiver, at man er nødt til at vurdere på tiden dyrene bruger på arealet for at kunne vurdere arealets bestand. Man kan sagtnes forestille sig en situation hvor et efterårsspring på 10 dyr ses på tre ejendomme, som alle mener at de fint kan skyde 3 dyr når de nu har set 10, men uden at tænke på at de samme dyr ses på flere ejendomme. På samme måde vurderes også på markstykker op til skov, hvor man ser en masse forskellige dyr, men glemmer al den tid hvor man ikke ser nogen. Generelt set er vi alle begrænset af det vi kan se og derfor vil man ofte undervurdere bestande i (tæt) skov, fordi man normalt ikke ser ret mange dyr, mens bestande kan virke store når man ser springene på markerne om vinteren. Alle erfaringer viser at bestandopgørelse på baggrund af visuelle observationer undervurderer bestandenes størrelse, men der er ingen sikre metoder til en egentlig opgørelse. Selv har jeg arbejdet en del med bestandsopgørelse ved tælling af fæceshobe, men der er også mange usikkerheder i denne type opgørelse.
Jeg synes det er mere en glædeligt at nogen som the darkside fører udførlige statistikker over de nedlagte dyr og kun på denne måde kan man med sikkerhed følge udviklingen over mange år.



Bare for god ordens skyld er bymæssig bebyggelse (af de lidt større byer) og vandarealer i fjorde m.v. fratrukket.
Ellers ret enig i at bestandsopgørelser er vanskelige, men er absolut ikke tilhænger af fæceshobe-opgørelsen.
Tror Vest og Nordjylland passer meget godt sammen med hensyn til bestandtætheder.

Positivt at man i det hele taget bekymrer sig om bestandstørrelser/-tæthed, men jeg tror at nogle - i lighed med mig selv - blev noget "stødt" over Darksides bramfrie postualt: "Se da at få skudt noget mere råvildt, de er alt for små"
Det kan utvivlsomt være rigtigt i nogle tilfælde, men måske ikke i andre.

Derfor spurgte jeg f.eks. ind til emnet hos de personer som kendte området, bestanden m.v..

Efterhånden som jeg har gået på jagt i mange år, tør jeg ikke længere udtale mig helt så skråsikkert og bramfrit som tidligere, da oplevelser har lært mig, at ikke alt stemmer overens med teoribøgerne [Wink][:o)]

Verden er ikke altid sort hvid (faktisk aldrig[Smile]), derfor er der nok kommet nogle kommentarer, som måske kunne bidrage til en lidt mere nuanceret tilgang til emnet[Wink]

Med de vægtangivelser Darkside anfører, kunne der måske være grundlag for en lidt tættere (større) bestand[8D]

mvh
Korthår
Svar
#52
Jeg har i weekenden været med på jagt i en større midtjysk skov. Der blev skudt 9 stykker råvildt. Jeg skønner at de 4 lam der blev skudt vejede mellem 8-11 kg brækket. De tre små årsbukke var heller ikke voldsomt store måske 14-16 kg brækket. Den ene af deto gammelråer der blev skudt vejede nok omkring også omkring de 14-16 kg, mens den anden var nok omkring 20 kg..
Jeg lagde mærke til at der ikke var mange marker eller fodermarker for dens sags skyld. Mest bare store nåletræer og løvtræer.
Det er den direkte modsæt til mit revir, som består af marker, marker,marker og lidt remise/skov. Jeg haraltid blevet belært af ældre og mere erfarne jægere, at rådyrene skal have et sted at sove (remise/skov) og et spisekammer(marker).
Derfor kunne jeg forestille mig at størrelsen på råvildtet afhænger meget af at de har adgang til store mængder foder, som på marker. Dette er nok ikke korrekt i alle tilfælde, men jeg tror nu der er en sammenhæng..
Svar
#53
Hej D93
Jeg synes jeg får en bedre mulighed for at kikke de ringeste lam ud samt vurdere på bestandsstørrelsen.( Drivjagterne er som regel ophørt i området på dette tidspunkt.)

Jeg har det overordentlig svært når der tidligere på sæssonen ligger lam med pletter på paraden, de er sgu ikke meget større end en god hare.

Citat:quote:

Originally posted by D93

Come on - hvornår er alder nu blevet eneste lyksagelige parameter i en argumentation? Det minder mest om et étpartisystems vej til succes...

@Zero - og det minder mig om min far, hvergang han ikke kan argumentere trækker han erfaringskortet!

Darksides forventninger til lammevægt er ude i hegnet, men det har flere af Jer jo argumenteret lødigt for. Lam på 12 kg når vægten stagnere ultimo november i det østlige DK er fine lam. Men hvor mange af Jer som udtaler Jer om lammevægt kigger tænder når I aldersbestemmer dyr på paraden?

@SA - hvordan definere du en sund bestand af råvildt? Du skriver selv, at der nedlægges minimalt med råvildt på dit og tilgrænsende revirer. Det kunne jo godt betyde, at bestanden er høj og det særligt i forhold til bærevnen, og første parameter som det vil afspejle sig på er jo dyrenes kondition udtryk ved opbrækket vægt. Næste parameter er så lam pr. rå etc.

@SAKONEZER - hvad er argumentet for ikke at nedlægge lam før december?

Glædelig jul til alle

D93



[Image: 1-1.jpg]
Jeg kan ikke få dem store nok
Svar
#54
Jeg har det overordentlig svært når der tidligere på sæssonen ligger lam med pletter på paraden, de er sgu ikke meget større end en god hare.
så enig, så enig [^]

mvh
Strom, naturgænger
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#55
@Sakonezer - det er et fair argument. Men det fungere for mig at se kun, hvis afskydningen af råvåldt på terrænet er beskeden (hvilket den jo skal være på mange arealer). Men skal der nedlægges mange dyr, så mener jeg, at 1. okt er lige så god en dag som 31. januar - det tager tid at få skudt mange af de rette dyr!

Glædelig jul

D93
Svar
#56
Citat:quote:

Jeg har det overordentlig svært når der tidligere på sæssonen ligger lam med pletter på paraden, de er sgu ikke meget større end en god hare.


Uden at puste mere til vægtdebatten vil jeg altid holde på at et lam, der ikke er større end en hare i oktober stadig bør afskydes. Det fordobler jo ikke ligefrem vægten fra oktober til december. På et Skotsk revir, hvor jeg deltog i afskydningen for nogle år siden, steg gennemsnitsvægten på lammene med ca 1½ kg fra afskydningen startede medio oktober til medio december, hvor jeg tog derfra. Man kan selvfølgelig godt argumentere for at selv det dårlige dyr tager på og man derved får mere kød i fryseren, men jeg mener at risikoen for at man ikke senere får det dårlige dyr for, langt opvejer dette. Man bør i min optik altid afskyde et dårligt dyr når chancen byder sig.
Svar
#57
Citat:quote:

Originally posted by Martin BN

Citat:quote:

Jeg har det overordentlig svært når der tidligere på sæssonen ligger lam med pletter på paraden, de er sgu ikke meget større end en god hare.


Uden at puste mere til vægtdebatten vil jeg altid holde på at et lam, der ikke er større end en hare i oktober stadig bør afskydes. Det fordobler jo ikke ligefrem vægten fra oktober til december. På et Skotsk revir, hvor jeg deltog i afskydningen for nogle år siden, steg gennemsnitsvægten på lammene med ca 1½ kg fra afskydningen startede medio oktober til medio december, hvor jeg tog derfra. Man kan selvfølgelig godt argumentere for at selv det dårlige dyr tager på og man derved får mere kød i fryseren, men jeg mener at risikoen for at man ikke senere får det dårlige dyr for, langt opvejer dette. Man bør i min optik altid afskyde et dårligt dyr når chancen byder sig.



Helt enig!
Kim Lindgren skriver også at man bør skyde et godt dyr for meget end et dårligt dyr for lidt. Det kan jo godt ske at et dårligt dyr kommer efter det, men medmindre man har gode muligheder for at nedlægge det senere bør det efter min mening hellere nedlægges 1. oktober end 31. januar. Det kan godt ske at man så kun får et dyr der vejer 10 kg brækket i fryseren, men så må man jo finde et til, hvis det ikke er nok til at forsyne huset med vildtkød..
Svar
#58
har nu stadig en lille rådden tanke i baghovedet, at den megen tale om at skyde dårlige og "overskydende" dyr, er et ønske om at det er etisk korrekt at skyde mere end ens terræn berettiger til [B)]

mvh
Strom, naturgænger
mvh
Strom, naturgænger
Svar
#59
Enig med Strom. Ikke at det nødvendigvis altid er sådan , men ofte.
Lidt det samme som dem der skyder 1-års "abnorme" bukke i forbindelse m. hegnede juletræs kulturer. Øh, hvis der er et hegn i nærheden og en 1 års buk er det jo næsten ligeså sikker som ammen i kirken at den laver en bastskade - er den så abnorm og dermed berettiget til at blive skudt bort når skytten ellers er meget efter dem der skyder 1-års bukke[Big Grin]

CP
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
CP

Trump - makes America a joke. 

.17 HMR - .22 LR - .223 - 6mm.PPC - .243 - .260 - 6,5x55 - 7x57R - .308 -.300 WM -  8x57 - 8x57R - .338LM
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
Svar
#60
En Svensker fortalte mig at kalvvægten var steget betragligt efter fredning af mellem tyre 4-8 takker.
dette kunne jo måske virke på samme måde på råvildt.
der må jo på den anden side også være en grund til at der bliver født lige mange rå som bukkelam,
eller Hvad ?
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 3 gæst(er)